søndag den 17. marts 2013

Brøndvand og rejser


 
Vi sætter konteksten for en god søndag, Marts og jeg. Laver kaffe og varmer mælk. Tænder duftlyset på chatollet og sætter os godt til rette. Udenfor hyler vinden og noget i luften varsler mere vinter. Snestorm. Ikke just det, vi har brug for på dette tidspunkt af året, vel? Jeg ser på Marts, som ser på mig. Vores blikke mødes og vi ryster på hovederne. Men vejret er vi hverken herrer eller damer over. Det bedste, vi kan gøre for os selv, er at acceptere tingenes tilstand. Først fra den position kan vi begynde at forandre. Os selv. Ikke vejret.
Men det var et sidespring og det er faktisk med vilje. For det er jo ikke en hvilken som helst søndag, hvor jeg kan drive omkring på må og få og forundres over livets mysterium og alle de vidunderlige mirakler, der udfolder sig for mine øjne. Jeg har brug for et helt specielt mirakel i dag. Et gennembrud! Jeg skal skrive mit essay og der er ingen vej udenom. Den slags betaler sig aldrig. Man må gå igennem. Bare gøre det. Og jeg gjorde det skam også i går, i timevis sled jeg med at finde den berømte røde tråd, der i dagens anledning havde besluttet sig for at være grøn og derfor så jeg den ikke. Før til sidst. Lige inden jeg holdt fyraften og med et kæmpe sjælesuk måtte konstatere, at jeg faktisk ikke var kommet så meget længere.  

Jeg satte mig i meditation. Noget jeg efterhånden praktiserer dagligt og som jeg varmt kan anbefale.
Efterfølgende kom den sammen med roen. Løsningen. Hvordan jeg skulle gribe mit essay an og hvad jeg skal skrive om. Jeg smilede og styrtede op af trappen igen, ind på kontoret og frem med dokumentet. Så nedfældede jeg det, der var kommet til mig. Nu lød sukket helt anderledes. En slags forløsning; som at finde en ledetråd forklædt som nål i en høstak. Og det er mit udgangspunkt i dag. Nu har jeg en ide. Nu skal den blot udfolde sig som en blomst på en varm sommerdag. Og det gøres kun på en måde.

Sidespring med vilje, spørger du måske, hvad mente du med det? Jo ser du. Det kan være en god ide at tømme sig, når man skal skrive. Vi mennesker har det med at fylde os selv med grumset brøndvand. I vandet svømmer alle de dårlige undskyldninger rundt. Begrænsningerne. Alt det, der kan gå galt og som sandsynligvis vil gå galt, hvis vi anvender det uigennemsigtige overfladevand som vores materiale. Men det gør vi ikke! For vi ved, at lige under den utiltalende overflade, gemmer der sig helt andre skatte. Skriveskatte. Noget subtilt og helt uforudsigeligt, hvis man prøver at tænke sig til det.
Der er kun en ting at gøre og det er at tømme sin kreative brønd for det grums, der ligger og flyder ovenpå. Ud med det. Skriv. Skriv alt det, der falder dig ind og hæld vand ud af både brønd og ører. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad du skriver, tænk ikke, bare lad ordene falde som dråber fra en regnbyge. Eller kugler fra et maskingevær. Find din egen metafor. Brug det, der falder i din smag og så gør det. Tøm dig!

Siden hen vil du opdage, at du skriver fra et helt andet sted. Du er kommet lidt dybere. Og her kan man ikke tænke sig til næste sætning. Den kommer af sig selv. Flydende, dansende, sejlende. Og så sker der ting og sager. Man opdager, at man ved noget, man ikke vidste, man vidste. At man bærer rundt på en forunderlig visdom, der vækker genklang og som giver kuldegysning. Eller man føler sig bare i flow. Flydende, dansede, sejlende. Med ordene. Med indholdet. Med overraskelsen.
Og nu er jeg klar til at skrive mit essay. Det stoler jeg på. Jeg har sat en kontekst og jeg har nogle ideer. Hvad det ender med, når dagen møder aften, vil tiden vise. Det er også en slags rejse. En proces. Den berømte vej, der bliver til mens man går. Sejler. Eller skriver.

God søndag!

2 kommentarer:

  1. Eg har lest bloggen din via andre bloggar ei tid. Du skriv mykje som gir tankar eg spinn vidare på, takk for det.

    Dette innlegget ditt her er ikkje unntak for det.
    God veke ynskjer eg deg.

    Mvh Marie/ MT

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine ord, Marie :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.