onsdag den 10. april 2013

Tør vi?



Det er intensive dage. Dage fyldt med læring, refleksion, nye menneskemøder, gode samtaler og vigtige pointer. Subtile undertoner af noget langt større, som om jeg pludselig opdager, at jeg er en del af en anden slags dagsorden og at hvert eneste skridt gælder. En god erkendelse, tænker jeg, mens jeg drikker af den nylavede kaffe.
Jeg har fået meget inspiration og sået mange frø. Nu ligger de der i endnu frosne jord og vokser sig større. Stærkere. Og når tid er, kommer de frem. Grønne spirer fra det, der skulle blive til noget mere. Noget, som sker, når læring og teori møder den enkelte person og det, vedkommende har med sig. En helt unik konstellation som kan anvendes på nøjagtigt den måde, man ønsker. Og jeg, sagde hunden, har jo sandsynligvis til hensigt at skrive om det. Gøre noget med det og forme det i ord. Når tid er.

I dag summer jeg lidt og gør klar til den mundtlige eksamen i næste uge, det allersidste på denne uddannelse. Jeg skulle hilse og sige, at den skriftlige del gik rigtig godt. Tusind tak for alle jeres gode hilsener og opmuntringer både her og der. Jeg er så tilfreds, som jeg kan blive. Men mest af alt er jeg taknemmelig for alt det, de sidste seks ugers intensive læring har sat gang i. Indeni mig. Jeg nyder de tanker, der ligeså stille kommer op fra dybet som fisk. Fisk, der lige skal op og vende i lyset under overfladen. Nysgerrige. For jeg er blevet nysgerrig og mest af alt er jeg blevet nysgerrig på mig selv. Hvad kan jeg gøre med al den fine teori og de indsigter, jeg er blevet indviet i? Hvordan kan jeg gøre en forskel, der gør en forskel?
Tænker du nogensinde på det? Hvordan kan jeg gøre en god forskel?

Hvis jeg spørger vinden, træerne og de fine måneder, der gæster mit hus, så svarer de samstemmigt at der kun findes en måde at gøre en virkelig god og glædelig forskel på. Og det er at være den, man er. Og det er jo noget, de fleste af os går rundt og siger og inderst inde tror på, men tør vi? Tør vi være dem, vi er og gå vejen? Hele vejen? Tør vi stå inde for det, vi mærker er sandt og rigtigt for os, selvom andre siger noget andet?

Tør vi udfordre os selv og stille spørgsmålstegn ved alt det, vi gik og troede på? Tør vi bryde mure ned, for at se hvad der befinder sig på den anden side, tør vi mærke smerte og på samme sted finde glæden, tør vi gå ind og ud igen, bygge op og være en del af noget større? På vores måde?
Tør jeg? Tør du? Tør vi?

6 kommentarer:

  1. Er så glad for at du tør! Ved at du tør setter du ord på det som ligger der for så mange av oss.
    Takk for at du reflekterer, finner ordene -og deler de med oss :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine fine ord. Fordi du tør! :)

      Slet
  2. Så fine ord. Og at du tør!
    Så godt at du fant ut enda mer av deg selv, når du hadde det meste travelt og var opptatt med oppgaver. jeg håper du kommer et skritt videre for hver uke, på den veien du har valgt for deg selv, Lene.
    Her sner det i dag. Og jeg fyrer i ovnen. Det er visst langt til sommeren alikevel....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sylvia, for dine ord! :)

      Ja, det er som om det ikke rigtig kan blive forår i år. Og jeg trænger altså nu! Det har jeg faktisk skrevet om i dag, om at være "under vejret" og del af noget større.

      Vi fyrer også. Men snart kommer våren nok alligevel! ;)

      Slet
  3. Fede refleksioner du gør dig her på bloggen, kiggede lige lidt videre herinde...
    Det er både dybde og kantede vinkler på dine paradokser...
    Jeg er vild med din måde at beskrive på :-)
    Kigger helt sikkert forbi igen.
    Hilsen OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! :)

      Og du skal være hjertelig velkommen tilbage.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.