lørdag den 1. december 2012

Barn af december


Og så ankom hun, dansende med morgensolen. December. Min veninde og min måned. Når man er barn af december, har hendes ankomst en helt særlig betydning og det også selvom man, som jeg, efterhånden er lidt oppe i årene. Tanken om hendes rumsteren på gæsteværelset, overraskelserne, fødselsdag, julelys og duft af gløgg og æbleskiver. Nisserne flytter ind og det er jo noget helt særligt i år, for det er første gang vi skal fejre jul og december i huset for enden af markvejen. Og holde juleaften for hele familien! Men den tid, den glæde.
Egentlig var jeg ikke i specielt godt humør, da jeg vågnede. Jeg må være ærlig. Jeg vågnede med en slags rastløs utålmodighed og havde faktisk lidt ondt af mig selv. Ja. Av! Må man det? Og her burde jeg måske skrive ”nej”, men burde og skulle er for så vidt ekskluderet af mit ordforråd, så jeg skriver bare ”tja”. Det sker. Bedst som glæden danser kinddans med morgenrøden, bliver man ramt. Indser at man stadig er en utålmodig sjæl. Min evige lektie i dette liv. Så jeg vågnede med  en vis irritation og glemte helt at se hende. Gik lige forbi. Måske ænsede jeg hendes duft, den velkendte parfume, en snert af kanel og duft af svovl fra den tændstik, der tændte julelysene, men der var ingen lys i mine øjne.

Jeg så hende først, da hun serverede kaffe. Kyssede mig blidt på håret og hviskede i mit øre, at nu var hun her altså og at jeg ikke måtte glemme mit månedlige ophav.
’Barn af december, det forpligter! Datter af Jupiter, husk det nu. Selv i de mørkeste tider, har du en indre optimistisk glød, der kan tændes og blive til en flamme. Skal vi brænde sammen gennem årets sidste måned? Prøve at huske alt det gode, vi har lært og indse, at mådehold, balance og tålmodighed er vores udfordringer?’ Hun smilede og jeg sukkede gennem trodsige tårer.’ Åh ja, December, snøftede jeg, det vil jeg gerne! Jeg hader begrænsninger! ’

’Jeg kender det’, svarede hun og puttede ost på sin bolle. Smaskede højlydt, mens hun spiste den. Lo højt og pustede næsten julelyset ud. Næsten. Det brænder endnu.
Så gik vi en tur ud i den tidlige formiddag. ’Jeg skal først i bad’, protesterede jeg, men det ville hun ikke høre tale om. På med hue, vanter og frakken og ud i frosten. Solen fulgte os på vej, frosten bed i kinderne og jeg tøede paradoksalt nok op dér midt i vinterkulden. Så gik vi og huskede hinanden på, hvor heldige vi er. Vi talte vores lyksaligheder og konstaterede, at der var mange. Vi mindede hinanden om, at gode ting tager tid og er værd at vente på. Trak vejret dybt og lod os forføre af sollyset.

Hun stak sin arm under min og så vandrede vi som to slyngveninder ind i vinteren.

8 kommentarer:

  1. Det varmeste December knus skal du have af mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak min ven, det varmede. Knas, knus og julelys til dig også! :)

      Slet
  2. Knus fra mig også, og der skal være plads til de der dage du ved....:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina, knus tilbage og ja, de dage, de er dér jo bare! ;)

      Slet
  3. Kære Lene,

    Dejlig læsning, som virkelig giver mig noget at tænke over. Jeg er selv december barn - godt nok helt på kanten til Januar, men dog stadig December barn. Endnu har jeg dog ikke set, at December er kommet, for jeg har vist været i hi de seneste dage. Inspireret af dine ord vil jeg give mig selv en søndag, hvor jeg er nærværende og nyder den smukke Decembers sneklædte kjole. Tak for at minde mig om det vigtige i at være tilstede i nuet :-)

    Kærlige tanker fra
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber at du får en skøn søndag med nærvær og gode stunder. Her falder sneen og dæmper alle lyde.

      Må også ofte minde mig selv om at være i nuet og håber, at øvelse gør mester! ;)

      God dag til dig. Knus.

      Slet
  4. Fantastiske Lene, å lese dine poetiske linjer om Desember gir dagen min påfyll og glede. Jeg kjenner meg så igjen i mye av det du skriver. Det er så herlig lekent og vakkert, og sant. For det er ikke alle dager der man kjenner gleden boble når man står opp. De dagene må vi ta fram såpeboblene og blåse dagene våre fargerike selv :) I dag skal jeg ut å jakte på lyset på yttersida, som vi sier. Yttersiden av en øy her nord. Der ute skinner lyset enda vakrere. Vi er uten sol nå i to måneder. Det gir oss blåtonene og det sterke, spesielle arktiske lyset. Jeg skal ta med kamera og jakte på lyset i dag. Men mest av alt skal jeg prøve å ta det inn i mitt eget hode.. la det skinne der inne som gode minner når dagene blir enda mørkere utover i desember. Men 21. desember snur sola, da begynner hun å reise tilbake til oss, tar med sin koffert full av gule stråler :) Min søster har invitert til adventsstund med grøt og gløgg i sitt fritidshus på yttersida. Fem minutter derfra holder min gode venninne til, og hennes kunstgalleri heter Galleri Uvær. Det er mye vakker kunst der, hun lager så flotte glasshjerter, glassengler, glassfat med hjerter og mye mer. Nyt dagen med frøken Desember, just remember - du er unik :) Jeg er glad for at du finnes. Og for at jeg fant deg. Mye å takke Twitter for altså ! Varm klem fra meg

    SvarSlet
    Svar
    1. For skønne ord fra dig, min ven! ;) Tusind tak.

      Jeg er med dig i dag, kan jeg mærke, kamera, blåtoner og arktisk lys, gløgg, galleri og hygge. Håber det bliver en dejlig dag. Her skal vi en tur på julemarked mens sneen falder! :)

      Glad for at du fandt mig, skønne ordkvinde! Klem tilbage.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.