lørdag den 25. maj 2013

Falken




Så dukkede der pludselig en falk op.
Mens jeg lyttede til min veninde, som vandrede ved min side langs åen, fik jeg øje på den. Yndefuldt svævede den få meter foran os. Landede på en stolpe og ventede roligt, indtil vi var helt tæt på. Så lettede den igen, svævede lidt frem i tiden og satte sig på en ny stolpe. Sådan fortsatte den lidt. Venindens stemme fadede ud, jeg hørte hende ikke længere. Jeg så kun falken og dens dans. Blev suget ind i et tidløst rum, hvor alting stod stille.

Jeg standsede op på stien og gjorde forsigtigt veninden opmærksom på, at en falk havde gjort os følge. Den vil os noget, bekendtgjorde jeg og hun tav, nikkede, det mærkede hun også. Men da vi nu begge havde set den, falken, lettede den og fløj hen over åen og marken. Og den tog stilheden med sig. Pludselig var verden i fuld vigør igen, vi mødte en anden vandrer på stien, vinden blæste op og det ruskede i træerne. Store regntunge skyer drev over himlen og vi skyndte os videre.
Jeg kunne ikke glemme falken. Den havde taget bolig i min bevidsthed. Jeg spekulerede over, hvad den ville fortælle og hvad den smukke svævende gestus fra stole til stolpe mon betød. Jeg tog den med mig hjem og den er her endnu.

Så dukker der pludselig en falk op.

4 kommentarer:

  1. Fint billede af falken :) Rigtig god weekend. knus

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde! :) Knus tilbage.

      Slet
  2. Hvem ved, hvad falke tænker? Nyd livet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vel? Og i lige måde! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.