lørdag den 2. marts 2013

Forundring



Og så træder man ind i en ny måned. Marts. En ny cyklus. En tidlig morgen, hvor frosten knitrer under støvlerne og der skrabes is af bilruden. Noget nyt venter. Spændt sadler man op og rider af sted mod solopgangen. Efterlader det, man ikke længere kan bruge. Som brudstykker og små ruiner, fordamper det i den første morgensol. Man ankommer til stationen. Stiller bilen og stiger på toget. Forlader perronen i togrytmetakt og ved dybt i sjælen, at man er på vej videre. Igen.
Trætheden fordufter og overtages af en spændt forventning. En lille nervøsitet rejser sig, men glæden over at være på vej og nysgerrigheden efter, hvad det nye vil bringe og bidrage med, er langt større. Jeg læser på vej ind i toget. Pensum. Jeg er igen student og jeg nyder rollen. Nysgerrig, videbegærlig og utrolig spændt på, hvilke mennesker jeg nu skal være i rum sammen med. Det handler om kommunikation. Om mindfulness. Og om ledelse.

Pludselig er jeg en del af noget større igen. Jeg ser sammenhængen. Travlheden på Nørreport, som i en bikube af summende sange. Larm. Lyde. Solen er skarp, marts har indtaget scenen og byder på en skøn cocktail af frost og solskin. Der dufter af forår. Og man kan mærke det på hinanden, der er ligesom en indforstået aura af lettelse. Dybe vejrtrækninger af iskold morgenluft. Jeg finder bussen og rejser videre. Ankommer. Og er pludselig et helt andet sted. Møder mig selv i et rum af nye mennesker, der er på samme slags rejse. Samme men anderledes. Et nyt fælleskab opstår i al sin skrøbelighed som dagen glider frem.
Jeg glæder mig til det nye. Jeg glæder mig til pensum og til at øve mig i plenum. Jeg glæder mig til gruppearbejde og til at møde mig selv et helt nyt sted. Inspirere og lade mig inspirere. Dele, glædes og forundres.

Forundring. Det er i grunden det bedste ord, jeg kan finde til at beskrive den tilstand, jeg befinder mig i lige nu. Og jeg er allermest forundret over mig selv.

God weekend. Studenten skal læse og lære, men der gøres også plads til pusterum og gode pauser. Dybe vejrtrækninger i glæden over nuet. Vintergæk og erantis. Og fuglene synger en ny slags sang, kan du høre det? Noget vågner. Noget sker.

Det er faktisk forår. Tidligt forår ganske vist, men jeg er på vej.

4 kommentarer:

  1. Det er så dejligt at læse om, hvordan du fanger nuet :-) og glæden ved at lære.
    Ønsker skøn fornøjelse med din nye rejse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Kisser og i lige måde. Du er jo også startet på en helt ny slags tilværelse! :)

      Slet
  2. Dejligt, at du nyder at lære. Du ønskes al mulig held og lykke med det - må det blive en pragtfuld rejse for dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Louise. Det er spændende dage! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.