tirsdag den 2. april 2013

Vilde kaniner, kaffe og yoga




'Det er en fin morgen', siger April og ser ud af vinduet. Jeg nikker. Den er skam fin. Solen er stået op i frostklar sprødhed og nogen har malet himlen blå. Det er en smuk farve, lovende, som om den bærer på en fin forårshemmelighed. Den vil ikke helt afsløre, hvad det er, endnu, men man kan se den smile. Ja, det bilder jeg mig ind, mens jeg sidder her ved skrivebordet. Et kort indlæg, siger jeg en smule strengt til April, hun ved godt, at jeg skal læse. Ingen afvigelser fra læseplanen inden eksamen om to uger. Jeg har fokus. Jeg vil gerne fange den kanin og det er som bekendt sådan, at hvis man jager flere kaniner på samme tid, fanger man ingen.
Hun smiler. ’Og hvad ville du stille op med den, den vilde kanin, hvis du fangede den’?

’En metafor, kære April’. Hun ler, kender alt til gode metaforer og har selv en stak i ærmet. Jeg kan mærke, at hun er klar til en rask lille ordleg, men jeg ryster på hovedet. Jeg lader mig ikke fange. Jeg er ingen kanin, jeg er student med en tidsplan og meget, jeg skal lære. Og jeg lærer jo noget hele tiden, hver dag, også selvom jeg ikke har pensum og en eksamen hængende over hovedet. Mest af alt lærer jeg noget om mig selv. Og jeg indser, hvor meget jeg er nødt til at lære om igen, hvis jeg skal leve det liv, jeg ønsker mig fremover. Det er i grunden sådan, at det meste er en slags feng-shui. Jeg rydder ud, smider væk, kasserer alt det, jeg ikke længere kan bruge. Det er som at rydde op i sin garderobe. Noget må væk. Der skal luft og lys ind.
’Måske kan nogle andre bruge dine aflagte vaner og tankemønstre? April danser lidt på stedet, så bukker hun sig yndefuldt og bevægelserne går over i noget, der minder om yoga. Det er yoga! Og hun er smidig, hold da helt op, det ser flot ud. Imponerende. Jeg får lyst til at være med og minder mig selv om, at det også er noget, jeg gerne vil lære. Yoga. Men det bliver altså ikke lige nu!

Jeg sukker. Der er så meget, jeg endnu har at lære. Jeg glæder mig. Også til bare at være. Lære at være. Det er en af de vigtigste lektioner, tror jeg og noget jeg konstant skal øve mig på. Det gode nu, hvor alting sker. Platformen fra hvilken man kan tage det næste skridt. Nuet. Det eneste sted, hvor man kan gøre noget. Forandre noget. Eller lade noget forandre sig. Et skridt af gangen. Fokus. Hvilket minder mig om læseplanen…
'Jeg laver os en kop kaffe', siger hun, April og ser muntert på mig. 'Jeg vil ikke være skyld i, at du afviger fra din gode plan.' Hun laver en piruette og går ud af døren, danser ned af trappen, rumsterer i køkkenet med kopper og kaffe og jeg glæder mig til at få en kop serveret. Kaffe med varm mælk. Mælkeskum med et nyt motiv. Aldrig helt det samme, altid noget nyt og anderledes, ligesom de øjeblikke, der opstår og hvor man kan lade sig føre af energi og bevægelse. Følge med. Flow.

Men nu er det nu! Lektielæsning. Ha’ en dejlig aprildag og nyd det fine forårsvejr.

4 kommentarer:

  1. Ååååh for et skønt foto - det lader op!! Hav en dejlig læsedag, kaffe er altid godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine ord. Ja, kaffe er godt! :) Håber du har fine dage i Frankrig trods den grimme oplevelse med hunden. Håber hun er i bedring og ved godt mod! Knus.

      Slet
  2. Dejligt at læse dit indlæg. Det er det jo altid :-)

    Yoga er en ting, jeg også gerne vil lære engang. I dag faldt jeg over en skøn hjemmeside, som du måske også kan have glæde af:

    http://yogafrahjertet.com/

    Ønsker dig og April en vidunderlig solskinsdag :-)

    Kram


    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Louise, jeg har kigget på siden. Ser spændende ud, yoga fra hjertet må da være det ultimative. Håber vi begge kommer i gang med det ... før eller siden! ;)

      Ønsker dig en fin aprildag, solen skinner også i dag! Knus.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.