lørdag den 11. maj 2013

Ordmuseum


 
’Dorske flottenhejmer’, mumler Maj og ser mig dybt i øjnene. Det er tidligt, sådan er det bare, vi er morgenmennesker her i huset. Og det gør ikke spor, for Maj har det på samme måde. Der er noget særligt ved de tidlige sommermorgener, hvor lyset sejler ind i horisonten før Fanden får sko på. Han snubler, falder og må se sig slået. Lyset er hurtigere. Eller rettere sagt, lyset er langsomt. Har du lagt mærke det til? Det skynder sig ikke unødigt, det glider ind i graciøse bølger. Det går så langsomt, at man kun ænser det. Det er et sanseligt syn at se natten forvandles til dag.  
’Dorske flottenhejmer’, siger Maj igen, denne gang er stemmen højere. Hun træder helt hen til skrivebordet og kigger mig over skuldrene. Ser ordene springe frem et efter. Smiler lidt, for hun kan også godt lide ord. Og helst dem, man bare lader komme. Ligesom lyset om morgenen. Dem, man ikke forsøger at kontrollere, men som har helt sit eget liv og dagsorden. De svære ord. Det ved vi. Det er nemlig nemt at lade sig distrahere. Der er tusindvis af dårlige undskyldninger for, hvorfor man ikke kan give netop de ord plads.

’Akkurat’. Maj prikker til mig med fingeren. ’Skriv det lige igen’.

’Hvad skal jeg skrive?’
’Dorske flottenhejmer’, hun ryster på hovedet, ’har du ikke fattet det? Det er ord, som at ved at uddø. Forsvinde fra jordens overflade og universet. Det er bogstavelige dinosaurer. Og det er sørgeligt! Hun kniber en tåre, hun tager det ret alvorligt med de gamle ord, det kan jeg godt mærke. Men der kommer jo hele tiden nye ord til og de gamle må vige pladsen.

’Nogen må bevare dem’, sukker hun. Så lyser hun pludselig op i et stort smil. ’I det mindste må vi skabe et slags ordmuseum, hvor alle de gamle ord kan få plads. Så man kan se og læse dem. Huske dem. De er jo en del af vores historie!’
Det var dog en vidunderlig ide. Et slags ordmuseum. Jeg bliver helt varm ved tanken og det er godt, for vejret er lidt ustadigt i dag. Vi småfrøs på morgenturen med hundene. Solen har gemt sig bag sky. Ordmuseum. Jeg smager på det, tanken, fornemmelsen og jeg ser et smukt hus for mig. For at komme hen til huset, skal man åbne en gammeldags låge. Den knirker, når man skubber til den. Lyset strømmer ud gennem mønstreret i støbejernet og jeg opdager, at det danner små ord. Lyset. Godt hjulpet af skyggen, dets bedste ven, skriver det små sætninger. Jeg standser og lader mig opsluge. Det er et smukt syn. Små ord danser med eftermiddagen, jeg læser dem og lader dem gå. Lågen åbner sig helt af sig selv.’ Kom indenfor’, siger ordene, lyset og skyggen og jeg træder ind på havegangen. Mine skridt knirker i gruset, nu har jeg travlt.

Jeg glæder mig til at besøge ordmuseet. Allerede inden jeg når selve døren, begynder min fantasi at lege med. Mon der vil være ord, jeg genkender og husker, eller er de allerede gået i glemmebogen?
Ordmuseum. Glemmebog. På jagt efter gode gamle ord og udtryk. En ny slags mission. En leg midt i den alvorlige hverdag.

’Det er ikke hverdag’, hvisker Maj og smiler, hun har et vidunderligt smil. Og hun har ret, det er lørdag. Vi har gode planer. Vi skal have ordnet vinduer i huset for enden af markvejen, det vil sige, kæresten har et projekt med lejet lift og den slags. Jeg skal vaske cykler. Og finde ord til ordmuseet.
’Sporenstregs!’ Maj er allerede på vej ud af døren. Det bliver en god dag!

Efter jeg havde skrevet indlægget, fik jeg en ide. Hvad med et virtuelt Ordmuseum? På Facebook? som tænkt, så gjort, jeg har nu oprettet en side, som simpelthen hedder Ordmuseum. Kom gerne på besøg og læg gerne gode ord, så de ikke går i glemmebogen! :)

4 kommentarer:

  1. Elsker denne side ... jeg er nemlig afhængig af ord
    http://us2.campaign-archive2.com/?u=69b0ac7a1896070d277577464&id=8454bc7bd9

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg også. I den grad! :)

      Slet
  2. En skøn idé! Jeg hører til dem, der læser rigtig mange gamle bøger, for jeg har den opfattelse, at nyt ikke nødvendigvis er ensbetydende med godt. Der skal være plads til begge dele. Og derfor nyder jeg med jævne mellemrum de gamle ord, der sjældent bruges. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig, der skal være plads til begge dele. Spændende at se, hvilke ord og vendinger, der dukker op på Ordmuseet og hvilke, vi kan hive frem af glemmebogen og virkelig bruge lidt igen.

      Måske skal vi tage et med hver på torsdag? ;)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.