tirsdag den 14. maj 2013

Stille før natten



Jeg nyder at slutte dagen af med at læse i sengen. Det er en god måde at geare ned på. Specielt hvis man under sig selv en bog, der gør godt at læse. Selv er jeg er holdt op med at læse hæsblæsende kriminalromaner på det tidspunkt af døgnet. I øvrigt har jeg altid svært ved de kapitler, hvor det hele sker på den halve tid. Jeg kan bedre lide selve opklaringen og der, hvor persongalleriet foldes ud. Hvor man lærer hovedpersonen at kende og kommer lidt dybere. Det behøver ikke at gå hurtigt. Og da slet ikke, når jeg ligger i min seng og skal nyde dagens sidste minutter med god læsning, inden natten tager over.
I øjeblikket læser jeg Kristin Floods bog ”Rum for Stilhed”. Jeg læser den på norsk, for den er ikke oversat til dansk. Jeg læser den langsomt. Et kapitel af gangen, en sjælden gang to. Jeg smager på hvert ord og lader hver eneste sætning få fodfæste. For bogens budskab handler om rejsen mod stilhed og på den rejse tager man ikke lyntoget. Man går, stille og roligt, et skridt af gangen.

Stilheden. Mens jeg læser, kigger den forsigtigt ind gennem vinduet og beslutter sig for at komme ind. Smyger langs gulvet og kravler op i fodenden. Breder sig lydløst og slutter sig til mig. Om mig. Ind i mig. Den lytter. Stilheden. Den hører, at jeg læser højt og for en stund kan jeg norsk. Udtalen er perfekt. Men det er ikke min stemme, det er Kristin Floods. Hendes stemme er så fin og rolig. Jeg slapper helt af, mens jeg langsomt læner mig tilbage i puderne. Lytter. Mærker. Genklang.
På færden mod stilheden begynder vi at værdsætte menneskemøder på en anderledes måde end tidligere. Det sagde hun i går, den gode Kristin. En ny nærhed opstår. Og det er ikke påtvunget, det stiger naturligt og uanstrengt frem som en oprigtig interesse for andre. Vi fornemmer, at de andre medmennesker er på rejse gennem livet, ligesom os selv. Ved at røre ved en dybere del af os selv, rører vi også ved en dybere forbindelse mellem mennesker.

Da hun læste det højt og lydløst, kunne jeg mærke at hun havde ret. Det er en følelse. Noget i mig sukker for også jeg har haft den slags menneskemøder på det sidste.
Jeg læser bogen på det helt rette tidspunkt. Ordene er til mig. Jeg er på rejse mod stilheden og kan mærke, at der begynder at ske ting og sager. På den langsomme måde. Det er noget med at give slip og overgive sig. Det er ligesom at gå bagom scenen. Pludselig ser man teateret fra et helt andet perspektiv. Skuespillet fortsætter, anden akt, men noget er forandret. Man betragter ligesom scenen fra et dybere sted i sig selv. Man er kommet nærmere noget andet.
Stilheden giver perspektiv. Dybde. Ro.
Jeg glæder mig til at læse næste kapitel, i aften, når jeg kommer hjem fra et hæsblæsende iværksætterkursus og er fyr og flamme. Så vil jeg synke langsomt ned i det stille rum og bede Kristin Flood læse højt for mig.

6 kommentarer:

  1. Merkelig, jeg skrev en kommentar her, så ble den bare borte.

    Uansett: Takk så mye for bok-tips. Har tenkt på den boka, nå skal jeg skaffe meg den og faktisk lese den. Gjøre handling av ord og tanke!

    Ønsker deg en flott dag. Lykke til på etablerer-kurs (jeg gikk etablererskole selv, i 2010-2011. Svært lærerikt.)

    Klem fra LK

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Det er en fin bog og det gør virkelig godt at læse den langsomt og inden natten! :)

      Ja, det er lærerigt på iværksætterkursus. Meget at tænke på! ;)

      God klem.

      Slet
  2. Hei Lene
    Denne forfatteren har jeg ikke hørt om før, OG jeg er Norsk, hi hI....

    Jeg ler litt når jeg leser at du helst ikke vil lese krim sent på kvelden. Min lillesøster har endelig begynt å lese bøker, og forteller at hun kan heller ikke lese krim sent på kvelden eller i sengen. Hun er nemlig mørkeredd.
    Hun sa det var en bok hun hadde lest, en krim, som gjorde det slik at hun ikke fikk vasket tøy på en uke, siden vaskerommet ligger i kjelleren. Stakkar.
    Jeg er heldigvis ikke mørkeredd, så jeg forstår ikke hvorfor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg anbefaler! :) Hendes bog "I Frans af Assisis Fodspor" er også vældig god. Den gav mig meget!

      Ja, stakkels din søster. Nej, jeg er heller ikke mørkeræd, men det må ikke være sjovt.

      Fin dag til dig! :)

      Slet
  3. Jeg læser også et kapitel eller to, før jeg sover. Det er så godt for os, der skriver, at "pode" lidt ord i sindet. Så kan ordene få lov til at gro i mørket og søvnen og blive til en god lille spire... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig godt, Mia. Det er som om man planter nogle små frø, samtidig med man læser. Nogle gange uden at vide det, men så dukker der ord op på et senere tidspunkt! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.