fredag den 3. maj 2013

Hvornår er man klar?


Hvornår er man klar? Kan du sige mig det? Jeg har længe puslet med tanker om at starte mit eget. Det skal ikke og har aldrig været nogen hemmelighed. Men jeg er blevet ved at udskyde det. Skubbe det foran mig. En dag, når jeg har taget lidt mere uddannelse. Når jeg ved noget mere. Når jeg kan noget mere. For jeg er jo bare mig og jeg mangler ligesom en helt masse for at kunne tage det store og altafgørende spring ud over afgrunden og gøre det, jeg egentlig drømmer om.

I flere år har jeg mentalt gjort mig klar. Forsøgt at finde den platform, hvorfra jeg kan boltre mig. Efterhånden har jeg arbejdet med mine ideer og foldet dem ud, helt forsigtigt og for mig selv. En dag bliver det til virkelighed, tænkte jeg og glædede mig ved tanken. En dag.

Så skete det. For ganske nylig deltog jeg på en spændende mindfulness og kommunikationsuddannelse, hvor vi blandt andet skulle arbejde med os selv og vores fremtidsscenarie.
Og der slog jeg til, for det vidste jeg noget om. Min fremtid. Jeg var ikke et sekund i tvivl og fortalte uden tøven og med glædelig entusiasme i stemmen om alt det gode, der skulle folde sig ud i mit fremtidsscenarie. Og tricket var, at vi skulle fortælle om vores fremtidsscenarie i nutid. Det var ikke svært, synes jeg. Jeg blev ligesom helt forvandlet, opfyldt af energi og glæde og lod det flyde over. Jeg blev min fremtid. Jeg var min drøm. For en stund mærkede jeg suset i maven, sommerfugle og forårsfløjt og jeg kunne svæve. Fra afgrunden og ud i det, jeg drømmer om.

Hvornår er man klar?

Du er klar, sagde andre til mig, du skulle se dig selv, når du fortæller om det. Du tøver ikke, du har glæde og målrettethed i stemmen, du ved, hvad du taler om og du er spændende at lytte til. Sprogets skabende kraft. Skriv dig selv. Ordene, det kreative materiale, ideer om kurser, bøger og poetiske selvudvikling. For ikke at tale om tekster, der har fokus på nærvær og alt det sanselige, der gør så godt, men som vi så ofte haster forbi. Du er klar, sagde de og jeg mærkede det og gøs lidt. Jeg er klar.

Senere begyndte jeg at tvivle igen. Og det skete i tomrummet efter de to eksamener, som i øvrigt gik over al forventning, for på magisk vis formåede jeg at gøre det på min måde og tage alt det gode med, som jeg tror på. Men så opstod tomheden. Tvivlen. Og en masse andet, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her. Jeg er klar.
Jeg er startet på et iværksætterkursus. Noget i mig trak i den retning. Noget hviskede, at de havde ret, dem der sagde, at jeg var klar.

I morges slog det mig. Jeg vil aldrig selv vil føle, at jeg er helt klar. Jeg har så meget, jeg endnu skal skrive og udvikle. Jeg er i færd med at lave en ny hjemmeside, den er i støbeskeen som så meget andet, men det er slet ikke færdigt endnu. Og til august starter jeg på en uddannelse som mindfulness instruktør, fordi jeg bare ved, at mindfulness og det bevidste nærvær er omdrejningspunkt for alt det gode, vi går og leder efter. Jeg vil gerne udforske perlen i det, jeg kalder kommunikation med nærvær. Men det er jo først senere.

Hvornår er man klar? Jeg gik en tur og spurgte træerne. 'Tja', sagde de, 'vinteren var lang i år, lidt barskere end normalt og foråret lod vente på sig. Så det gjorde vi også. Vi ventede. Men pludselig en dag var det der. Foråret. Og så mærkede vi bare, at noget begyndte at spire og gro. Og det var ikke bare alle de andre træer og buske, nej det var i os selv og på os selv. Vi lod det ske. Vi lader det ske. Vi bliver vores eget forår ved at være det. Og så lærer vi hen af vejen'.
Jeg er klar. Jeg er så klar, at jeg er ved at briste. Jeg er rædselsslagen for at springe, men jeg gør det. For hvis jeg kan, så kan du også. Og det er mit mål. At jeg kan være med til at vise dig, at man kan, hvad man vil og at drømme bliver til virkelighed. Vejen bliver til, mens man går og min vej er klar til at blive gået på. Et skridt af gangen, men jeg bliver aldrig mere klar end nu.

