mandag den 8. oktober 2012

Forandret




Skoven var smuk i går. Efteråret havde kastet sin kærlighed på træer og skovbund. Tryllet med farver og dufte. Og vi gik tur med hundene rundt om søen, fulgte solens stråler og vandrede gennem skygge og lys.
Det går så stærkt i år, synes jeg. Oktober er allerede mange dage gammel og boltrer sig hjemmevant i sin manege. Går gennem stuerne. Tegner edderkoppespind i vinduer og hegn. Slukker lyset tidligt og putter sig i tusmørket. Stearinlys. Rodfrugter. Rød. Gul. Gylden.

Jeg husker min oktober for to år siden. Jeg var ankommet til en vis station. Det var mørkt. Nogen havde glemt at tænde lys og jeg kunne ikke finde kontakten. Eller tændstikker. Jeg læste Sue Monk Kidd’s fine bog om hjerteventen. When the Heart Waits. Og nu er jeg tilbage på selvsamme station. Jeg kan kende den. Jeg vidste det i samme sekund, toget gjorde holdt.
Man skal tilbage for at komme frem. Man skal slutte fred. Med mørket og med den udvikling, der kun kan finde sted i det dunkle. Man skal lære at elske de støvede kringelkroge og livet, når det tager den slags drejninger.

Toget gjorde holdt, jeg steg ud og det kørte videre. Nu vandrer jeg på en morgenperron og nikker genkendende til lygtepæle og togskinner. Stationsbygningen ligger badet i oktobersol. Den ligner sig selv, men ser alligevel helt anderledes ud.
Det er ikke den, der er forandret, hvisker en fugl fra en trætop. Den gynger stilsikkert og vinden skubber på. Et par gule blade falder af og hvirvler mod jorden. Spiraler. Ottetaller. Løvakrobatik. Jeg betragter dem, mens jeg lytter til fuglens stemme.

Det er ikke den, der er forandret. Det er øjnene, der ser.

2 kommentarer:

  1. Takk for nydelig lesning til morgenkaffen..ønsker deg en fin oktoberdag!:)Hilsen Else Britt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tusind tak fordi du kiggede forbi og lagde en lille hilsen! :) Må din dag blive fin. Klem.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.