mandag den 25. februar 2013

Søndagsengle


Det var søndag. En bidende kold søndag, hvor vinteren for alvor fik fat i sjælen. Jeg følte mig frossen. Træt. Og kæresten havde influenza, så der var ingen vej udenom. Jeg måtte ud i vejret, ned i Brugsen og besluttede mig samtidig for at gå en tur med Josie på de bagvedliggende villaveje.
Inde i Brugsen fandt jeg det, jeg var kommet for og bevægede mig hen til kassen. Mine skridt var tunge. Nu orker jeg faktisk ikke mere vinter og forstenede mennesker, sagde min tanker. Jeg længtes efter forår og efter et smil.

Men henne ved kassen var der uro i køen, for bagved kasseapparatet sad en ung pige, som tydeligvis var helt uerfaren. Det var hendes første dag på nyt job. Og hun var alene på skansen, for den anden unge pige måtte åbne endnu en kasse, fordi det tog så lang tid. Lang tid, tænkte jeg. Hvem er vi, som har så travlt på en søndag eftermiddag? Hvad er det egentlig, vi skal nå? Foråret kommer ikke før, fordi jeg forbander vinteren og selvom jeg er træt og rastløs og længtes efter noget, jeg  snart dårligt ved hvad er, så kunne det måske være, at jeg kunne gøre noget her?
Vær selv den forandring, du ønsker at se i verden, har Ghandi sagt og pludselig huskede jeg de ord.

Hun måtte have hjælp, pigen ved kassen. Den anden unge pige forlod sin kasse og så var der to utålmodige køer. De fik sammen udredt fejlen og efterhånden blev det min tur. Jeg følte mig afslappet, for jeg huskede pludselig mine dybe vejrtrækninger. Stod bare og var tålmodigheden selv. Det må da smitte af, tænkte jeg. På de andre utålmodige sjæle, som slet ikke er taknemmelig over, at Brugsen overhovedet holder åbent på en søndag. Sådan havde jeg jo selv været for fem minutter siden! Men jeg kunne mærke rastløsheden og irritationen. Den lå i luften. Hang som en dyster dyne, det var nærmest umulig ikke at blive påvirket af.
Så blev det endelig min tur. Den unge pige smilede og jeg smilede igen. Tag det roligt, hviskede jeg uden ord, vi har masser af tid.

10 bananer. 135 kr. ’Åh nej’, udbrød hun, ’nu har jeg lavet fejl igen’! Hun sukkede dybt og hendes øjne fik et næsten skræmt udtryk. Kinderne rødmede.  
Så tog noget i mig over. Jeg tror, det var min engel. Der bor en engel i min krop, synger Eva Dahlgren så fint, og jeg tror faktisk også, at der må bo en i mig. Og pludselig talte hun. Min søde engel. Hun fortalte den unge pige, at det faktisk er nødvendigt at fejle for at lære. Det findes ikke uden. Englen lo endda af det astronomisk høje beløb og pludselig lo den unge pige også. Og så skete der noget i køen.  Nogen svingede en tryllestav. Andre engle krøb frem af deres skjul og lyste op i deres ejermænds og kvinders ansigter. Englene hyldede fejl og så det komiske ved dyre bananer. Latteren bredte sig og vintertrætheden kraklerede. Der var endda flere engle, som havde gode historier om, hvordan de var kommet til at betale alt for meget, fordi kasseapparater har deres eget liv og ekspedienter kun er mennesker. Mennesker laver fejl. Heldigvis for det. Hvordan skulle de ellers høste erfaring? Og englene påstod, at de også laver fejl, for kun sådan bliver de gode engle. Alle smilede.

Den unge pige var tydeligvis lettet. Hun fik rettet sin fejl og jeg fik mine bananer. Til den rigtige pris. Men jeg fik også noget andet. Jeg fik en forståelse af, at det virkelig er sådan. Man skal selv være den forandring, man ønsker se i verden. Man skal blive det, man tror på. Være det, man ønsker at opleve i andre. Og det var en god oplevelse på en ellers trist og slidt søndag sidst i februar. Jeg kyssede blidt min engel og gik tur med Josie i det frosne landskab. Men jeg frøs ikke længere. Noget i mig var tøet op.
Jeg håber, at den unge pige trods alt fik en god første dag på sit nye job!

Megans engel af malet af min skønne veninde Sidse Friis Larsen.


2 kommentarer:

  1. Jeg er overbevist om, at du med din engelblide væremåde gav den unge pige en god første dag på jobbet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg egentlig også, Louise. Og hvor ville vi kunne gøre godt, alle sammen, hvis vi indså, at vi selv er nøglen til den forandring, vi ønsker at se. Både i Brugsen og i resten af verden! :)

      God dag til dig.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.