søndag den 13. januar 2013

Stjerner



Det var en smuk aften. Frostvejr og en skyfri himmel, hvor stjernerne dansede deres vinterdans. Selv sad jeg i sofaen med te og tæppe og så fjernsyn. Der er jo altid noget at kigge på og efter en fredag aften i selskabeligt lag, var vi begge en smule trætte. Vi havde spist godt, grillet en steg udenfor og nydt den smag, der fører tanker og følelser gennem vinteren og helt frem til sommer. Men den slags er også til rådighed om vinteren. På med det varme tøj, lav bål og tænd op i grillen. Flammerne er endnu smukkere i det tættere vintermørke. Og de varmer!

Aftenen gik sin gang. Natten gjorde klar til at tage over. Jeg tog en rask beslutning og gik forholdsvist tidligt i seng. Det var enten det eller at sove på sofaen. Og jeg havde lyst til at vågne frisk og klar til søndagen. Så jeg rejste mig og gjorde klar til at gå ovenpå. Men først gik jeg ind i dagligstuen for at slukke lyset.

Dér fik jeg øje på dem. Stjernerne. Det var helt mørkt derude, jeg missede med øjnene og synet kom sejlende imod mig som en lille åbenbaring. Det smukkeste syn, tusindvis af små blinkende stjerner, som havde samlet sig i fantastiske formationer. Nogle kendte jeg, andre ikke, men jeg var ikke sekund i tvivl om, at hver eneste stjerne havde sin plads. Og at pladsen heller ikke var tilfældig. Stjerner vælger selv, hvilket billede de vil være med til at danne. Nogle er til Karlsvognen, andre til Store Bjørn. Og andre igen vover sig ud i kunstneriske eksperimenter og går helt til kanten. Af himlen. Der sidder de og spejder ned mod jorden i håb om, at en sjæl eller to vil få øje på dem. Men desværre sidder de fleste sjæle foran fjernsynet på den tid af lørdagen.
Jeg blev stående lidt og tænkte på, at vi glemmer at nyde de frostklare vinteraftener. Som mekaniske dukker finder vi vej til sofa og fjernsyn, mens naturen byder på en forestilling, vi slet ikke ænser. Det er jo koldt. Mørkt. Tror vi. Fordi vi har tændt så meget lys, at vi slet ikke ser det fløjlsbløde vintermørke og alt det, der findes derude.

Inden jeg gik i seng, skrev jeg følgende på Twitter.
Der er mange og meget at se på i fjernsynet. Men prøv at gå ud i aftenfrosten og kast et blik på himlen. Så skal du se stjerner!

6 kommentarer:

  1. Det var smukt, var det. Så glad for, jeg bor på landet og kan se stjernerne...byboere har ikke den mulighed. Hav en dejlig søndag - her skinner solen - måske skal jeg lige ud i det...om lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Virkelig at kunne se stjernerne kræver selvfølgelig mørke. Heldige er vi, som bor på landet! :)

      Slet
  2. Hver stjerne ejer en sjæl og omvendt. Mange stjerner og sjæle er for længst forenede. Andre venter stadig på dagen.

    SvarSlet
  3. Stjernerne kan være svære at se, når man bor i byen. kan huske den fantastiske stjernehimmel, der var over mit hus i Sverige :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, fine minder. Ikke altid nemt at se stjerner, når man bor i byen, nej.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.