fredag den 14. juni 2013

Carpe Diem


 
I går kl. 15 tikkede der en SMS ind. Det var min veninde, som spurgte om jeg havde lyst til at mødes på café og spise sammen. Jeg tøvede ikke længe. Jeg sagde ja.
Der er noget ved impulsive aftaler. Den slags, som ikke har været planlagt i forvejen, men som bare sker, fordi man tænker tanken og gør noget ved det. Hvor man bare siger ”hvorfor ikke” og tager af sted, fordi livet er nu. Det handler om at gribe øjeblikket.

Vi mødtes på café i silende regn. Det gjorde godt at sidde bag de duggede ruder og blive opdateret på hinandens gøremål, tanker og planer. Det var længe siden sidst, så der var meget at snakke om. Hyggeligt var det med stearinlys på bordet, et glas rødvin og lidt godt at spise. Bare sidde og lade aftenen komme. Omgivet af andre mennesker, som havde fået samme ide, men vinden hylede i træerne udenfor. Det var næsten som en efterårsaften, men jeg klager ikke til Juni.
Egentlig ville det være dejligt med flere af den slags spontane ”kom lad os mødes” aftaler. Lad os gribe dagen, øjeblikket og gøre tanke til handling.

Jeg har en anden veninde, som engang i mellem sender en SMS og spørger, om jeg vil med ud og gå tur. Og her mener hun altså ikke i morgen eller på næste søndag. Nej, hun mener, vil du med ud og gå tur, vi mødes om en time. Tit sidder jeg fordybet i noget, men kan jeg afbryde det og holde en god pause, overvejer jeg et kort øjeblik og så siger jeg ja tak. Så griber jeg øjeblikket, min jakke og de gode sko og snart vandrer vi langs åen, mens vi snakker. Lytter. Og coacher hinanden lidt på vej. En slags walk and talk.

Jeg bliver altid oplivet af de spontane aftaler og ture. Det uventede øjeblik som gribes og gøres til noget andet end det, man havde forestillet sig. Det er forfriskende i sig selv. De små overraskelser, en lille omvej hjem, et skridt til højre, når man egentlig skulle til venstre. Det er ofte der, man finder eventyret i hverdagen og i livet. På små uventede steder og i spontane øjeblikke.

Carpe Diem. Grib fredagen, gør den til din egen og gør den god!

4 kommentarer:

  1. Det er lidt en skam, at du bor så langt væk, for jeg ville elske "walk and talk" ture. Sådan nogle spontane øjeblikke skal helt sikkert gribes, ja - i det hele taget er jeg ikke meget for ALT for meget planlagt. Det kan næsten bliver stressende, hvis du forstår hvad jeg mener... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, afstanden er nok lidt for stor til at vi helt spontant kan iscenesætte en walk and talk, men så må vi jo slå os til tåls med en form for planlægning. For det er jo en god ide! ;)

      Slet
  2. Det er noen ganger det spontane som gjør at man kjenner at man lever.
    Jeg er ikke alltid flink til det, men noen ganger gjør jeg det, og det er bare så befriende.
    Ønsker deg en fin weekend, Lene. Her er solen tilbake, og det skal nytes. Men først noen timer på jobb ( som jeg faktisk også nyter) knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig befriende! :)

      God weekend til dig også, her skinner solen blegt men fint. Dagen skal nydes!

      Knus.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.