fredag den 1. februar 2013

Hun ankom i natten


 
Hun ankom i natten. Svøbt i en kåbe af halvmånelys åbnede hun forsigtigt hoveddøren og listede op af trappen. Selv befandt jeg mig i søvnens favn og lå så godt og drømmende, at jeg bare registrerede hendes ankomst. Velkommen Februar, vi ses, når morgenen træder frem i horisonten. Så sov jeg videre.
Nu ved jeg, at det ikke var en drøm. Hun er virkelig kommet. Et skridt nærmere det, mange af os længes efter på dette tidspunkt af året. Våren. Det er lidt tidligt, det er stadig vinter, men Februar bringer en slags friskhed med sig, som minder os om det, der skal komme.

Fuglene begynder at gøre væsen af sig, forsigtigt prøver de deres stemmer og begynder så småt at øve sig. Et lille pip her, et lille pip der, men lidt har også ret. Det er faktisk sådan, man spiser elefanter eller bestiger bjerge. En bid eller et skridt af gangen. På et tidspunkt bliver de et kæmpemæssigt kor af forårsfuglestemmer og himlen vil åbne sig for endnu et mirakel. Og det er som om Februar har en lille forsmag på det mirakel med sig. Gemt i lommen på sin cardigan, som hun har klædt sig i på denne første morgen i sin måned. Rødmende som morgenhimlen.
Vi omfavner hinanden, drikker kaffe og udveksler erfaringer. Der er sket meget siden sidste år. Jeg bliver rørt ved tanken om, at det er så længe siden, vi sidst så hinanden. Nu sidder hun der igen, overfor mig, med sit velkendte smil, en ven, som jeg har savnet, men som samtidig er ny på mange måder. Begge har vi rejst gennem dage og måneder og øjeblikke af indsigt har forandret os. Bare lidt, men vi mærker det begge to. Forsigtigt nærmer vi os hinanden, fulde af respekt for det, vi ikke kender og det, som har forandret os og gjort noget ved os, hver især. Den sårbarhed, der ligger i rummet, en forsigtig duft af erfaring og den visdom, der følger i kølvandet. Der er så meget, jeg gerne vil fortælle hende. Ord, jeg vil sige, dele og give hende. Og hun har det på samme måde, det mærker jeg. Hun rækker hånden over bordet og lægger den over min.

’Vi har masser af tid’, smiler hun og jeg ser ind i evigheden. ’Jeg glæder mig til at lære dig at kende igen’.

2 kommentarer:

  1. Jeg gleder meg over februar, den er lys, kald og med flere og flere soldager.
    I dag blir det kaffe og redigering av noveller her på kontoret mitt. Ha en fin dag, kjære skrivevenn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og fin dag til dig. På flere måder vil vores dag nok minde lidt om hinanden! :) Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.