lørdag den 18. maj 2013

Rabarber


 
Morgenen startede med en tur ud i majvinden. Det suser om ørerne og har gjort det i dagevis. Vi kan ikke sidde ude, her er ikke læ nok, krukker og fine blomster flyver i hegnet. Hvorfor fældede du nogle af de største træer?, spørger kæresten sig selv og siger det højt. Jeg har undladt at stille det spørgsmål. Sket er sket. Og det er også usandsynligt blæsende for årstiden. Jeg kalder det storm. Maj trækker på skuldrene. Den lægger sig nok snart, vinden, den har gjort det godt. Arbejdet på overtid. Vinduerne klaprer om natten, vækker os, vinde fra fjerne himmelstrøg forvilder sig ind i soveværelset og blander sig i mine drømme. En duft af Sahara, hvordan dufter det?
Morgenen startede med en tur ud. Vi går lidt længere i weekender og på helligdage, det skal ligesom markeres med flere skridt. Ud af landevejen, helt ud af landsbyen. Hundene får en ekstra en på opleveren, der er meget, der skal undersøges og indstuderes. Vi væbner os med tålmodighed og bliver blæst igennem. Vinde fra fjerne himmelstrøg kommer forbi og jeg er pludselig et helt andet sted. Jeg har noget med dufte. De tager mig på langfart.

Det er Pinse og der kommer gæster i eftermiddag. Jeg har købt ind, men der skal ordnes lidt praktisk. Og der er specielt en lille syssel, som jeg glæder mig meget til. Den er indbegrebet af denne årstid, essensen af tidlig sommer. Rabarber. De lange røde stængler med den syrlige aroma. Fuldstændig uspiselige i sig selv, rå, jeg ved det, vi smagte på dem som børn. Stak dem ned i sukkerskålen og legede at det var et udsøgt stykke slik. Det hvinede i tænderne og den rislende fornemmelse bredte sig til hele kroppen. Jeg indrømmede ikke, at de smagte forfærdeligt. Og det tænkte jeg egentlig heller ikke, for jeg var samtidig fascineret af det syrlige chok, jeg fik. Og det var jo sommer, vi var på landet, som vi kaldte det, sommerhuset. Der afprøvede vi alt muligt, som vi ikke fik lejlighed til i løbet af ugen. I byen. Når vi var på landet, fulgte eventyret med. Lige i hælene, der var altid noget at udforske og opleve. Anderledes. Spændende.

Et bundt rabarber. Fuld af minder. Nu kommer de tilbage og indlægget har pludselig udsigt til at blive meget langt, hvis jeg skal nedfælde dem alle. Det skal jeg ikke. Men jeg skal koge rabarber med rørsukker. Intet andet. Og den trevlede røde sovs skal serveres til ægte flødeis. I aften. Som dessert.

Det er en glædelig ting. Noget af det, jeg samler på. De små hverdagsting, som er store i sig selv. Et bundt rabarber. Fuld af minder, en syrlig kontrast til den sødmefyldte nougatis.

Rabarber. I grunden et herligt ord!

8 kommentarer:

  1. Ja, det er en dejlig glæde at hente sine rabarber i baghaven og lægge dem sammen med noget som minder om crumble... Dejlig pinse til dig og Peter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også godt. Rabarber og crumble! :)

      Slet
  2. Rigtig god pinse til dig :) Det lyder lækkert med hjemmedyrkede rabarber - og is. Vi har spist årets første softice (i bæger) i dag i Ree park. knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm ja, det var lækkert. Rabarber er godt. Håber Pinsen var god ved jer! ;) Knus.

      Slet
  3. Ååååå....du får meg tilårskomne tenke på barndommen. Og også som du beskriver, den sure still, som viduppet ned i sukkerskålen. Vondt og godt på samme tid, og godteri fra naturen.
    Jeg husker også noe som het Sissilrot, som smakte som lakris. Jeg visste hvordan den så ut over jorden, og under var det en rot, som man kunne sette tennene i, og få smaken av lakris. Jeg husker ikke nå hvordan den ser ut, dessverre .

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er sjove minder! Dukker pludselig op ...

      Slet
  4. Beklager mange skrivefeil.....jeg bruker iPad, som gjør som den vil, og "retter" det jeg skriver, så det blir helt feil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pyt, som vi siger på dansk! ;)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.