tirsdag den 28. maj 2013

Stilhedens tusmørkeland


 
Jeg er begyndt at sætte stor pris på det tidspunkt. Timen mellem aften og nat. Vinduet, der står på klem, tusmørket og det blå lys, der pludselig danser over landskabet. Det er mit læsetidspunkt, jeg nærmest glæder mig til at krybe til køjs og mærke den forsigtige kølighed strømme gennem de åbne vinduer. Åbne bogen, lade mig opsluge af ordene og falde til ro. Falde helt ind i stilheden.
Det er som om den dukker op alle steder nu. Stilheden. Kan det være så enkelt? Vi leder alle vegne efter svar og det noget, der skal opfylde tomrummet et sted dybt i os selv. Vi fylder vores kalendere med gøremål og gode aftaler for at undgå at blive konfronteret med det, vi egentlig længes allermest efter. Stilhed. Tankero. Et sted for os selv, hvor vi virkelig kan høre alt det, der foregå bag det tunge tæppe. For hvad vil mon møde os der i stilheden? Instinktivt flygter vi fra os selv. Det inderste, det ypperste. Til stadighed lader vi os overbevise om, at det vi søger og længes efter, findes et sted uden for os selv.

Jeg læser flere bøger i øjeblikket, der handler om det samme emne. Bøgerne er ligesom kommet til mig. Kender du det? Det er som om du pludselig støder på det, alle vegne, som om noget vil sige dig noget?
For mig et dette tidspunkt et på mange måder afgørende tidspunkt, der er veje at gå og valg at træffe, beslutninger om fremtiden og i det hele taget. Jeg står på en slags bro. Snart skal jeg gå over. Over på den anden side af midten af livet og der er ingen vej tilbage. Men hvad ønsker jeg at fylde resten af mit liv med? Hvordan ønsker jeg at falde i søvn om aftenen? Hvad skal fylde, hvor skal mit fokus være? Hvordan er jeg, når jeg føler mig lykkelig? Hvem er jeg?

Det er store spørgsmål. Eksistentielle. Og ja, det er naturligvis tidspunktet, min alder, min rejse, men det er meget mere end det. Det er de aftryk, jeg ønsker at efterlade i denne verden. Det er de ord, jeg siger og skriver. Det, jeg giver videre. Det forekommer vigtigere end nogen sinde at jeg lytter til den stille stemme dybt i mig og går helt ind i stilheden. Det er samtidigt et tidspunkt, hvor jeg meget let kan blive ledt i fristelse, opslugt af nye gøremål og en form for stress over nødvendigheden af at skulle gøre. Handle. Og jeg ved, at jeg er en vældig god handler, når det først kommer dertil.
Mine skridt over broen er langsomme. Tøvende. Jeg mærker fødderne på den våde overflade, ser at det har regnet. Luften er tyk af dufte og sanseindtryk. Forsigtigt standser jeg op og ser ud i morgendisen. Hører fuglene og vinden, der blæser op i krattet et sted, lyden af raslende blad og vand. Vandet, der løber under broen. Følelsernes element. Den rislende lyd, der gør mig rolig. Jeg står helt stille. Hvorfor har jeg så travlt? Hvad skal jeg nå? Hvem siger, at det jeg søger befinder sig på den anden siden af broen, inde i disen, et sted i morgendagen? Hvad nu hvis … det er lige her? Sammen med mig her på broen? Jeg vender mig om, føler pludselig at der står nogen bag mig, ånder mig i nakken, men der er ingen.

Det har været et spændende forår. Jeg har taget en intensiv uddannelse, jeg har deltaget på et iværksætterkursus, jeg har mødt mange skønne mennesker og haft fine samtaler. Tænkt gode tanker og haft glimt af det noget, jeg vist søger. Det dukker op og forsvinder så igen. Små doser. Intet hastværk. Ligesom naturen, har du langt mærke til det, den skynder sig ikke, falder ikke over sine egne ben for at komme først og blive størst. Den folder sig ud i værdig langsomhed.
Hvad nu hvis der findes en anden måde? En anden vej? Hvis svarene bor i stilheden og alt det, vi længes efter, er lige netop der, hvor vi er. Lige nu, lige her. Det følger med os rundt og venter blot på, at vi skal standse op og blive stille nok, længe nok, så det kan komme til orde.

2 kommentarer:

  1. Tak for din hilsen og nyd livet :-)
    Tusmørketid overgangstid
    Yin og Yangs grænseflade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, det er nu så hyggeligt med de små hilsener! :)

      Og Yin og Yangs grænseflade, ja.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.