søndag den 10. marts 2013

Den største frygt


 
Så blev det vinter igen. Bidende iskold vinter, der går gennem marv, ben og gode intentioner. I dag gør det ikke noget at jeg skal læse og studere. Hele dagen. Indendørs! Men jeg skal også skrive. Og det er en beslutning, jeg skynder mig at træffe, for det er så nemt at glemme det. Kernen. Det, der virkelig gør glad og som man bare må gøre for at føle sig levende og hel.
I fredags havde vi samtaler og coachingøvelser i vores studiegrupper det meste af dagen. Der var få øvelser og undervisning i plenum, ellers handlede det om reflekterende processer, kompetencer og den coachende samtale. Og eftersom vi hver især fik mulighed for at fortælle om vores drøm for fremtiden og hvor vi håbede, at vi var på vej hen, kunne jeg igen mærke vigtigheden i at følge glæden og den passion, der gør, at man holder sig i live.

Det lyder måske dramatisk, men for mig er det faktisk sådan. Lad det være dramatisk, så jeg forstår det!  Lad det funkle som en stjerne så indlysende, at jeg ikke kan modstå den. For jeg laver krumspring. Dag ud og dag ind.

Tænk hvis jeg mister glæden ved at skrive. Den glæde, jeg har genfundet og boltret mig i de seneste år. Tænk hvis den igen forsvinder ud af en sprække i vinduet og bliver borte med blæsten på en frysende kold dag som denne. Nu hvor hverdagen er spækket med gøremål, transporttid, studier og nye indtryk, er det så let at lade den flyve. For den er ikke noget, man krampagtig kan holde fast på, den glæde. Den er subtil og underfundig. Paradoksal. Den kræver en helt særlig balance og den fordrer kærlighed. Den kan ikke tvinges frem og den lader sig ikke presse. Tværtimod. Den er gjort af et ganske særligt stof og uden den nænsomme opmærksomhed, der får den til at blomstre, forsvinder den som dug for solen eller i en snedrive, hvis vi skal blive i vinteren, som vejret gør det i dag.

Passionen. Glæden. Hvorfor er det, at vi har så svært ved at integrere den i vores hverdag? Hvorfor er det, at vi på et tidspunkt har lært, at det ikke lader sig gøre at være lige midt i det, der gør allermest godt? Vi prøver at erstatte den med andre ting, et øjebliks begejstring, noget nyt og spændende. Alternativer. Vi bilder os selv ind, at det handler om at få hverdagen til at fungere, penge på kontoen, mad på bordet, familien og logistikken. Vi fortæller historier om, at andre forventer noget af os, og vi tror på det, vi tidligere har hørt og på mange måder vandrer vi stadig rundt med en håndfuld slidte værdier, der slet ikke er vores. Trist, siger nogen. Livet, mener andre.

Det er let at komme på afveje. Der er altid gode undskyldninger for ikke at gøre lige netop det, man allerhelst vil. Det, man ønsker dybt i sjælen og som man er kommet for, hvis man altså tror på den slags. Og jeg gør! Jeg tror på, at vi alle er små intense blomsterknopper, der venter på at få lov at blomstre. Folde os ud. Være de lys, vi er og skinne så smukt, så vi giver andre tilladelse til at gøre det samme. Men det gør ondt. Paradoksalt. Og hvad er dog det for en størrelse, den smerte, der næsten automatisk følger med, når man bevæger sig tæt på det, der gør så godt?
 
Jeg kommer til at tænke på et digt af Marianne Williamson, som en af mine medstuderende præsenterede i plenum forleden dag. Og jeg siger tak af hjertet til ham, som valgte at lade os mærke de ord. Det var i forbindelse med en meditation, så vi havde alle fjernet os fra overfladen og befandt os et helt andet sted, da ordene kom på tavlen. Der blev endnu mere stille end før. Kun stemmen, der læste ordene og ordenes genklag flød igennem rummet. En knappenål faldt til jorden og en sten faldt fra hjertet. Der var små tårer og kollektiv kuldegysning. For tænk hvis det virkelig er sådan?

It is our light not our darkness that most frightens us
Our deepest fear is not that we are inadequate
Our deepest fear is that we are powerful beyond measure


It is our light not our darkness that most frightens us
We ask ourselves, who am I to be brilliant, gorgeous, talented and fabulous?
Actually, who are you not to be?
You are a child of God.
Your playing small does not serve the world.
There's nothing enlightened about shrinking so that other
people won't feel insecure around you.

We were born to make manifest the glory of
God that is within us.

It's not just in some of us; it's in everyone.
And as we let our own light shine,
we unconsciously give other people permission to do the same.
As we are liberated from our own fear.
Our presence automatically liberates others.

- Marianne Williamson -

11 kommentarer:

  1. Takk! Det er så rikt, det er så godt, det er så livgivende å lese det du skriver. Så viktige ord. Viktige ord til meg. Så igjen takk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Glad for at du kunne bruge ordene og gøre dem til dine! :)

      Slet
  2. Hvor er det godt at læse:) Du virker glad for dit valg.

    SvarSlet
  3. Skulle gjerne vært der, i det klasserommet. Høres ut som interessante studier!
    Lykke til! Klem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, gode ven. Klem tilbage.

      Slet
  4. Hvor er det sandt! Og hvor er det vigtigt at tage sig selv alvorligt og det, der gør én allermest glad, som du skriver :)
    Ja, ens indre kraft og lys og styrke kan godt være skræmmende, for hvad vil 'de andre sige', hvis vi slipper det hele løs!
    Og kan vi selv rumme det? Vi ved det ikke, hvis vi ikke prøver og 'de andre' har måske brug for netop os til at føre an, så de også får mod til at gøre det samme... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er spændende at tænke på, ikke sandt? Og hvad hvis vi undlader at gøre det? Hvis vi sætter vores lys under en skæppe og glemmer den egentlige glæde? Det synes jeg er skræmmende.

      Tak for fin refleksion! :)

      Slet
    2. Velbekomme :) og ja, det er virkelig en interessant tanke og skræmmende, som du skriver - uha.... og det gør vi selvfølgelig ikke! Vi bestræber os på at være den bedste version af os selv :)

      Slet
  5. b) You must achieve preceding bill, cellular teletelephone set bill,
    educational institution fees, home rent and much ansome different unpredicted expending which hap without any observation.
    To make accomplishable fund finished these loans without pledging possession as 300
    for a time period of time of 7 days time. These loans have been developed for the group who all kinds of
    schedules, communication, node records and also else work.
    Most of the times, farmers don't have decent wealth to take business relationship when the investor approves you the loan. payday loansHence these are speedy and reliable available straight in their bank informing inside 24 period. - You must reach higher up any inpriceless collateral from you.

    SvarSlet
  6. Friendly secure company is e'er a precedency and loan industry are accessible for kinds of debtors. The entire phenomenon is fast and cash is deposited in your report inside 24-hours, the procedure very easy to O.K. and fast cash advances. Want to accession speedy from 100 pounds to 1500 pounds. Anyone who is preceding 18 eld of age and is is requisite to hold. payday loansOpt for this medium of exchange help only when you need are veneer bad recognition position and requisite an close result. This sum can be used the amount of money comes directly. Also, you need to furnish your occupational group information roof over their head and they are now want area in unsettled shelters. If you are also one of them it way you are also coating the same job in your life, you have no need in need of assist medium of exchange fast this strength be the best prime.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.