tirsdag den 9. oktober 2012

Karlsvognen



Det hænder, at jeg glemmer alt det, som er godt for mig. Noget, som glæder mig og samler mit liv i gode stykker. Det hænder, ikke mindst i øjeblikket, at alt er så kaotisk, at jeg ikke kan finde en eneste genkendelig brik.
Måske sker det, fordi man er nødt til at stille sig i kaos, hvis man virkelig ønsker forandring. Gennemgribende. Altomfavnende. Eller fordi det ikke kan være anderledes. Et skridt af gangen og pludselig befinder sig et nyt og frygtindgydende sted. Et sted, hvor man ikke engang kan kende sig selv. Det sker, kanske, fordi nogen ved, at døre, der står og smækker i vinden, skal lukkes for altid. De skal ikke blæse hvileløst i hængslerne mellem åben og lukket. Hyle og knirke som dansende skeletter. De skal lukkes. For altid. Man skal ikke tilbage gennem de døre. De skal kysses på træværket og der skal tages afsked. Vemod skal følge en lidt på vej, men på et tidspunkt smutter det ned af en usynlig sti og bliver væk. Så føles skridtene pludselig lettere.

Og så opdager man en brik. En af dem, man kender rigtig godt. Man opdager, at den brik tilsyneladende skal med i det nye puslespil. Den skulle ikke ofres i forandringens navn. Den er kommet for at blive. Blive, fordi den aldrig vil være brugt op, blive fordi den altid er ny og frydefuld og blive, fordi den gør hjertet godt.
Måske sidder du nu og tror, at det er en stor brik. Det er det ikke. Og dog. Den er lige så stor eller lille, som du gør den til. Den er smidig og fleksibel, den indordner sig uden at give afkald på sin betydning. Den venter bare til du er klar. Og i går var det en stor brik, fordi jeg genopdagede den. Det.  Fordi jeg pludselig huskede det skønne ved at gå tidligt op af trappen, gøre sig klar til natten og synke ned i puder og dyner uden at slukke natlampen. Lægge sig godt tilrette med briller på næsetippen og tage en bog mellem sine hænder. Finde det sted, man er nået til i historien og så læse.

Synke ind i historien. Glide ind mellem bogstaver og linjer og søge stemningen. Det varer ikke længe. Så er man der. Tilbage. Og man glemmer tid og sted og sin egen rejse. Bekymringer og udfordringer forsvinder som dug for solen, selvom det nu er mørkt udenfor. Stjernerne lyser. Og apropos stjerner, så læste jeg ”Karlsvognen” af Kristin Marja Baldursdóttirs. En islandsk fortælling om den nordiske kvinde på godt og ondt, en intens historie om mødet mellem en kvindelig psykiater i sin bedste alder og en teenagepige. Jeg har været vild med den historie lige fra første ord. Den har suget mig ind i sit univers og jeg har læst med fryd og med sorg i hjertet. Den rører mig. Spiller på strenge i mit indre og laver musik. For den er nærmest musikalsk, den historie, jeg er ret vild med måden, hun gør det på. Skriver. Forfatteren altså.
Jeg læste i over en halv time, så tog jeg brillerne af, slukkede lyset og sov. Og da jeg vågnede i morges, takkede jeg for min genopdagelse. Det var som at finde en forsvundet skat. Sengelæsning. Nu husker jeg pludselig, hvor meget jeg holder af den gode halve time (eller mere) i sengen inden natten byder på søvntogt. 

Jeg kan varmt anbefale Kristin Marja Baldursdóttirs historie om Karlsvognen. Og jeg kan varmt anbefale sengelæsning. God nat læsning. Kald det hvad du vil. Det er dejlig brik i mit puslespil.
Det skønne billede er malet af new zealandske Amanda Cass. Som jeg også anbefaler. Gode stærke sensitive hjertevarme kvinder findes overalt. Kvinder, som på hver deres måde inspirerer med kunst eller andet, der går dybere end forstanden forstår. Helt ind i hjertet.

6 kommentarer:

  1. Du må endelig læse Karitas uden titel, og Kaos på lærred. Der folder Baldursdottir sig helt ud , som en forrygende forfatter. Karlsvognen er også fin. God dag!

    SvarSlet
  2. Kære Megan,

    du er selv en god stærk sensitiv kvinde, og du inspirerer med dine ord :-)

    Tak for at dele genopdagelsen ved sengelæsning. Ønsker dig en dejlig dag :-)

    Kh
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine ord, Louise. Håber du får en dejlig dag, der hvor du er! :)

      Slet
  3. Tak for din anbefaling, Megan:-) Den vil jeg helt klart skrive på min liste over bøger, jeg godt kunne tænke mig at læse:-))))))
    Og ja, aften/sengelæsning er også noget, jeg næsten gør hver aften, og jeg vil slet ikke undvære det. Det er bare så dejligt:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er velkommen, Gitte! :) Jeg er færdig med bogen nu og anbefaler den som sagt varmt. Nu vil jeg snart læse hendes andre bøger, som anbefalet ovenfor.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.