lørdag den 16. marts 2013

Bevægelse. Vejen. Essay.



I denne weekend skal der skrives eksamensopgave. Et såkaldt essay. Og jeg havde håbet, at vejen og måske endda målet var dukket op, mens jeg spekulerede over, hvad jeg skal skrive om, men det er ikke sket. Endnu.
Så nu sidder jeg her i den årle morgenstund og skal så småt i gang. Efter et par praktiske gøremål i formiddag, sætter jeg mig til tastaturet og så må det komme. Jeg vil bede det om at komme. Den ide, jeg oprindeligt havde og som jeg brænder for at skrive om og udforske, kan jeg ikke umiddelbart få til at passe ind i de rammer, der er sat for opgaven. Men kunne jeg mon formå at skabe en lidt anden kontekst, hvor jeg kan berøre det, der virkelig optager mig i forhold til kommunikation og samtidig vise, at jeg er opmærksom på den mange kommunikationsmodeller og systemer, der er skabt for at forklare sig selv?

Jeg har mere lyst til at skrive poesi. Digte om vinteren, der bliver ved. Snestormen, der er på vej og den længsel, der bor i mig. Der er noget dybere, der vil skrives, jeg kan mærke det som en fjern torden, men jeg har svært ved at mærke det i forhold til det essay, der skal afleveres om mindre om en uge. Og bare ordet eksamen gør noget ved mig. Jeg vil jo gerne gøre det godt nok. Ramme nogle underfundige tangenter indenfor rammen, men samtidig være tro mod mig selv og mit udgangspunkt for at tage dette kursus.
Kan man skrive et essay fra hjertet og med sjælens fyldepen? Jeg vil lade det komme an på en prøve. Jeg har jo hele weekenden, ikke sandt, kun afbrudt af hyggelige gøremål som hundeluftning, middag på en italiensk restaurant og de godgørende pauser, jeg holder så meget af. For pauser er en del af rytmen, den cyklus, der hører livet og åndedrættet til. 

Jeg vil gøre det, jeg altid gør, når jeg skal skrive. Bare sætte mig. Begynde at lade bogstaverne skrive sig selv. Lade dem forme sig, et efter et, og lytte efter, hvilken melodi de har på hjerte. Sætninger opstår, ideer, tanker og en masse, som jeg slet ikke er herre over. For jeg er jo dame. Men altså. Samme uskrevne regel for gode skriverier må gælde, når man skal skrive et eksamensessay. Tillid til processen. Skrive sig frem. Bogstav for bogstav. Vejen bliver til, mens man går, det ved jeg jo, selvom jeg glemmer det, men jeg må have tillid til, at noget i mig har fået fat i en slags konkluderende rød tråd.
Det gælder om at finde sig selv i konteksten. Finde det, der bevæger, så man kan bevæges og skrive, så det bevæger andre.

Bevægelse. Skridt for skridt. Op af trappen. Ud af vejen. Vejen, der bliver til, mens man går. Søge og finde. Frem og tilbage. En slags dans, en subtil rytme, et åndedrag og en pause. Frost i kinderne. Varme i hjertet. Bevæge sig. Lade sig bevæge. Af det, der bor et sted og som kun dukker op, når man tror på det. Stoler på det. Lytter. 
God weekend. Og hvem ved, måske kommer jeg pludselig forbi mit andet hjem, Poetiske Paradokser, og skriver et desperat indlæg om skriveblokering og modstand så tyk og lang som den kinesiske mur. Filosoffen ryster på hovedet. Han ved bedre. ’Du får skrevet dit essay og det bliver helt anderledes, end dine begrænsende tanker kan forestille sig’. Han smiler. Hæver øjenbrynet. Ser på mig med et blik fuld af drilsk og iskold norsk kærlighed.

’Sæt i gang. Vejen bliver til, mens du går’.

8 kommentarer:

  1. Det bliver godt kære Lene, lad det flyde fra pennen, jeg ved du kan! Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Charlotte, selvfølgelig kan jeg det. Gys og bananer! :D
      Knus tilbage.

      Slet
  2. Jeg tror, at filosoffen har ret! Når jeg tænker på, hvor mange gange jeg med helt tomt hoved har siddet med fingrene på tastaturerne... og bare leget lidt med tasterne... og pludselig står der noget, som rent faktisk kan bruges... :-)

    Held og lykke med det og god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er som oftest sådan, synes jeg. I dag har jeg brugt tid på lidt "brainwriting" og opstillet nogle rammer, som jeg skriver ud fra i morgen. For nu har jeg brug for en god lang lørdagspause!

      Tak og god weekend til dig også! :)

      Slet
  3. Lykke til med ditt essay, Lene.
    Hjelper det moske, å lese andres essays?
    Jeg kan sitte å se i en kunstbok, og plutselig bli så inspirert, at jeg vil male. Det dytter meg plutselig ivei.......
    Må du ha en inspirerende weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Sylvia. Det er helt klart godt at lade sig inspirere.
      God weekend til dig også! :)

      Slet
  4. så smukt du skriver!! dejligt at se din blog ! lykke til!
    på genhør!
    kærligst Eva (Matjeka)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Eva, glæder mig til at lære dig og dine skriverier nærmere at kende! ;)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.