tirsdag den 22. januar 2013

Stilhedens inspiration


’Jeg har lyst til at skrive et indlæg i dag’, siger jeg til januar, mens vi drikker kaffe i morgendisen. ’Men jeg kan ikke rigtig finde ordene. Emnet. Det er som om noget vil skrives, men jeg aner ikke hvad.’
’Har du tænkt dig at finde ud af det’? Hun trækker på skuldrene i en opgivende gestus. Hun er jo mit spejl. I hende ser jeg mig selv. Vinteransigt. På vej mod lyset, et sted derude i horisonten, kolde vinger, små glimt af noget.  Jeg trækker på skuldrene og indser, at jeg imiterer hende. Så ler vi. Jeg vil gerne svare på spørgsmålet. Har jeg tænkt mig at finde ud af det? Det, der vil skrives, det der vil ud?

Jeg sidder lidt i stilhed. Og det er en god ting, skulle jeg hilste at sige. Vi er altid så hurtige på aftrækkeren, tror, at det handler om at sige noget først. Ofte er det en kamp om ord, der ender med at være ligegyldige ord. Sådan da. Og er det ikke ofte sådan, at vi slet ikke kan nå at lytte til os selv, for hvis vi gør det, tager andre over. Ordene af overfladevand flyder i en lind strøm.
Så jeg åbner døren til stilheden og træder ind. Jeg hører suset, døren lukkes og så er jeg der. Stilhed. Den er overdøvende på sin tavse måde. Trækker mig ned i dybet, puffer mig blidt ned i en slags tystheds stol gjort af silke og fløjl. Jeg hviler mit hoved på en kæmpemæssig pude. Betragter det smukke mønster og den måde, stoffet er vævet på. Fuld af beundring synker jeg ned i stolen og stilheden omgiver mig.

Januar er der et sted, men hun gør intet væsen af sig. Pludselig ser jeg hende i stolen ved siden af. Hun har lukket sine øjne. Helt roligt sidder hun og lader morgenen kommer. Armene er åbne, alt ånder fred. Hun trækker vejret dybt og inderligt og et lille smil spiller om hendes læber. Jeg sukker og imiterer hende igen. Lukker mine øjne og trækker vejret dybt. Ind gennem næsen. Holder vejret et kort sekund og slipper det så langsomt. Dybt. Jeg mærker, hvordan jeg bliver afslappet og alt holder pause.
Så hører jeg stemmen. Og om det er på sin plads eller ej i noget, der ligner meditation, det vil jeg lade være usagt. For sandheden er, at der egentlig ingen regler findes. Ikke den slags regler i hvert fald. Det eneste, man skal love sig selv, når man træder ind i stilhedens palads er, at man vil møde sig selv, sine tanker og sine følelser med kærlig overbærenhed. Byde velkommen. Til alt.

Så jeg byder velkommen til stemmen og svaret kommer som en bølge en sommerdag. Dér på stranden, i sandet, hvor jeg ligger helt tæt på vandkanten og lytter til havets brusen. Det fortæller mig sin historie. Og midt i den historie hører jeg min egen og indser, at vi bærer samme historie. Vi kan supplere hinanden.
’Hun taler med havet’, siger en fugl til en anden, mens de flyver hen over stranden. Det er måger, ser jeg nu, jeg åbner mine øjne på klem og ser dem glimte som sølv på den blå sommerhimmel. Hvorfor har jeg aldrig set det før? At måger er smukke og gjort af sølv? Og hvorfor jeg har ikke hørt dem før? Lyttet?

En tanke trænger sig på. Prikker til mig med sit sværd, der er sylespidst. ’Nu ved du ikke længere, hvor du er! Strand eller lænestol? Svar mig! Strand eller lænestol?’
Jeg kan mærke at jeg smiler. Selvom jeg har ladet tanken forstyrre mig. Så byder jeg den velkommen til min stilheds palads og beder den træde indenfor. Velkommen, siger jeg uden ord. Jeg ser den svæve forbi. Igennem mig og ud på den anden side. Ingen modstand. Bare et kort sekund.

Jeg bliver liggende lidt på stranden og lytter til havet. Bølger af stilhed skyller ind over mig. Mågerne går og kommer, eller det vil sige, de flyver. Nogle småsnakker, andre flyver i majestætisk tavshed. Muslingeskaller ruller forsigtigt af sted i brisen og alt ånder fred. Tilbage i lænestolen vågner jeg. Men jeg har ikke sovet. Jeg har været på rejse det smukkeste sted, der findes.


Og nu ved jeg, hvad jeg skal skrive om!

5 kommentarer:

  1. Stilhed er godt og giver mange svar :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk, at sjælens sande svar findes i stilheden! ;)

      Slet
  2. De bedste rejser...
    For længe siden, jeg sidst har gjort den..
    Idag vil jeg .... idag skal jeg... og det helt uden at skulle pakke :-)
    Tak for reminder søde Megan

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber at du havde en god rejse! :)

      Slet
    2. Jeg tog rejse... sen aften.. jeg fandt den ... STILHEDEN ..
      Mange tanker kom forbi, de blev hilst velkommen, men tror hele mit kropssprog udtrykte, jeg ser dig og hilser dig, men ¨tale¨med dig gør jeg ikke... så de forsvandt hurtigt igen..
      ÅÅhhh som det var en god rejse.
      ÅÅhhh som du er god til at huske mig på og inspirrere Megan
      Af hjertet tak

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.