torsdag den 21. februar 2013

Noget om giftige ord og kærlighed


Det hænder. Man bliver overrumplet. Bedst som man tror, man kender en person, vender personen pludselig en side til, man ikke kendte og forvandles fra en venlig slange til en spydig hugorm. Ord sendes ud som lammende serum. Ord, der dømmer. Fordømmer.
Det handler ikke om mig, tænker man. For sådan er det jo. Tag det ikke personligt, siger man til sig selv. Den gift når ikke mit hjerte. Den gift når ikke derind, hvor den kan skade mig eller gør mig ked af det. Og måske tænker man også ”dumme svin” og siger andre grimme gloser i sit stille sind, men man trækker på skuldrene og går sin vej.

Så mærker man det. Som et bump i sjælen. Giften. Så var man alligevel ikke så modstandsdygtig, som man gik og troede. For pludselig begynder noget at krakelere og en slags vrede forplanter sig. Dønninger. Den tager tårer med, som man lidt trodsigt tørrer bort. Men hjertet synker. Ordene gik ind. Lige derind, hvor de på ingen måde hører hjemme. I et uskyldigt hjerte. Hvordan kan vedkommende tillade sig at sige sådan? Og hvorfor gjorde han eller hun det? Hvor kom det fra og hvor skulle det hen? En giftpil ramte plet!
Vær ren i dit ord, siger Don Miquel Ruiz i sin bog om ”De Fire Leveregler”. For ord er magi og skaber trolddom. Sig ikke noget, du ikke mener. Vælg dine ord med omhu. Og brug styrken i dine ord i retning af sandhed og kærlighed. Man kan løfte andre mennesker med sine ord eller man kan tynge dem. Og slynger man bare om sig med grimme gloser og insinuationer, har man slet ikke begreb om, hvad ens ord kan medføre. Ord er et bæger med ren kærlighed eller farlig gift.

Og hvis den gode Don Miquel har ret, hvad jeg er tilbøjelig til at tro, så kommer de ord, man sender ud tilbage. Man bruger dem med andre ord mod sig selv.


Senere ved man det godt. Men skaden er sket. Man lod sig ramme af giften, fordi man blev overrumplet. Man var sårbar. Dansede kinddans med smerten, men troede, at den ville blive tavs i den sanselige tango. Mærkede først for sent, at man var blevet offer for et bagholdsangreb. Så voldsomt og pludseligt, at man ikke engang selv fandt ord at sende tilbage. Og egentlig havde man heller ikke lyst. Man stod bare dér og tog imod. Og giften sank ind og forpestede sindet. Tanker. Følelser. Og selvom det måske handler om noget helt andet, end det, der egentlig lå i ordene, har de forvoldt skade og kan ikke tages tilbage.
Folk glemmer, hvad du sagde. Folk glemmer endda, hvad du gjorde. Men folk glemmer aldrig, hvordan du fik dem til at føle.

Og følelsen bliver tilbage. Senere kan man undersøge den, når man er kommet lidt ovenpå og måske finde ud af, hvad den egentlig handler om og hvor den stammer fra, men i dagene efter angrebet virker giften. Man har brug for modgift. Og må finde den i sig selv.
For pilen ramte midt i sårbarheden. Giften bredte sig. Man blev syg om hjertet og ked i sjælen. Og fristes til at spørge, barnligt og naivt, som Øb og Bøv ”Hvorfor er mennesker så onde”? Mod hinanden. Mod sig selv.

Hvornår indser vi, at kærligheden er størst af alt og hvordan bliver vi stærke nok til at lade den være vores skjold mod giftpile og grimme ord? Kærligheden.

10 kommentarer:

  1. Kære Lene
    Du er så utrolig levende i din skrive måde. Hvor sandt, smukt og lidt sørgeligt.
    Fine ord på en torsdag.

    SvarSlet
  2. Hvor sandt, desværre - og jeg ved præcis hvad du mener - har selv Don Miguel Ruiz' bøger og der er så meget sandhed i dem; så mange gode leveregler :)
    Faktisk burde de være fast pensum i skolen, så børn kunne lære, fra starten af, værdien af at behandle hinanden ordentligt - og hvor meget godt det bringer med sig.

    SvarSlet
  3. Jeg kjenner det nesten som giften skulle ha rammet meg selv. Lei meg på dine vegne. Håper vedkommede skjemmes av sine giftige ord.
    Hva er hensikten, kan man spørre seg? Hva er hensikten med å tråkke andre ned med sårende og onde ord? Det er uforståelig.

    Sender deg noen gode tanker, og håper det kan fjerne noen av de såre.
    Klem.

    SvarSlet
  4. Meget sandt og meget trist. Tror vi alle kan huske ord der er blevet sagt og ord der ikke skulle have været sagt, desværre.
    Knus.

    SvarSlet
  5. Aldri greit å bli rammet av de giftige ord - håper virkelig du finner en form for motgift.

    Klem til deg, Lene

    SvarSlet
  6. Som du ken ramme de rigtige ord og lige i d i sagens kerne. Fantastisk. Tak for gode og fine ord.

    SvarSlet
  7. Åh, det lyder som en du stolede på, men blev dybt såret og overrasket ...
    Det er trist når det sker ...

    SvarSlet
  8. Kære Alle. Tak for jeres søde kommentarer. At opleve at en, man stolede på, pludselig vender sig og viser sit "sande ansigt" eller en i hvertfald ikke særlig tiltalende side af sig selv, er svært og utrolig sårende. Men, det er også noget, som vi kan rejse os fra og blive stærkere af. Stærkere i troen på det gode i livet og i kærligheden. Det kommer der sikkert mere om i kommende indlæg! ;)

    God dag til alle. Knus.

    SvarSlet
  9. Åhhhh.... Lene!!! Tusen tusen takk! <3 gode ord å lese og ubehagelig hva denne giften gjør med oss.... Skulle ønske at motgiften klarte å knekke den eledige følelsen i oss like fort som giften bryter oss ned... Ha en finfin fredag, kjære venn! Klem. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak kære Elisabeth. Ja, det er grimt og ubehageligt hvad den slags gift kan gøre med os. Jeg er overbevist at modgiften er lys og kærlighed. Overbærenhed og tilgivelse, alene fordi at det skylder man sig selv.

      Håber din weekend bliver god, fine ven. Klem tilbage.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.