onsdag den 5. juni 2013

Giv dig tid




Jeg vil gå tidligt i seng og læse. Åbne vinduerne og lukke sommernatten ind. Se lyset blive blåt og stille. Læse. Sove. Sommer.
Sådan skrev jeg på Twitter, inden jeg lagde mig i går aftes. Ikke så sent, det var stadig lyst, men nogen skruede på lysdæmperen, mens jeg lå der. Jeg er startet på en krimi, en pludselig lyst meldte sig og jeg adlød. Det er krimitid. Sommer. Og der er noget med lyset, lydene og duftene. Jeg faldt i søvn med et smil på læben og vågnede ved, at kæresten rumsterede. Er han allerede oppe, tænkte jeg og opdagede at det var morgen. Soveværelset lå badet i morgenlys og dagen var i gang. Fuglesang, hunde i haven, grønne marker og en ukendt lyd af stilhed. Der manglede noget. Og det var ikke noget, jeg savnede. Vinden. Den kraftige blæst og det stormagtige vejr, vi har haft i ugevis. Det var væk.

Det bliver en god dag, nynnede jeg og rejste mig oplagt fra dynerne. Og i dag holder jeg fri.
Nu sidder jeg i køkkenet og blogger. Jeg har nybrygget kaffe og Juni overfor mig. Også hun skriver. Lyden af vores fingre, der danser på tastaturerne, ordene der springer frem, sætninger, der lægger sig til rette, alt det er med til at forme vores morgen. ’Lad os gøre den god, dagen’, siger Juni uden at se op fra sit skriveri og jeg nikker. Det var også min tanke. Så vi deler den, tanken, brækker den over og mærker duften af øjeblikket som nybagt brød.

Så kommer jeg pludselig i tanke om det. Det, hun sagde i går. Min gode veninde Juni, som har bragt sommeren med sig, et væld af lyde og dufte, et sanseligt mekka af overflødighed og et løfte om gode dage. Jeg kan godt lide hende, denne tid på året, tidspunktet, hvor ting falder på plads, spirer og gror. Vinteren er lagt bag os, de lange dage og nætter i venterum og snoede gange, mørket og tvivlen. Det hun sagde. Noget om at have et valg.
’Valget’. Hun nikker. ’Man har et valg. Man kan vælge at lytte til stilheden. Følge den naturlige rytme, der er og lade sig fragte. Glide med, tage imod. Lave så lidt modstand som mulig. For i det øjeblik man slipper kontrollen og giver slip, kommer det hele flydende. Bierne dukker op, når blomsten er klar. Det mærker de. Og du er først klar, når du forstår, at du ikke behøver at kæmpe sådan hele tiden. ’

‘I søger balance. En form for indre ro. Søger at finde jer selv, men I glemmer sjælen i farten. Sjælen kører ikke på motorvej i femte gear. Sjælen svæver som en smuk fugl over landskabet og giver sig tid. Lagde du mærke til mit valg af verbum? Hun ser på mig over brillekanten og en vis alvor rammer mig. Jeg nikker.
’Ja, Juni, jeg lagde mærke til det. Giver. Den giver sig tid.’

’Nemlig’, svarer hun og smiler, drikker kaffe, skriver et par ord til, håret falder ned over hendes øjne, skinner i sollyset, mens jeg venter tålmodigt og næsten åndeløst.
’Sjælen giver sig tid og det kan du også vælge at gøre. Giv dig selv tid. Det er ikke noget, du skal bede om og forvente, at andre kommer og forærer dig. Du er selv din egen bedste ven. Og du kan vælge at give dig selv gaver. Den bedste gave af dem alle er tid. En vis form for langsomhed og et tempo, hvor du ser alt det smukke, der omgiver dig. Hver dag. Hvor du lever de gode øjeblikke og bliver en del af den rytme, der helt naturligt udfolder sig. Hvor du forholder dig åben, dansende, bevægelig som tidevandet, flydende gennem dagen, månederne, årstiderne og året. Når du danser med de energier, der helt naturligt omgiver dig, mærker du glæden gennemsyre hver eneste celle i din krop. I har for travlt, I søde mennesker!

’Måske er det lettere sagt en gjort, udbryder jeg og kommer til at tænke på alle de travle mennesker, jeg kender. Dagene, der ligner hinanden og bilerne på motorvejen. Jeg kommer også til at tænke på Shirley MacLaine, som øvede sig på at gå Caminoen og havde så travlt med at nå sit mål, at hun helt overså den dejlige bænk på et plateau. En bænk, hun havde tænkt sig at sidde lidt på og holde pause. Men i sin iver efter at nå målet, gik hun lige forbi bænken og glemte at holde pause. Det reflekterede hun meget og det har jeg også gjort. Overser vi noget, når vi er så fokuserede på vores mål, at vi vil brænde broer og lave hasarderede overhalinger blot for at komme … først? Og hvad så?
’Tænk lidt mere over det’, siger hun, Juni og skænker mere kaffe. Den er god, kaffen, den dufter og gør godt. Dagen er ny og sprød, øjeblikkene dumper ned over os, mens vi sidder her ved køkkenbordet, skriver og filosoferer.

Det bliver en god dag. Grundlovsdag. Danmarks Nationaldag. Fars Dag. Min dag og din dag. Nyd de gode øjeblikke og giv dig tid.

4 kommentarer:

  1. Vet du, akkurat dette har jeg tenkt mange ganger selv. Å gi meg selv tid er noe av det mest verdifulle jeg kan gjøre. Vi strever og kaver og stresser, og vips-så er dagen, sommeren og øyeblikket over.

    Etter et par dager med etterlengtet regn, har det nå blitt sol og varme her igjen. Sommeren banker på. :)
    Ønsker deg en herlig dag i frihet og i juni.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg tror virkelig, at vi gør det bedste for os selv, når vi giver os tid? Kender du den amerikanske forfatter Thoreau? Han sagde engang: Nothing can be more useful to a man than a determination not to be hurried.

      Kloge ord! :)

      Slet
  2. Ja, det bliver en god dag. En god dag hvor vi giver os selv tid. Hjertelig tak for endnu engang at dele livsvisdom klædt i de smukkeste og mest poetiske ord <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, kære Louise. Håber at du også nyder dagen! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.