Jeg starter et poetisk skriveværksted med fokus på sprogets skabende kraft. Her handler det om kommunikation med nærvær. Blandt andet.
Af hjertet tak til alle jer, som har fulgt Megans rejse indtil nu. Poetiske Paradokser er på magisk vis blevet min skrivende forvandlingsplatform og det er det scenarie, jeg ønsker at arbejde videre med. Og bare rolig, Megan er kommet for at blive. Hun er min magiske muse, min musik og min poesi. Hun er mit mod, når det svigter og det gør det jo til tider. Ak. Tak.  
 
I mit poetiske skriveværksted er der fokus på sprogets skabende kraft.

Ord er vores kreative materiale. Vi skaber verden gennem vores sprog og konstruerer dermed vores virkelighed. Ord er informative, de fortæller os noget, et budskab eller en historie. Men de er også formative, for på magisk vis bliver vi dem, vi bliver, ved at udtrykke os, som vi gør.

Velkommen til et nyt kapitel i mit liv. Hvad kan jeg gøre for dig?

14 kommentarer:

  1. Kjære Megan, kjære Lene, du har allerede gjort veldig mye for meg. Bare ved å være, og bare ved å dele dine ord.
    Jeg er helt sikker på at du er klar for å gjøre noe for resten av verden også. Du har det i deg. Dette ER deg.

    Gratulerer så mye. Din glede er min glede. Og jeg tenker: Kanskje jeg også kan...? Og den tanken gir meg vinger og løfter meg rett inn i en varmende energi.

    Jeg vil fryktelig gjerne komme på kurs hos deg en dag.
    Lill-Karin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine altid gode og inspirerende ord. Glad for at have mødt dig på mine spændende rejse og glæder mig til at følge dig fremover også! :)

      Og netop i dag betyder dine ord endnu mere for mig. Af hjertet tak!

      Du skal være velkommen på kursus hos mig en dag. Let's do it! ;)

      Klem.

      Slet
  2. Kære Lene
    Mit hjerte hopper af glæde over dine ord, for du er så stor en inspiration, med dine ord og dit mod. Du er klar :-)Du har givet mig meget gennem årene og det skal da bredes ud til flere. Vil også gerne på kursus hos dig en dag.
    du giver mod, og i mit indre skabes ordene, måske jeg osse kan følge mine drømme - en dag ?
    Kæmpe knus glad på dine vegne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, kære Tina og ved du hvad? Når jeg kan, så kan du også! Glæder mig til at følge dig og håber, at vi ses på mit kursus en dag! ;)

      Knus og god weekend.

      Slet
  3. Go girl, go, spring, som du gør, og du bliver klar i processen, og undervejs kan du, og vil du justere løbende, for sådan er det også. Men det vigtigste er at starte, vove pelsen, tage springet. Sådan Lene, jeg skal nok bakke op!!
    Knus og tillykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Charlotte. Og du har ret, kloge kvinde, så jeg lytter, springer og glæder mig over, at du bakker op! :) Og ditto i øvrigt.
      Knus.

      Slet
  4. JA, du ER klar! :)
    Der er ingen tvivl og for mig er du også en stor inspiration og du skriver eventyrligt og poetisk.
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine ord og opbakning! :)

      Slet
  5. Kjære Megan; Lene. Så merkelig at jeg akkurat i dag igjen tok meg tid til å titte innom mine bloggfavoritter. For hva finner jeg ikke inne hos deg annet enn akkurat det jeg just trenger for igjen å bli fylt av pågangsmot og tro på at dette jeg driver med nok skal gå bra. Du er så inspirerende, så flink til å uttrykke dine tanker, og din tilstedeværelse, nærværelse, i eget liv, og din forståelse og innsikt, gir meg fornyet forståelse for egne tankeprosesser. Og ikke minst blir jeg igjen minnet på, og overbevist om, viktigheten i det å ta styring i eget liv, være målrettet og fokusert. Og akkurat i dag trengte jeg det veldig. For jeg sliter med motivasjonen i det jeg selv driver med, men jeg MÅ få det avsluttet, det er av største viktighet for meg, slik at jeg kan ta fatt på fremtiden. Takk.

    Gleder meg til å komme på kurs hos deg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Janna, jeg er som altid vældig glad for dine ord. Og det glæder mig, hvis jeg kan inspirere og være med til at sætte "noget godt" i gang. Det er mit ypperste formål og min største glæde. Så tak og jeg glæder mig til at vi ses på kurs! ;)) Klem.

      Slet
  6. Ja, du er klar og jeg glæder mig til fortsat at følge dine dejlige "skriv"

    Held og lykke !

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.