torsdag den 4. oktober 2012

Følg glæden



Når man følger sit hjerte, følger glæden med hjem.
Det slår mig, at jeg har truffet mange valg i mit liv baseret på frygt. Derfor valgte jeg forkert. Forkert i den forstand, at jeg ikke fulgte mit hjerte. For hjertets valg er ikke baseret på frygt. De er baseret på glæde.

Oktober er kommet og hun er ikke kedelig. Hun svinger penslen og maler træer, blade og horisonter. Hun får skoven til at skælve. Falme. Trække i efterårsdragt gjort af forandring og forfald. Fordi. Sådan er naturen. Livet. Den fantastiske cyklus, det ville være så godtgørende at følge, hvis bare vi turde. Rytmen. Lyden af skridt i regnvåde blade. Dråber på vinduet og i øjenkrogen. Oktober er forbundet med afsked, men hun ryster bare ivrigt på hovedet, så de kastanjebrune lokker danser. Forfører. For i hver afsked ligger en ny begyndelse. En åbning. En mulighed.
September forsvandt ligeså brat, som hun var kommet. Guitaren dinglede i en rem på hendes hofter, rygsækken hoppede op og ned, mens hun travede ud af markvejen og forsvandt i retning af uvished. Hun vinkede, mens hun smilede sit hemmelighedsfulde smil. Det rummede alle de spørgsmål, jeg havde stillet hende, men som hun ikke svarede på. Tilsyneladende. For noget lod hun ligge. En stemning. Noget helt nyt, skrøbeligt og subtilt, som en slags forståelse, der først skal have ben at gå på.

Og et hjerte, som tror! Oktober afbryder mine tanker. Hvad ved hun om det? Kender hun til September og subtile hemmeligheder, der skabes i rummet mellem sommer og vinter? Har hun kendskab til alt det, der skete forud for hendes ankomst og ved hun måske endda, hvad der siden kommer? Når novembertågen trækker spor som snegleslim i græsset? Når vinteren bryder lydmuren og alt bliver stille? Som et suk.
Og hun sender sine brune øjne i min retning. De har samme farve som den gyldne kaffe i hendes krus. Jeg dvæler et øjeblik ved synet af hendes efterårspragt. Jeg bader i et øjebliks stilhed. Bare være. Her og nu. Gul, rød og orange. Lyd af skridt i regnvåde blade.

Det slår mig, at jeg har truffet mange valg i mit liv baseret på frygt. Det kan jeg ikke længere. Og det skræmmer mig, fordi jeg skal konfrontere det, man kalder den sunde fornuft. Alt det, jeg har lært og som jeg har båret med mig gennem uger, måneder og år. Som en tung kuffert. Uden hjul. Men hjertet er sikker i sin sag. Det lytter ikke til usund fornuft. For det kan fornuften i grunden være. Noget så usund!

Kærligt ryster hjertet på hovedet. Mine valg er ikke baseret på frygt. De er baseret på glæde.
Følg glæden. Oktober nikker uden tøven. Følg glæden og den følger dig på rette vej.


8 kommentarer:

  1. Det første som slår meg når jeg leser ditt innlegg i dag, er pussigheten i våre parallelle skriverier, for jeg har lenge hatt liggende et innlegg som omhandler nettopp det du skriver om her; det å gi slipp på frykten, la den fare, drite i den, for det er nettopp frykten som styrer mange av de valg vi gjør. Frykten for det uforutsigbare,det ukjente, som gjør at man ikke tør å være den man er, ikke våger å leve ut den man er, men lever etter fastlåste og statiske - trygge - mønstre, og mister seg selv underveis.

    Så: Take the plunge, Lene. Go for it!!!

    Ha en strålende dag videre.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det i grunden pudsigt, men måske danser det i vinden, det fnug, der giver netop denne inspiration. Måske er det bare at gribe det og at gøre noget med det?

      Ingen valg bør træffes baseret på frygt. Aldrig. Lad det være til inspiration for alle, store som små. Det kommer jeg til at skrive mere om! Men akkurat nu er jeg ved at lære det selv! ;)

      God dag til dig, søde ven, og klem tilbage.

      Slet
  2. Hei Lene, lenge siden jeg var på besøk..du har skrevet så nydelig her. Frykten styrer valg, men den fratar oss mange gode valg også, vi er redde for hva andre skal synes... passer det seg for meg å gjøre dette....og til syvende og sist, så kommer det vel ut med samme resultat; vi må gi slipp på frykten..og jeg tror vi blir bedre med årene...tror jeg:))
    Ha en god dag, klem fra meg;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for gode ord. At turde give slip på frygten, det er jo paradoksalt, hvorfor har vi behov for at være bange?
      Fin fredag til dig, klem.

      Slet
  3. Frykten gjør oss modige. Til å ta et valg!
    Jo eldre man blir, dess sikrere blir man ved de valg man tar.....eller er det motsatt? Tar man bedre valg når man er ung og har hele livet foran seg, slik at om man tar feil, er det bare å ta et nytt valg, og gå videre.
    Har du sett filmen "Sliding door" m Gwyneth Paltrow? Der vises det to paraleller, hvor 2 forskjellige valg eller hendelser, gjør at livet forandres. Anbefales.
    Ellers er det et nydelig bilde du har her i dag. Blad som bokmerke. Nydelig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Se, jeg tror jo at glæden gør os modig. For at vende ryggen til frygten og mærke glæden helt ind i sjælen og træffe sin valg på den begrund, det er mod. Og ja, så kommer frygten igen og blander sig og lige dér skal man vel kunne trodse den. For den findes. Feel the fear and do it anyway! ;)
      Jeg har set filmen ja, spændende måde at illustrere de valg, vi har på.

      Tak for gode ord. Fin fredag til dig! Knus.

      Slet
  4. Frygten styrer valg, ja og så er det i grunden interessant, hvordan nogle af os er draget af frygten, må gå hen til den fordi vi et eller andet sted jo må have en tro på, at der må være noget andet. Noget, der passer bedre til det, som hjertet sukker efter. Og det mest forunderlige er jo, at det er der også. Der er det, vi søger, når vi trodser frygten, går op imod den og ikke lader den styre. Ja, så finder vi glæde, så hjertet jubler i stedet for at krympe.
    Fine ord, Lene som altid og dejligt foto :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Frygten styrer valg. Eller lader vi frygten styre valg? Det er spændende at reflektere over. Og når vi virkelig følger hjertet, skal vi så over den største frygttærskel af dem alle? Frygten for at være os selv?

      Tak for fine ord, min ven. :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.