lørdag den 27. april 2013

I morgenens særlige stilhed



I morgenens særlige stilhed
før naboerne vågner
før solen står op
kan vi høre
universets lydløse hjerteslag
i det enorme rum
Tomt og tæt
Læg øret til
- Kristin Flood –

Klokken var lidt i fem. Lyden af universets hjerteslag vækkede mig blidt. Lyset gled over himlen. Sart og særligt. Jeg åbnede forsigtigt øjnene og vidste, at det var tidligt. Der lå en slør af dug over udsigten. Vi havde ikke lukket persiennerne inden natten og vinduerne stod åben. En duft af tidlig morgen strømmede ind. Lydløst. Forsigtigt. Blidt lod den sig falde ned på min dyne og blev liggende. Det gjorde jeg også. Tidligt, tænkte jeg bare, mon jeg skal være vågen nu?
Det skulle jeg ikke. Jeg faldt i søvn igen. Men jeg nåede at registrere den næsten ubeskrivelige skønhed, der findes i den lydløse time mellem nat og dag. Og jeg kan stadig mærke det, lyset, duften og stilhedens sang, når jeg lukker mine øjne. Universets lydløse hjerteslag, som Kristin Flood så smukt beskriver det. Og der er noget med det tidspunkt på døgnet. Før naboerne vågner og inden solen står op.

Det er mit tidspunkt. Sådan har det altid været. Tidligere blev jeg småirriteret over det, for det er jo tidligt, hvis man sammenligner med senere. Så hvorfor gøre det? Det er døgnets smukkeste time. Det er overgangen, lige før livet vågner og natten bliver til dag. Det er pulserende pasteller og en dyb rytme af noget langt større. Se, hvisker det til mig og kysser forsigtigt min pande, du skal være med her. Ikke sove, ikke lukke øjnene og sanserne for noget af det skønneste, livet kan tilbyde.
I dag mærkede jeg det. Det tidspunkt bor i mig. Det har altid svøbt sig om min sjæl og prøvet at fortælle mig noget. Noget, jeg har længtes efter. Ledt efter. Søgt efter.

Det er mit tidspunkt. Dér. I morgenens særlige stilhed. Nu tør jeg endelig lægge øret til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.