fredag den 17. maj 2013

Torvehaller og skrivende sjæle


 
Turen gik til København. Igen. I går. Med det langsomme tog, som standser ved alle stationer og i stillekupeen med telefon og samtale på lydløs, rejste jeg til hovedstaden for at mødes med en spændende kvinde, jeg har lært at kende via bloggen.
Vi satte hinanden stævne ved Nørreport, Mia og jeg, og så begav vi os de få meter hen til Torvehallerne, hvor ingen af os havde været før. Det fortrød vi bestemt ikke. Det er et skønt og inspirerende sted fuld af fristelser og lækkerier, meget at kigge på og dufte til. Et mekka for madelskere! Kaffe, chokolade, økologiske grøntsager, krydderier i alverdens farver og med et fristende slør af dufte, brød, kager, fisk og kød, specialiteter fra alle verdens hjørner … vi kunne bare komme an.

Men inden vi kom an og købte lidt godt med hjem, spiste vi frokost udenfor i solen og fik vendt verdenssituationen ud fra et skrivende iværksætterperspektiv. At have ord og skriveglæde til fælles giver meget at snakke op og nye ideer opstod. Ideer, som vi hver især tog med os hjem og nu kan tygge videre på.
Vi fik også snakket gamle dage, eftersom vi faktisk gik i samme folkeskole, dog uden at kende hinanden, og vi talte om dyr. En sjov allike fulgte snakken fra en cykelsaddel og gav sit besyv med. Jeg tror sørme også, at den var en slags skrivende sjæl. Og så holdt den meget af pomme frites med rosmarin.

Tak for nogle hyggelige timer, Mia. :)

4 kommentarer:

  1. Ja, selv tak! Jeg tror også, at alliken havde meget at fortælle; den forstod i hvert fald at blande sig i selskabet... ;-) Glæder mig til at mødes igen - det bliver sjovt at se hvad vores respektive projekter udvikler sig til... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var hyggeligt ja. Vi må finde et spændende sted til næste møde! :)

      Slet
  2. Hei Lene
    Jeg var faktisk i Torvhallene for et. År siden,da jeg besøkte Marianne i København. Hun var sikker på at jeg ville elske det, og det gjorde jeg. Vi kjøpte med oss mat hjem til kvelds,sammen med en god flaske vin :)
    Jeg har lovet min mann å ta han med dit når i skal til København i september.
    Så hyggelig å møtes der med en annen, og jammen så fikk dere selskap også, hi hi.....Men det er faktisk slik som beriker livet, og jeg er sikker på at dere reddet hans dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så fint at du også har været dér! Et sted fuld af fristelser og ja, helt oplagt at tage lidt godt med hjem til aftensmaden. Og en flaske vin! :)

      Måske får vi lejlighed til at ses til september? Ha' en flot fejring i dag, 17. maj! Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.