søndag den 6. januar 2013

Kanelboller og blå himmel

 
Regnen ligger tungt over landet. Himlen er grå og dråberne falder i takt til mine fingres dans på tastaturet. Jeg bliver lidt påvirket af vejret. Laver en kop kaffe mere og går med langsomme skridt op af trappen. Januar følger efter, spændt på at se, hvad jeg har i tankerne.

Jeg forsøger at genkalde mig dagen i går. En dag, hvor vi endnu engang drog på dagsudflugt. Og det er i sandhed noget, jeg varmt kan anbefale. Hiv en dag ud af kalenderen og tag på rejse. Hvem siger, at rejser skal være lange og vare i mange dage? Mindre kan faktisk gøre det og hver eneste gang, vi kommer af sted, genopdager jeg fryden ved at være på farten. Bare for en dag. Det er som et lille eventyr og det gør godt at unde sig selv den slags pauser. Smagsprøver på længere ture, måske, men det gør simpelthen godt at flytte sig fysisk og tilbringe nogle timer et helt andet sted.
 
For vores vedkommende gik turen til Sverige. Jeg har sagt det før, men der er noget magisk ved at køre over Øresundsbroen og køre i land på Sveriges kyst. Vi holder begge af det. Et af vores yndlingssteder er Ystad og den sydligste kyst i Sverige. Mossbystrand ikke mindst, hvor man kan vandre i Wallanders og Jussis fodspor og samle svenske sten. Træerne er fantastiske der. Kunstnerisk og graciøst bøjer de sig for vinden i en helt særlig dans. Lyset baner sig vej fra vandet og smyger sig om træerne som en bejler. Byder op til vals eller måske en helt anden dans, jeg endnu ikke kender navnet på. Men jeg kender efterhånden træerne og nyder at gense dem. Ikke en tur til Ystad uden at køre langs kysten forbi Mossbystrand og de smukke vejtræer.
  
Vi kunne ikke have valgt en finere dag til vores tur. På vej mod broen dukkede solen pludselig op bag skyerne og gjorde os følge og den veg ikke fra vores side resten af dagen. Efter at vi var kørt gennem slags troldsk tågedis, blev himlen så blå som det svenske flag. En næsten forårsagtigt lys lagde sig over dagen og lettede på tunge tanker. Fodtrin på brosten, et kig ind i baggårde, hvor der viste sig at være små butikker med kunst og herligheder. Duft af kaffe og kanelboller. En boghandel. Og selvfølgelig en god frokost, inden vi igen satte os i bilen og tog på stranden med Aimee, som ledsagede os på denne dag. Fantastisk lys. Jeg næsten dånede! Åh, lad mig blive her i solen på den store sten, lad mig skue havet og vide, at det aldrig holder op med at fryde mig. Drage mig. Forføre mig.
Nu sidder jeg her i regndisen og husker den klare blå farve fra gårsdagens svenske himmel. Jeg genkalder mig den pludselig energi og den næste forårskåde letsindighed. Længes lidt. Efter mere. Men det er kun januar, husker jeg og det er heller ikke så dårligt. Hun nikker og jeg indser, at hun er så meget mere, end jeg tror. Måske er hun vinter, men hun er også kanelboller og blå himmel. En tur på stranden, duft af bøger, dans med træer. Hun er, hvad man gør hende til. Og så er hun helt sin egen! 

6 kommentarer:

  1. Jeg holder også meget af éndagsturene, som vi tog oftere før i tiden end nu. Ture til Sverige stod højt på listen; vi tog tit til Helsingborg og Malmø eller til Lund, men det var gerne sammen med min mor, og hun er ikke så "mobil" længere desværre...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, endagsture gør godt. Vi får meget ud af dem, syn's vi! :)

      Slet
  2. Jeg tror jeg vil lade mig inspirere af dig og planlægge flere en dags ture her i 2013!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og måske vil du blogge om dem efterfølgende! ;)

      Slet
  3. Kjære Lene, du skriver så godt. Kunne nesten kjenne at jeg var med deg på tur.
    Stor nyttårsklem fra Rita

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Rita, så glad jeg blev for en besked fra dig! :) Nu vil jeg følge dig og din have. Stor klem tilbage.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.