tirsdag den 18. december 2012

Gennem byen


Jeg kigger på vinduer. Går gennem byen i decembers dæmpede lys. Forsigtige skridt på asfalt.
Sneen er næsten væk. Kun de sørgelige sammenskrabede rester ligger i vejkanten og vidner om hvidere tider. Forretningerne forsøger at tiltrække sig opmærksomhed. Julelys og engle. Musik. Jeg kigger bare, ser mit eget spejlbillede i vinduet og får lyst til sushi, men restauranten er ikke åben endnu. Det er sidst på formiddagen.

Oppe ved kirken har tågen lagt sig omkring spirerne. Det er som om den prøver at skjule sig der i disen, kirken. Trækker sig lidt tilbage og stiller sit spørgsmål ved blot at være. Tror du? Jeg nikker. Var det ikke mig, du spurgte? Lidt forvirret stirrer jeg på den, stor og mægtig på sin plads bagved torvet. Biler kanter sig forbi og mennesker på toppede brosten ditto. Jeg får intet svar. Måske er spørgsmålet til os alle? Tør vi tro? Og har troen noget med kirken at gøre, eller er det noget andet, nærmere hjertet, det handler om?
Jeg går videre. Bliver trist over de mange tomme forretninger og glemte drømme. Tænker på dem, der engang åbnede dørene med hjertet fuld af håb og store forventninger. Gjorde sig umage. Kun for på et tidspunkt at konstatere, at forretningslivet ikke ligefrem trives i en by i provinsen. Engang kongeby. Nu er der en kirke og et torv, hvor en handlende har slået sig ned med blomster og grønt under en presenning.

Jeg er tilbage ved min bil. Jeg har vandret gennem byen uden egentlig at have planlagt det. Var til fysioterapeut og fik bare lyst til at gå. Skridt for skridt gennem byen.

Det er snart jul. Der dufter af flæskestegssandwich men jeg modstår fristelsen. Går i Irma. Kører hjem.

2 kommentarer:

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.