onsdag den 19. juni 2013

Det store i det små


 
Hver morgen var en munter invitation til at gøre mit liv ligeså enkelt, lige så uskyldigt, kan jeg godt sige, som naturens eget. Jeg har dyrket Aurora lige så hengivent som grækerne gjorde. Jeg stod tidligt op og tog bad i dammen; det var en kultisk handling, noget af det bedste jeg har gjort. Det fortælles at kong Ching-t’angs badekar har denne indskrift: Forny dig selv helt hver dag, gør det igen, igen og igen. Det forstår jeg. Morgenen bringer sagnagtige tidsaldre tilbage.
Det er Thoreaus ord. De vækker genklang. Morgenen, dagenes mest mindeværdige tidspunkt, er opvågningens time. Han hylder morgenen som et sandt mesterværk og jeg ved, hvad han mener. Det tidspunkt, hvor lyset strømmer gennem vinduerne og morgenbrisen kalder os vågne, hvor duggen ligger henslængt over marker og plæner og vinden rasler i træerne.

Jeg elsker det tidspunkt. Naturligvis allermest om sommeren, hvor lyset drager og fuglene vækker os i de tidlige morgentimer. Jeg ønsker mig mere vågen end som så. Jeg forestiller mig tit, at jeg lister ud af sengen og går direkte ind på mit arbejdsrum og skriver. Det er et helligt tidspunkt og jeg tror, at ordene vil være lidt anderledes på det tidspunkt, at jeg blot skal åbne mig og give dem plads. Jeg har ikke gjort det endnu. Hver gang jeg vågner tidligt nok, er jeg søvndrukken og får hurtigt overtalt mig selv til at sove videre. Men en af dagene gør jeg det …
Jeg glæder mig til at læse resten af Thoreaus bog om livet i skovene. Manden, der søgte den store sammenhæng i de mindste ting. Jeg er selv begyndt at gøre det samme. Det minder mig om en anden mand, som jeg mødte under min seneste uddannelse. Han havde haft et stormombrust liv indtil nu med mange op- og nedture. Nu var han slået ind på en anden vej. Og når bølgerne gik højt og tingene blev komplicerede, var han altid den der fik tingene sat i perspektiv med sine ord: Keep it simple. Det er som om der findes en velbevaret hemmelighed i det simple, i de små ting. Jo mere vi fylder på og komplicerer vores tilværelse, desto mere forvirrede og ulykkelige bliver vi.

Der findes en sandhed i duggen.
Der bor en lykke i græsset,
den snoede grusvej og frøernes kvækken fra dammen.
Der findes en langsomhed og en anden rytme.
En anden vej.
Der leves et helt liv i morgenes første lys,
hvor dagen er ny og stadig bedugget af nattens elskov.
Der findes noget stort i det små.

- Megan -

4 kommentarer:

  1. Hei Lene
    Så kom regnet her også......men det blir så grønt og flott etterpå.
    For å komplimentere ditt innlegg i dag, gir jeg deg disse ord:

    The only difference between a good and a bad day is your ATTITUDE

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det er jo så sandt. Tak for de ord! :)

      Slet
  2. De få gangene jeg kommer meg tidlig opp av meg selv, ja da er morgenen akkurat så flott som du sier. Jeg er nok heller et nattmenneske, er alt for lenge oppe. Men dermed fasineres jeg av dagens oppvåkning. Hvem vil gå å legge seg da :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan er vi så forskellige. Hvert tidspunkt på dagen har sin egen magi, selvom morgenen er min favorit! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.