mandag den 15. oktober 2012

Heldig. Nysgerrig. På eventyr.


 


But we cannot live the afternoon of life according to the programme of life's morning.
For what was great in the morning, will be little at evening.
And what in the morning was true, will at evening have become a lie.
- Jung -
Måske skal jeg bare sidde lidt her, tænker jeg. Jeg trækker frakken op om ørerne og sætter mig til rette i en solstråle. Jeg mærker en lille gnist af håb og varme og et smil på mine læber. Øjnene lukker sig.

Jeg ved ikke, hvor lang tid der er gået. Har jeg sovet? Da jeg åbner øjnene, er solen væk og en fugtig kulde har lagt sig på bænken ved min side. Jeg skutter mig i min frakke. I det samme mærker jeg de første stænk. Det regner. Himlen har trukket skyerne omkring sig for at holde varmen. Jeg er ikke den eneste, der fryser. Men i modsætning til himlen har jeg på ingen måde lyst til at omgive mig med fugtige, kolde skyer i dystre farver. Tværtimod. Jeg har lyst til blid varme og forsigtige solkys. Den slags, der kan overraske midt i efteråret og give håb til kølige hjerter.
Hold hovedet koldt og hjertet varmt. Hvem har sagt det? Ordene følger mig langs perronen og hen mod stationsbygningen. Regnen tager til, jeg begynder at småløbe, mærker vandet trænge ned gennem frakkekraven. Jeg fryser uvilkårligt. Med lettelse skubber jeg den tunge dør op, den knager i hængslerne og smækker med et uforskammet brag bag mig, idet jeg slipper den. Jeg er i tørvejr. Men kulden og tomheden i hallen rammer mig på samme måde som lyden fra døren. Hvor er alle mennesker dog henne? Det kan da ikke kun være mig, der venter på et tog og som længes efter at blive fragtet væk fra denne gudsforladte flække af en by. Et trinbræt. Et tomrum.

Jeg går hen til billetlugen. Et sort gardin er trukket ned. Et skilt står ensomt med sine seks bogstaver og råber sit budskab. Lukket. Det havde jeg ligesom gættet. Der er ikke et øje i bygningen, lyden af stilheden er øredøvende. Jeg kan høre mit eget hjerte hamre, en hvileløs puls slår takten til en melodi, jeg kender alt for godt. Desperation. Og panikken bliver ikke mindre, da jeg forsøger at genkalde mig den fine melodi, jeg nu har glemt, og stemmen, der kom og forsvandt igen som om den aldrig havde eksisteret. Hvilket muligvis er tilfældet. Tankerne har spillet mig et puds. Det hænder jo. Tanker har deres eget liv og mine er ingen undtagelse. De leger med sandheder og løgne, så man ikke ved, hvad der er op og ned. Tro ikke på alt du tænker! Et godt råd, jeg har hørt et sted.

Jeg forsøger at kvinde mig op. Tænke rationelt. Der er ingen på stationen, ingen mennesker og tilsyneladende kommer der heller ingen tog. Det må være søndag eller en helligdag, jeg ikke har bidt mærke en. Det kan endda være en, jeg slet ikke kender. Jeg er jo et nyt sted. Det må jeg huske på. Der er meget, jeg ikke kender i forvejen og meget, jeg har at lære. Jeg må bruge en af mine gode styrker, siger mit rationelle jeg pludseligt. Det runger som et ekko gennem bygningen. Jeg vil anvende min nysgerrighed! Nysgerrighed. Jeg smager på ordet og nikker for mig selv. Hvem skulle jeg ellers nikke til? Den kolde stenmur med dråber af tomhed i revner og sprækker? Jeg ryster på hovedet. Jeg er enig med mig selv. Jeg vil bruge min nysgerrighed og udforske min situation.
En tom stationsbygning. En perron med en bænk i regnvejr. Eller sol, hvis man er heldig. Og det var du for kort tid siden, siger jeg og minder mig selv om, at jeg faktisk sad og nød øjeblikket i oktobersolen. Lod mig varme af nuet. Heldig. Nysgerrig. På eventyr.

Men nuet er anderledes i dette øjeblik.  Jeg trækker vejret dybt, helt ned i lungerne. Puster ud. Gentager øvelsen. Så forlader jeg med beslutsomme skridt stationsbygningen ud af den anden dør. Den, der tilsyneladende fører væk fra intethedens trinbræt og ud i livet. Jeg gentager mine tre ord som et slags mantra. Igen og igen.
Heldig. Nysgerrig. På eventyr.

6 kommentarer:

  1. Åååh, det er altid dejligt at læse her.Sender lidt sol mod nord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for solen. Den varmede! :)

      Slet
  2. Som alltid blir jeg helt revet med! Takk! Også så flott det du skriver "tro ikke på alt som du tenker" - så sant, så sant!! Ønsker deg en nydelig uke, fine deg <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Og fin uge til dig, fine du! :)

      Slet
  3. Dejlige ord og altis spændende. tak for din inspiraton..

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.