fredag den 29. marts 2013

En hemmelig dør


 
Jeg har fundet et sted. Jeg har opdaget et sted i mig, hvor der er godt at være. Jeg er gået igennem en slags usynlig mur af forsstyrrende støj og er trådt ind i et rum af varme og stilhed.
Vil du dele det rum? spørger du mig og kommer nysgerrigt nærmere. 'Må jeg træde i rummet sammen med dig og mærke noget af den varme, der gør dig så godt? Kan jeg sidde dér, stille ved siden af dig, og få del i det rum? For jeg mærker, at jeg savner det. I samme sekund du fortæller om det, mærker jeg et velkendt stik af længsel. Et sjælesuk som den dybeste bjergkløft.'

Jeg nikker, jeg smiler, jeg vil hellere end gerne dele. For findes der noget skønnere end at delagtige andre i de gaver, man pludselig får i livet? Findes der noget mere sultstillende, end at brække bidder af det brød, man nyder? Dele. Duften, smagen, fornemmelsen af gode krummer, synke, smile og glæde sig til næste bid. Dele.
Jeg ser på dig. Dine øjne møder mine, dit blik er intenst, jeg kan mærke, hvor meget du ønsker dig dette. Og jeg ville ønske, at jeg kunne invitere dig indenfor og at du kunne sidde midt i dér, hvor jeg sidder og mærke nøjagtigt det samme. Roen. Stilheden, der kommer sejlende, et smukt skib i tankenatten, en hånd, der rækkes ud og hjælper mig om bord.

Tilliden er min rebstige, troen er mit anker, stilheden min belønning.

'Det kan jeg ikke, udbryder jeg og hører fortvivlelsen i min egen stemme. For ser du, det er jo ligesom inde i mig. Eller. Jeg ved det faktisk ikke, men jeg går ind i mig selv. Lukker øjnene. Med årvågenhed registrerer jeg de tanker og følelser, som vibrerer og som gør alt for at få min opmærksomhed. Og de er garvede, de kan det og ved hvordan, for de har gjort det utallige gange før, gennem hele livet, indtil nu. Og på nuværende tidspunkt er de lidt desperate, for deres forførende kalden har ikke længere samme virkning. Eller værdi. Noget større og langt mere godgørende trækker i en anden retning. Selvom’ trække’ slet ikke er det rigtige ord. For stilheden trækker ikke. Den omgiver. Den kæler og forkæler. Med ingenting. Med mindfulness går jeg tilbage i rummet. Tilbage til stilheden. Og midt i det ingenting findes alting. I mig.
Og hvad med mig, spørger du, hvis du ikke kan dele det rum, hvor skal jeg så gå hen? Og kan vi så være sammen, når du har fundet et sted i dig, hvor der er så godt at være? Jeg nikker bare. Det er gode spørgsmål og de fortjener et svar. Men jeg kan ikke give dig dit svar. Forstår du nu? Jeg kan kun vise dig, hvor godt der er i mit rum og så må du finde dit eget. Når du mærker genklangen af de ord, der opstår fra det sted i mig, når du ser det smil, der roligt breder sig på mine læber, når du forstår, at et sted dér i dig findes helt dit eget rum. Ja, så kan vi dele. Så kan vi være der sammen. Sammen i hvert vores rum. Forbundne. I stilhed.

Og måske opdager vi, at vores rum er forbundne? At der findes endnu en hemmelig dør, som vi kan åbne og lade stå åben? Måske forstår vi, at vi kan sige langt mere til hinanden gennem den stilhed, der ikke forstyrres af tanker og følelser på flugt. Når vi hviler. I stilhed og grundlæggende godhed.
En hemmelig dør?

4 kommentarer:

  1. Hvor fantastisk, med dit rum, og det jo så sandt, vi skal finde vores eget rum.
    Jeg tror der er en forbunde dør. Mellem vores rum, andres rum. Smukt billede i ord, Lene.
    Tusinde tak for dine ord på min blog, du har ret, det kræver mod. ikke at skrive disse digte, men at sætte dem i offentligt rum.
    Men det er mig, og det er der jeg ender i alt mit skriveri. Så, beslutningen har været undervejs, nu er det slut med at lægge under tankerne "om hvad andre tænker om mig".
    Det er mig, hvor jeg er nu.
    Tak, endnu engang, du bringer mig mere mod.
    Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er velkommen Tina og i lige måde. Tak. Måske er du ved at finde din "forfatterstemme"? Og det er der en vis sårbarhed i, når man skriver fra det sted, hvor der er noget på spil. Men når man gør det og lader det være på sin egen måde, så sker der noget magisk. Det har jeg i hvert fald oplevet! ;)

      God dag. Knus.

      Slet
  2. Det er så rigtigt at vi ikke kan invitere andre ind i vores rum Lene, men vi kan søge at inspirere andre til at følge vores eksempel, og finde deres eget rum.
    God Langfredag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! :)

      Og nu er det tid til at ønske dig en god påskelørdag! Ha' en fin dag.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.