tirsdag den 26. marts 2013

Kaffe og anerkendelse




Hun nynner. Traller. Marts. Kommer ind i arbejdsrummet med kaffe i hænderne, to kopper, en til hver. Duften rammer mig som en forårssang. Og lyset bidrager til den illusion, som årstiden taget i betragtning slet ikke bare burde være noget, vi bare drømte om. For det er nu. Selvom der stadig ligger sne og kulden bider i kinder og krop, så er det faktisk ved at være. Tid.
Står man i en lækrog, kan man mærke den. Varmen. Solen har vokset sig stærkere, dens stråler kan noget og jeg suger dem til mig. Om ikke andet så mentalt. Og man kan jo også sætte sig i de solstråler, der kastes gennem vinduet og lade som om. Som om man sad på en spansk ø med udsigt til middelhavet, hvidvin i glasset, de lune solstråler dansende på havets overflade, et slags spil med lys og vand og en varme, der breder sig i krop og sjæl. 'Men hvad er der galt med en fin stue et sted på Sjælland', spørger Marts, for det er jo her, vi befinder os og jeg nikker, hun har ret. Det første forår kigger forbi, usikker på sig selv, det skal lige træde i karakter. Måske har det lampefeber. Jeg mener, det sker jo for selv den bedste, når vi pludselig skal på og være dem, vi er kommet for at blive, så kan man da godt blive en smule nervøs. Man vil jo så gerne gøre det godt nok!

’Godt nok”, siger Marts og slubrer kaffe, mens hun sætter sig til rette på meditationspuden, ’selvfølgelig er det godt nok! Det fås ikke bedre, når man giver den som sig selv. Med hud, hår, hjerte og sjæl. Så er der intet at frygte! Det eneste, man kan blive i tvivl om er andres mening og den kan man alligevel ikke bruge til så meget’.
’Men det er dejligt med anerkendelse’, svarer jeg. ’Det er som solstrålerne. Måske tænker vi, at vi kan undvære dem og vi går tapre gennem vinteren med is, sne og kulde, dage med skyer så tætte, at man aldrig tror de træder til side igen. Vi bilder os ind, at vi har fuldstændig styr på det hele, vi har vinteren i vores hule hånd, vi har vænnet os til mørke, vi er ikke længere blinde og vi tager modige styrtdyk ind i sjælens mørke kamre. Finder tilbage og erkender. Accepter. Der var engang, men den er faktisk fortid. Vi kysser blidt de steder, hvor det gjorde ondt og vi lader sår blive til ar. Men pludselig en dag. Så ender vejen blindt. Mørket er blevet for tæt. For vedvarende. Og så mærker vi den, længslen efter lyset, kærligheden til den sol og den varme, der gør os så godt.

’Og der er du kommet til nu!’ Marts nikker anerkendende. Og jeg mærker, at hun har lyttet, det gør godt, hendes blik har hvilet på mit og det gør det stadig, nu hvor der opstår en lille pause, en slags oase, hvor vi kan sukke dybt. Vi sidder overfor hinanden og ordene forstummer. Så nikker hun, jeg smiler, vi siger noget ordløst og rækker ud efter hinandens hænder. Anerkendelse. Vi ser hinanden. Du er dig og jeg er mig. Vi er gode nok, som vi er. Helt perfekte. Jeg, en kvinde i sin bedste alder, og lad mig skynde at sige, at den bedste alder skifter alt efter, hvor langt jeg er kommet. Kender du det? Hvis ikke, skulle du prøve det.

Og Marts? Hun er stolt af at være årets tredje måned og den måned, hvor der sker noget. En slags overgang. Ja, det er hun, nogle gange det ene og andre gange det andet. En god blanding af begge dele, vinter og forår, lys og mørke. Og hun har ikke en finger med i spillet, hvad vejret angår, det lader hun vejrguderne om. Hun er bare. Sig selv. Og det elsker jeg hende for.
I dag skal vi være lidt praktiske, Marts og jeg. Det har noget med vejen videre at gøre, min vej, for Marts har fuldstændig styr på sin. Min bliver til, mens jeg går, men derfor kan man godt hjælpe den lidt på vej. De små skridt gælder. Og det samme gør anerkendelse og kærlige solstråler gennem vinduet en forårsdag. Noget vågner. Lige så stille.

8 kommentarer:

  1. Hei Lene
    Jeg elsker bildet du bruker i dag. Sår man hjerter, vokser det opp kjærlighet.
    Så godt at du fikk levert ditt essay, og jeg håper din forkjølelse er på tilbakevei. Datteren har også vært forkjølet, hele forrige uke, nå er det bare hosten tilbake. Og det er mange som har det slik. Heldigvis ikke meg.....jeg har jo andre ting å stri med, feks tenner, he he....
    Ja, vi har det på samme måten i åpsken som dere, i DK. Jeg skal kjøpe store påskeegg til ungene, og fylle med godterier og annet. Til meg selv skal jeg kjøpe en god rødvin. Og det blir middager og samtaler med venner. Og jeg har fri, en hel uke!! Bare èn arbeidsdag igjen.
    Håper du også tar litt fri fra jobben din, og nyter solen, for den kommer hver dag nå, og duften av vår. KNUS

    SvarSlet
    Svar
    1. Sår man hjerter, vokser der kærlighed op. Smuk tanke! :)

      Tak for gode ord, må du og dine få en god påske og tandfeen være barmhjertig! ;) Knus.

      Slet
  2. Jeg glæder mig til foråret - solen - blomsterne - udelivet :) Håber snart det sidste af sneen smelter ;) Rigtig god påske til jer. knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det bliver dejligt. Forår. Snart. Gerne nu. :) God påske. Knus.

      Slet
  3. Kjære Lene. Det er deilig å komme inn her, på bloggen din. For her lyser solstråler ut fra bokstavene og ordene :) Mars er en overgangsmåned. Min mamma på 87 år bruker å si "Mars måned god, skarp midt på dagen" (skarp luft.. kaldt... ) Det skal bli godt med påskefri. Å bare være. Ikke gjøre. Bare gjør det vi har lyst til, i alle fall for det meste. Det er fint med fridager, fint med brettspill og turer ut til havet og i fjellet. Alt godt ! Klem fra nord og god påske <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for gode ord, min ven og god påske til dig og dine. Klem.

      Slet
  4. Anerkendelse er en af de menneskelige behov Lene, det er en vidunderlig følelse at blive anerkendt af vores omgivelser, men den største anerkendelse kommer fra os selv, at turde være og rumme og elske det hele menneske vi selv er og værdsætte os selv, er begyndelsen til den gode balance i vores liv.
    Anerkendelse fra andre, kan vise sig kun at være til låns, på længere sigt.
    God påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anerkendelse er for mennesker, hvad lys er for planter. Men du har ret, det starter altid med os selv, vi må finde det gode i os selv og mærke det, anerkende det og være det. Vide, at vi er det værd, selvom andre skulle mene noget andet.

      God påske til dig også! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.