torsdag den 21. marts 2013

Verdens Poesidag og min muse.



Det er Verdens Poesidag i dag. Og det synes jeg jo, vi skal fejre. Men jeg har været så optaget af at skrive essay, at jeg ikke har haft lejlighed til at selv dryppe poesi.
Jeg kiggede i stedet for i min helt personlige poesibog og fandt dette lille digt om min muse, som jeg skrev engang i sommer. Glædelig Poesidag!
 
Min muse, der var du
Forsvundet i en sky
Jeg så dig sejle stolt af sted
På himlen i min by.
Jeg strækker mig på tå i håbet
Om at du vil øse
Og regne ned med glade ord
Når regnen nu vil pøse.


Min muse, der var du
Jeg fandt dig i mig selv
Du boede i mit hjerte
Men det troede jeg ikke vel.
Jeg troede jeg skulle møde dig
På en slags magisk plads
Eller i et flot og overdådigt
museligt palads.
 Min muse, der er du.
En brise blæser op.
Du hvisker i mit øre.
Du kærtegner min krop.
Jeg lytter, jeg fanger
De ord, der banker på.
Jeg kigger op, forbavset, ser,
at himlen nu er blå.
- Megan -
 
Billedet er malet af den inspirerende Jessie Lilac.
 

4 kommentarer:

  1. Gratulerer så masse med poesidagen. Synes det er fint at du deler ditt eget dikt. Det er godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tak fordi du kiggede forbi og lagde en hilsen! :)

      Slet
  2. Så smukt Lene..Tak.
    God weekend til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er weekenden forbi, den var virkelig god! Så jeg vil ønske god påske! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.