mandag den 18. februar 2013

De små tings poesi



Vi går gennem byen. Josie og jeg. Den gamle hund og kvinden. Vi giver os god tid. Snuser. Går langsomt videre. Stopper og nyder. Detaljerne. Dem i hundehøjde og dem lidt længere oppe. Vi bevæger os med en særlig indforståethed. Hun gør sit, jeg gør mit og så gør vi noget sammen. Bevæger os. I sindigt tempo. Gennem byen.
Det er søndag. Alt er stille. Byen henligger i en slags grålig vinterdis. Vores skridt synger ekko gennem gaderne. Brosten. Et torv. Den gamle kirke som en kulisse mod vinterhimlen. Grøn. Grå. Og det, der var hvidt engang. Sneen. Vi finder en port og drages af lyset. Tager en chance og går bagom.

Gennem porten og ud på bagsiden. Søndagen bor her, det kan vi mærke. Ved første blik kan den nemt forekomme lidt trist. Bagsiden. Men så synker vi ligesom ind i noget, der på ingen måde er det, vi antog det for at være. Vi bliver betroet en hemmelighed. En hemmelighed om bagsider og små detaljer. Vi vågner lidt. Løfter blikkene. Den gamle hund snuser igen. Jeg trækker vejret dybt. Så mærker jeg den.
Poesien. Den kommer svævende dér på bagsiden. Den tager os med, spørger os ikke, skubber os bare blidt i en anden retning og søndagen forandres. Sneen er ikke længere bare sne. Og husene er heller ikke bare. Jeg har fået nye øjne. Pludselig ser jeg farver. Midt i alt det, jeg anså for gråt, træder de frem. Synger. Detaljerne. Farverne.

Jeg ser blå. Orange. Jeg ser smukke døre og vinduer ditto. Og gamle Josie får en helt speciel duft i næsen, hun står længe og vejrer med snuden og ser svært tilfreds ud. Nogen har afsløret en hemmelighed for hende. For os.
Detaljer. På bagsiden. Små tings poesi. 




3 kommentarer:

  1. Er poesien mon ikke alle vegne, når vi tager os tid til at være tilstede i nuet? Jeg tror det, og jeg vil vie dagen i dag til at være opmærksom på poesien :-)

    Tak for en dejlig påmindelse :-)

    Kram fra
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg faktisk, du har helt ret i, Louise! ;) Håber du får øje på fine poestiske øjeblikke i dag. Knus til dig.

      Slet
    2. Poetiske, skulle der jo stå!

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.