torsdag den 3. januar 2013

Vinterens dybe furer


Det nye år er i gang. De første skridt er taget, et par dage er gået og det nye år folder sig langsomt ud til tonerne af januars melodi. Jeg forsøger at give mig selv en langsom start og husker hele tiden på, at jeg har lovet mig selv i langt højere grad at lade livet komme. Det var noget af det væsentligste, jeg lærte i 2012 og det tager jeg med mig videre.
Hvad betyder det at lade livet komme? Hvad betyder det, at man beslutter sig for, at alt er godt og at vejen er allermest klar og tydelig, når man ikke skynder sig unødigt, men derimod giver sig til at trække vejret dybt og nyde de gode øjeblikke? Opløser dem i varmt vand og drikker dem i sanselige slurke. Intet hastværk, mærke, smage. Dette øjeblik smager af blåbær, jeg fragtes direkte ind i sommeren, en lun brise kærtegner min kind, får mit hår til at danse, jeg går på en eng og plukker dem. Blåbærrene. Jeg beundrer deres intense farve og den matte overflade, den helt perfekte runde form. Mine fingre farves, jeg klemmer et bær for hårdt. Det eksploderer i min håndflade. Vejen går videre, jeg følger den, mærker jorden under mine bare fødder, danser pludselig på en græsplæne og lader frodigheden opfylde mig.

Et øjeblik. Nogle påstår, at det er alt, vi nogensinde får. Et øjeblik. Og hvis vi vælger at lægge vores fokus i netop det øjeblik, kommer livet som et befriende brusebad og skyller vores tankefiltre. Bekymringer skylles ud gennem en usynlig rist og nuet fylder os med velvære. I dette sekund skabes fremtiden. Men vi behøver ikke at være dér for at det sker. Vi skal blot nyde dette øjeblik og gøre det noget særligt i al sin enkelhed.
Januar kommer ud fra gæsteværelset og nærmer sig med lydløse skridt. I dag er hun klædt i regndis. Hun har brugt tid på sig selv denne morgen, mediteret, siddet i stilhed og lyttet til vindens vise. Hun er mere rolig end jeg husker hende, mere afdæmpet. Hun er en klippe af ro, som jeg kan læne mig op af, hvis jeg skulle få brug for det.

Men på mærkværdig vis føler jeg mig også selv mere rolig, end jeg har gjort meget længe. Og måske skyldes det, at jeg har valgt at bruge tid på stilhed hver eneste dag. Jeg mediterer. For jeg har opdaget, at meditationen giver mig et langt større overskud, jeg får klare og rene tanker og mest af alt bliver jeg så dejlig rolig. Jeg sover godt om natten trods overgangsalderens hormondans. Og jeg glæder mig til hver gang, jeg stiller tankerne på pause og synker i ren væren. Svarene kommer. Og de er ikke skudt ud af bordbomber, nej, de er gjort af fuld fokus på øjeblikket, hvor alting er perfekt i sig selv. Instinktivt forstår jeg, at jeg kan vælge at livet i kommet i stedet for at stresse af sted og prøve at fange det. Det er som at fange en sæbeboble. Den brister, hvis man rører den. Eller en sommerfugl, hvis vinger er gjort af skrøbeligt støv. Den kommer af sig selv, hvis man sidder helt stille. Den sætter sig. Et øjeblik. Det er nok.

Så det er mit nytårsforsæt. Jeg vil meditere og sidde i stilhed hver eneste dag. Jeg ville ikke skynde mig. Jeg vil gå gennem hver eneste dag med rolige skridt og mærke jorden under mine fødder. Jeg vil nyde regndråberne på overlæberne, smage på himlens vand og nyde de første fuglefløjt, når foråret nærmer sig. Og jeg vil lytte til Januar og den visdom, hun har bragt med sig. Jeg vil gøre det nu, mens hun bor under mit tag og ikke ønske mig, at hun var Juni og helt anderledes.

Jeg vil lære hende at kende helt ind i vinterens dybe furer.
Det fine billede hedder Sunshower og er malet af Lise Meijer.

4 kommentarer:

  1. Nydelig skrevet,Megan - du vet at jeg nyter dine skriverier-så enig at vi må være her og nå og ikke ønske noe annet, bare være i, og nyte januar.Hilsen Else Britt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Lad os gøre januar til noget helt særligt! :)

      Slet
  2. Jeg kan sagtens følge dig. Jeg synes, at jeg på mange måder halsede igennem 2012, og det har jeg ikke lyst til at fortsætte med. Nu er jeg ved at finde mit ståsted, sådan rent mentalt i hvert fald, og nu skal det udbygges. Meditation er godt, og jeg er overbevist om, at man har godt af det. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale det. Det giver en helt anden form for ro og styrke. Når man halser igennem, overser man ofte gode bænke! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.