onsdag den 17. april 2013

Hvor alting ender og begynder




Og pludselig er arket blankt igen. Helt hvidt og nyt som den friske morgen. Her sidder jeg med en stor kop te og giver mig tid. Den bedste gave, man kan give både sig selv og hinanden. Tid til at lytte, tid til at tale og tid til at være. Stilhed. Den godgørende stilhed, hvor alting ender og begynder.
Der er i stille i huset. April stod tidligt op og er gået ud. Danser i morgenrøden og nyder, at det endelig er blevet rigtigt forår. For i modsætning til, hvad vi mennesker går og tror, har hun ingen indflydelse på vejret. Hun er bare. April. Og i dag har hun til hensigt at strø om sig med gode øjeblikke. Hun er allerede i gang. Et øjeblik af frydefuld væren rammer mig, triller som en dråbe fra min håndryg og sætter en tone an. Et bogstav. Endnu et. Og snart et ord.

Høsten er vel overstået. I går var jeg oppe til den afsluttende mundtlige eksamen og det gik over al forventning.
En lettet kvinde gik ud i den tidlige dag og lod København omfavne sig. Tog med bussen ind til Nørreport, stod af og gik gennem gaderne. Folk myldrede frem, blomster blev stillet ud på fortove og pladser, duften var både sprød og skarp. Lyset gled ned mellem hustagene, mens solen steg højere på himlen. Jeg har afsluttet min uddannelse med et yderst tilfredsstillende resultat, tænkte kvinden, men det var ikke rigtig helt gået op for hende. Men noget føltes godt, en slags lettelse, stolthed og glæde over, at hun havde gjort det.
Senere mødtes hun med sin studiegruppe. Spiste frokost i en københavnsk baggård med både læ og sol. Nydeligt. Der var sandwich og kaffe på kanden, god snak, lettelse og en lille strejf af vemodighed, fordi de fire mennesker pludselig indså, at det var forbi. Den intensive tid sammen, arbejdet, samtalerne, de gode, lette, de svære og personlige, grænser, der blev flyttet, nogle i små ryk og andre i smerte. Indsigter, som solen, der pludselig glider frem bag en sky, glædessuk og tårer. De var kommet tæt på hinanden og satte pris på hinandens forskelligheder. Så forskellige i både alder, køn og rejse, at de nok aldrig var stødt ind i hinanden, hvis det ikke havde været for uddannelsen og det tilfælde, at nogen havde sat dem i gruppe sammen.

Nu skal vi sige farvel, tænkte de og trak tiden ud. Det gjorde godt at sidde der i solen og lade lettelsen fylde sig. Drikke mere kaffe, vand og vide, at man havde gjort det. Hver især havde de høstet helt personlige erfaringer, som de ville tage med sig videre. En karakter er bare et tal. Men det, der ligger bag tallet, alt det, der først begynder at dæmre senere, hvor man pludselig opdager, at nye processer er i spil og er ved at modes, det tæller mere. Og varer meget længere.
Vi tager ud og sejler. Om en måned, når maj har fået fat i noget, der ligner sommer og vandet er lidt varmere. Så pakker vi en madkurv og sejler til Hven. Eller også sejler vi bare. Det blev den aftale, de skiltes med.

Og nu sidder hun her, kvinden som er mig, og lader morgenen fylde sig. Pakkerne studiebøgerne sammen og gør klar til aflevere dem på biblioteket. Kun et par stykker har jeg købt selv, for det er selvfølgelig sådan, at noget vækker større genklang og nysgerrighed end andet. Og hvad det er, for mit vedkommende, skal jeg lade være usagt her. Det, der betyder noget, lige nu, er, at jeg gjorde det. Tog en spændende diplomuddannelse, bestod og blev en erfaring rigere, der har fyldt mig og flyttet grænser. Jeg fik prøvet noget af, som jeg har puslet med og jeg gjorde det på min måde. Den eneste måde. For mig. Det gav pote!
Og som en yderligere gave, en helt unik en af slagne, fik jeg lov til at møde nogle skønne mennesker, som også er på rejse. Vi påvirkede hinanden og gav af os selv. Lærte. Anerkendte. Og udviklede os. Sætte gang i nye processer og glædede os over, når andre fik succes og personlige erkendelser. Det var en god tid. Nu er det en ny tid. Og det er forår!

4 kommentarer:

  1. Tillykke med din veloverståede eksamen :) Er spændt på hvad der nu skal ske :) Ja det er lidt vemodigt at skilles fra folk man har haft en spændende tid med :) knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anette! Ja, jeg er også spændt, men jeg har en god mavefornemmelse. :)

      Håber alt er vel hos dig og dine.

      Knus

      Slet
  2. Til lykke med præstationen; hvad bliver mon nu det næste? Jeg holder ligesom du meget af at møde nye mennesker, og jeg har det ikke altid så godt med at tage afsked. Men heldigvis holder nogle af de bedste nye venskaber ved... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Mia, ja vejen videre er spændende! :)

      Du har helt ret, de venskaber, der ligesom "skal" vare ved gør det som regel. Og så kan vi jo kun være glade for, at vi på vores vej møder så mange gode og inspirerende mennesker.

      God mandag til dig! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.