torsdag den 18. oktober 2012

Lille spejl


 
Lille spejl på væggen dér. En kendt sætning fra et kendt eventyr. Men i dette tilfælde handler det ikke om, hvem som er smukkest. I hvert fald ikke udenpå. Skønhed, den vedvarende, dybe og altoverskyggende, kommer helt inde fra og bor et sted i hjertet, hvor sjælen har hjemme. Den kan ikke forstyrres eller skræmmes væk af udefrakommende. Den hviler i bevidstheden om, at den er, hvor den skal være og at den er god nok og mere end det. Den er perfekt.
Jeg har ofte spekuleret over, hvordan man bliver en skønhed. Og her mener jeg ikke en, som fra naturens side har fået det, modebilledet har bestemt er tidens trend. Det handler ikke om hverken lange ben, ørenvipper eller hår, der ville gøre Guldlok misundelig. Det handler ikke om bestemte taljemål eller maveskind som vaskebræt. Det handler heller ikke om højde eller om, at man klæder sig i det tilsyneladende rigtige tøj og gør, som det forventes. Hjertet er ikke til salg og skønhed kommer indefra. Rigtig skønhed.

Lille spejl på væggen dér. Hvem er jeg, nu jeg forandres, når jeg blidt og til tider mindre blidt skubbes over den bro, der er uundgåelig for en kvinde i min alder? Hvem er jeg, nu har jeg ved, at mit hjerte ikke kan bestikkes og at det at være tro mod sig selv har uanede konsekvenser? Hvem er jeg, nu jeg ser den verden, jeg tidligere befandt mig i, som en slags overfladisk fælde, et overflødighedshorn af afhængighed? Hvem er jeg, nu jeg mærker mig selv helt ind i steder, hvor jeg ikke turde færdes før? Hvem er jeg med min nyerhvervede forståelse?
Lille spejl. Er du min ven eller min fjende? Jeg kan ikke snyde dig, jeg ser med det samme, når jeg har slukket for skønheden. Og den kan ikke genetableres med en fin pung af sminke og duftende cremer. Tomme øjne stirrer på mig. Hvem tror du, du er? Jeg trækker på skuldrene. Jeg ser træt ud. Og det handler slet ikke om alder, den hopper jeg ikke på. Den handler om, at tingene pludselig er helt anderledes, end da jeg satte ud på min rejse. Var du gået videre, hvis du havde vidst, hvad du ved nu? Kvinden i spejlet holder øjenkontakt, hendes blik er blåt som det dybeste hav. Jeg nikker. Jeg tror det. Men måske var det godt, at jeg ikke vidste det. At de lag, der efterhånden er blevet skrællet af og de mørke steder, jeg efterhånden har besøgt, ville gøre mig til en helt anden kvinde end den, jeg var, da jeg startede med at gå.

Det starter med det første skridt. Kvinden i spejlet nikker. Og det er godt sådan, for vi skal ikke vide det hele. Vi ville blive bange for os selv. Vi ville blive bange for alt det, vi rummer og som skal vækkes til live, for at vi kan komme til at stråle. Et skridt af gangen, langsom tilvænning, ned i dybe huller, møde, acceptere, flygte måske, kun for at vende tilbage i erkendelsen af, at der ingen flugt findes. Accept og kærlighed, forståelse i stedet for fornægtelse, blive i mørket, turde blive, ikke flygte, for der findes ingen flugt.
Hjertet flygter man ikke til. Man går stille og roligt. Man vælger at tro. Et skridt af gangen.
Lille spejl på væggen dér, hvem er modigst i verden her. Er det Felix Baumgartner, der hopper ud fra rummet og lader sig falde ned gennem atmosfære, lydmur og luftlag? Eller er det alle de forvildede sjæle, der efterhånden finder vej  gennem mørket, lyset, atmosfæren, går hele vejen, gennem dybe underjordiske gange, finder vej, snubler, falder, fortvivles, men som alligevel på magisk vis finder noget, der gør, at de kan gå videre.

Lille spejl. Jeg vil hjælpe de sjæle.

6 kommentarer:

  1. du giver mig noget at tænke over,på den gode måde ;-)

    SvarSlet
  2. Det lille spejl ville svare, at du stadig er dig selvom du forandres. Den samme dig, bare et andet sted i livet. Et andet sted på vejen. Men alligevel dig.
    "DET" du leder efter er din sjælsopgave. Den du grundlæggende er, er din udødelige sjæl. Den der bruger mange liv på at bliver klogere. Du er stadig DIG ... bare klogere end i går ... <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for gode ord, Tove. Det er et godt spørgsmål, synes jeg. Hvem er jeg? Og hvad er jeg kommet for? Og så begynder jeg at tænke på "formål" i stedet for "mål", men det kommer der sikkert en del skriverier om senere hen. Hvem ved. Det er en spændende rejse og en af mine glæder er at dele! :)

      Glad for at kunne dele med dig.

      Slet
  3. Kære Megan,

    Du hjælper allerede en af de forvildede sjæle, for du hjælper mig til at finde modet til at gå videre og søge i retning af mit hjerte. Mange tak :-)

    Kram og taknemmelige tanker fra
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Louise! :)
      Klem til dig.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.