onsdag den 8. maj 2013

Regnen er god.




Efter regnen dufter haven.
Jorden er våd, træerne glimter af frodig friskhed.
Dråber som perler i vinden. Glas. Lyd.
Noget nyt gør klar til at spire og gro.
Regnen er våd. Regnen er god.

 
Da jeg vågnede, blev jeg helt ked af, at det regnede. Så huskede jeg på, at alting skal vandes for at kunne spire og gro. Jeg åbnede vinduet og tog en dyb indånding. Der duftede helt anderledes end i går. En ny slags friskhed, noget andet, noget nyt.
Jeg kunne mærke efterdønningerne af gårsdagens kursus. Det er et aftenkursus og jeg har ofte svært ved at falde til ro, når jeg kommer hjem og det egentlig er sengetid. Jeg er sådan indrettet, at jeg har brug for at geare langsomt ned om aftenen. Jeg er i grunden ligesom en bil, der skal parkeres. Ned i gear, fart og så en stilfærdig parkering.  Slukke lys, lukke døre, låse.

Men i går lavede jeg en håndbremsevending og nærmest sprang i seng efter en hurtig kop kamillete. Kastede mig i dynerne, ivrig efter at overgive mig til lindrende søvn, for hoved og tanker var trætte. Men hele min krop og mit sind var stadig i bevægelse. Bevæget af vinden, der ruskede i vindueshasperne og bevæget af alt det, der var blevet talt om og sagt på kurset, og som igen havde sat noget i gang i mig. Jeg kunne ikke sove.
Jeg endte med at falde i søvn langt ud på natten. Havde jeg dog bare givet mig selv en rolig time i stuen med stille musik, stearinlys eller måske en god film, så var det nok ikke gået så galt. Meditation havde været en anden beroligende perle. Men jeg glemte det. Igen.

I dag vil jeg lade regnen vande mig. For som træerne i haven, græsset, kornet og de nærliggende skove, så har jeg også brug for vand. Næring. Og kun én kan sørge for, at jeg får det. Så kan hun måske lære det?
Noget nyt gør klar til at spire og gro. Regnen er våd, regnen er god.

6 kommentarer:

  1. Hi hi, vældig godt billede af det med bilen. Jeg har det på samme måde - kan slet ikke med de dér håndbremsevendinger... ;-)

    SvarSlet
  2. Inspiring quest there. What occurred after? Tаke care!


    Visіt my site - http://Www.Prweb.com/

    SvarSlet
  3. Hei Lene
    Jeg har netopp sittet i bil i 6 timer, kjørt Marianne "hjem". Det ble flystreik i dag, og med fly tar det kun 55 minutter til Kastrup. Det ble båt istedet, og en lang biltur.....halve turen i regn(og i bilkø) Men så sa jeg til Sophia, som var med : Det blir grønt og fint etter regn. Og som du også beskriver, en herlig duft av vår og sommer.
    Jeg skulle jo tatt fler bilder fra Poesi-parken!!! Og fra Ibsens sitater. At jeg ikke tenkte på det. Er du nyskjerrig, må du gjerne komme en tur, så skal jeg ta deg med........
    Nå får du legge et beskyttende teppe over bilen en stund, så den får hvile.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det er jo sandt. Det bliver grønt og fint efter regnen! :)

      Ja, det havde været noget med flere billeder og citater, men kanske jeg kommer på besøg en dag og da kunne vi jo besøge parken sammen. Poesiparken, ja dér må jeg hen! ;)

      God Kr. Himmelfart, fine Sylvia.

      Slet
  4. Thanks for the good writeup. It in fact used to be a amusement
    account it. Glance complicated to far introduced agreeable from you!
    However, how could we communicate?

    Here is my web blog: Las Vegas Kitchen Appliance Repairman

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.