fredag den 12. oktober 2012

Lektioner og et strejf af lykke


 
'Jeg er kommet for at lære', siger jeg til Oktober, som nikker ivrigt og tager ordene ud af min mund. Hun putter dem ind i sin og sutter på dem som fine bolsjer. Først forsigtigt og med ærbødighed, men så hører jeg med et en høj knasende lyd. Bolsjeordenes endeligt. Oktober har slugt dem. Jeg skal lige til at blive vred på hende, men så ser jeg hendes strålende smil. Ordene gjorde hende godt. Og så kan det jo være ligegyldigt, om hun sutter på dem i timevis eller knaser dem som små sprøde bomber. Jeg overgiver mig.
'Spis du bare mine ordbolsjer, søde Oktober, men det er altså lidt hårdt hele tiden at skulle lære. Det er som jeg tiltrækker svære lektioner lige nu. Nogle af dem, som skal helt ind i sjælemørket og vende og som jeg skal gennemleve med både hjerte og smerte, inden jeg kan tage dem ud igen og betragte min lektie. Kender du det?'

Jeg håber sådan, at hun siger ja. For det kan ikke vel kun være mig, som konstant konfronteres med ting, som jeg kender fra tidligere, nu forklædt som nye lektier i andre sammenhænge, ofte udtrykt gennem nye mennesker? Vel Oktober?
'Spørger du mig om måneder også skal lære, mens de lever'? smiler hun og ligner en brun kastanje. Hun skinner i det sarte eftermiddagslys, der snart vil dale og gøre plads til tusmørke og fugtighed. Det er koldt i disse dage. Den første frost har sat sine spor i blade og blomster. Vinden tuder og efteråret går mod vinter. Sådan er det. Men altså. Lektioner. De svære. Skal månederne også igennem den slags eller er de automatisk fritaget i erkendelse af, at de kun er så kort tid. Hvert år. Altså.

Oktober nikker og ryster på hovedet på samme tid. 'Både og. Ja selvfølgelig, lidt.' Hun er vægelsindet, vejer sin ord, overvejer. For meget, for lidt. 'Jo, jeg lærer vel lidt hele tiden', smasker hun og forlader sin stol for at lave kaffe. Jeg sporer en vis rastløshed. 'Fortæl mig hellere om dine lektioner', udbryder hun, mens kaffemaskinen laver bryggelyde og overdøver mine tanker. 'Har du fået en svær en i dag, lektion?'
'Åhr, jeg ved det ikke, Oktober, jeg synes jeg får dem hele tiden i øjeblikket. Jeg tror jeg nærmer mig et slags lektionsklimaks.'

'Du har skærpet din opmærksomhed', svarer hun bare. 'Du er blevet bevidst om, at der findes en lektie i hvert eneste øjeblik,. Hun nikker og ser ud som om hun godt kunne spise flere ordbolsjer. I stedet drikker hun kaffe. Spilder en dråbe på bordet og tørrer den skødesløst væk med kanten af sit ærme. Jeg ryster på hovedet, forarget i et sekund, men så kommer jeg i tanke om, at jeg selv kunne have fundet på det samme. Vi ler.

'Der findes også noget andet i hvert øjeblik', siger hun så og slutter mit fredagsindlæg.
Der findes et strejf af lykke.unHu

4 kommentarer:

  1. Og jeg tar streifet med meg og vandrer ut i skogene...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber du havde en god tur og at strejfet fulgte dig med hjem igen.

      Klem.

      Slet
  2. Kjære deg, så er jeg innom igjen etter en lang pause - som jeg har trengt. Har vært så godt som helt av nett og blogg, koblet helt ut. Det har gitt meg et streif av lykke det ;) - men nå er det godt å være tilbake. Jeg håper du har gode dager og at oktober måned vil gi deg mye glede. Dette var et nydelig innlegg, som alltid. Jeg liker meg så godt her inne hos deg. Ønsker deg en fin fin søndag. God klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Så dejligt at du er tilbage. Af og til trænger man til gode pauser! :)

      Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.