onsdag den 1. maj 2013

Maj og mig




Så forsvandt hun. April. Og det kom helt bag på mig, selvom jeg godt vidste, at afskedens time var kommet. Pludselig var det tid. Midnat. Hun mødtes i døren med Maj, gav mig et flygtigt knus, hviskede et par gode ord i mit øre og væk var hun. Et stik af smerte ramte mig. Jeg fik lyst til at løbe efter hende, ned af markvejen i nattemørket, lade hende vide, at jeg ikke havde til hensigt at lade hende gå. Jeg løb. Råbte. Bliv. April. Der var så meget, vi ikke fik sagt og udvekslet. Men hun smilede bare og pegede på nattehimlen. Stjernerne. Uden ord fortalte hun mig, at vi altid vil være en del af hinandens univers. De grænser, vi tror dér er, og som vi sætter for os selv for at kunne forstå, er flytbare. De kan opløses. 'Du er en stjerne', hviskede hun så og jeg nikkede. 'I lige måde, April. Du er også en stjerne. Og vi har begge et fornemt formål.'
Vi skal lade vores lys skinne!

Jeg gik tilbage til huset. Maj buldrede forbi mig og op af trappen, hun kendte vejen fra sidste år. Gæsteværelset stod klar til hende, der var lagt rent sengetøj på og frisk natteluft strømmede ind. Sammen stod vi lidt i det åbne vindue og kiggede ud i natten. Så April forsvinde i horisonten og betragtede stjernerne. Pludselig gav alting mening. Jeg mærkede hendes hånd i min og glædede mig over hendes ankomst. Sov godt, ønskede vi hinanden og gik hvert til sit, mens natten foldede sig helt ud.
Og nu er den her. En ny morgen, dag og måned. Et slags nyt kapitel, hvor man kan starte forfra eller genoptage gode aktiviteter og rutiner. Jeg vælger lidt af hvert. Den sidste uges tid har jeg været ramt af et slags tomrumslignende sløvsind, men nu går jeg videre med ny energi. Denne dag er perfekt til det. Og Maj er helt enig, hun rumsterer på sit værelse, sætter blomster i vasen, lufter ud og gør det hyggeligt på den frodige måde. Hun er indbegrebet af nysgerrighed og nydelse.

Naturen gør sig klar til at springe ud. Og det gør vi også. Maj og mig.

2 kommentarer:

  1. Du går inn i ny energi, jeg lar mai komme med ro og tid. Jeg trenger tid nå, og selv om våren er en hektisk tid i naturen, tror jeg at jeg kan finne roen der likevel.

    En varm klem på årets første mai.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og nej. For noget siger mig nu, at det er muligt at have god energi (og blomstre som maj) samtidig med, at man lader sig fylde af ro og tid. Har jeg ret? Det vil tiden vise.

      God klem tilbage.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.