søndag den 23. september 2012

Selvaccept og søndag


 
You best teach what you most want to learn.

Det er en fin efterårssprød morgen. Og sådan starter min dag, jeg slår øjnene op og retter blikket udad. Når jeg ser en fin morgenstund og mærker detaljerne smyge sig om min sjæl, ved jeg, at jeg er på rette vej. Det er altid smukt udenfor. Der er altid spændende detaljer, fantastiske skyer eller en himmel så blå som paradis, men det er ikke altid, at jeg kan se det. For det er det, det handler om. Den, der ser. Det blik, der betragter sender kærlighed til objektet og i det lys skabes skønhed. Eller det modsatte.
Jeg husker på et tidspunkt, at en anonym kommentar på bloggen her gav mig stof til eftertanke. Med ord, vedkommende ikke ville sætte sit navn på, fik jeg at vide, at jeg var egocentreret og at jeg trængte til at vende blikket ud. Mod verden. Se. For det var virkelig synd for mig.

Og det virkede så paradoksalt, næsten komisk, for det var jo lige netop det, jeg var i gang med at lære mig selv. Jeg øvede mig i at skue detaljerne og se, hvilket mirakel der udfoldede sig for min øjne, hver eneste morgen, hver eneste dag, hvis jeg valgte at se det. Hvis jeg besluttede mig for at kaste et kærligt og nysgerrigt lys på alt, hvad der rørte sig omkring mig, blev jeg glædeligt overrasket. Som et barn i forundring over nye mirakler. Et solstrejf i en vandpyt, en myretue, et blad i vinden, en sejlende musvåge. Eller en kop kaffe. Forberedelsen, forventningen, lyden af maskinen, duften, det krus, jeg har valgt. Egocentreret. Og fordi jeg tidligere har fået et lignende prædikat af uvidende mennesker og voksne, der ikke forstod livets lille hemmelighed, gjorde kommentaren faktisk lidt ondt. Kortvarigt. Jeg var tilbage i fortiden. Svie. Smerte. Men det er en helt anden historie.

Jeg nævner den igen, fordi det er en udfordring. Er man det mindste interesseret i, hvad andre tænker og mener, kan man få at vide, at man er egocentreret, fordi man vælger at finde glæde i de nære ting. Man bliver ramt af skud med spredehagl, man stiller sig i skudlinjen, fordi det kan være voldsomt provokerende, at man tilsyneladende har fundet noget, som ikke alle forstår. En subtil glæde, en perle, som kun hjertet kan se. Mærke. Men i beskrivelsen af det objekt, den følelse, fornemmelse eller glæde, der opstår, kan man dele.  Og er det ikke det, vi er kommet for. Lære. Gå vejen. Skabe. Og dele det, vi får? Gaver. Glæde. Erfaring. Visdom.
Det er en fin efterårssprød morgen. Mine fingre rammer tasterne. De har øvet sig, de kender vejen, bogstaverne. Og hvis jeg bare lytter, lader være med at tænke og kritisere på forhånd, så opstår der musik. Og det er sandt, det er musik fra sjælen. Om andre kan lide musikken? Betyder det noget, hvis det gør min sjæl glad? Betyder det noget, hvis jeg i denne del af skabelsesprocessen opdager, at jeg har fået en unik gave, som det gør mig uendelig lykkelig at bruge. Når jeg tør lytte? Når jeg tør mærke? Når jeg bare er? I nuet.

Min søndagsopfordring til dig er enkel. Det er også en slags kliche, for mange siger det, men hvem mestrer det? Hele vejen, hver dag, mærke, ære, give kærlighed til det, man er og har indeni? Når man giver sig selv fra det sted, er gaven, man giver til verden fuld af ægte lys og kærlighed.
Vær dig selv.
Og hvad det er og indebærer, det ved dit hjerte.
Spørg din sjæl. Lyt til den indre stemme.
Bliv ved med at øve dig. Start med søndagen.
Skab. Skab dig. Og søndagen.
Gør den god!

 
 Det smukke billede hedder Acceptance og er malet af Jessie Lilac.

8 kommentarer:

  1. Når man står ved hvem man er og deler sin rejse, så kan man godt få bitre ord med sig. De rammer, når man er et følsomt mennesker, men de gør også en mere klar på egne værdier- tror jeg.
    God Søndag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg du har ret i, kære Miri. Det kræver mod, men gevinsten er stor. Autencitet, kende og stå ved sine værdier og meget mere. Tak! :)

      Slet
  2. Kjære Lene
    Først må jeg si at det er et nydelig maleri.
    Og så undrer jeg meg over den anonyme, som skriver du er egosentrisk. Det er ikke slik jeg oppfatter deg. Du er et sterkt menneske, som kanskje har skadet deg litt på veien, men som er sterk, ser fremover, og vil videre, bare med små skritt, litt om litt.......
    Jeg synes du er åpen, og forteller mye om deg selv, uten at det er egosentrisk, men at du tør å åpne deg for "fremmede" og gi av deg selv. Det er ganske sårbart, egentlig. Og at denne anonyme personen er feig, som ikke tør å vise deg hvem hun er. Hun er kanskje misunnelig?
    Noe jeg prøver å følge i denne bloggverdenen, er: Har man ikke noe pent å si, så ikke si det, la det være. Men det er lov å gi gode råd, da som en venn.

    Fortsett med det du gjør, vær den du er. Det er flest av dem som liker deg. KNUS og god søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Af din sårbarhed skal din styrke komme! :) Tak for dine ord. Og egentlig nævnte jeg det igen, fordi det tilsyneladende kan være provokerende, at nogen tør dele og give af sig og i øvrigt famle lidt med de nære ting. Tage dem op, kigge på dem, mærke, beskrive. Men man skal turde og det vil jeg gerne give videre. Tør! Gør det!

      Knus og ha' en fin uge!

      Slet
  3. Jeg har ikke lige fået læst dine indlæg de sidste uger pga ferie. Men jeg vender tilbage nu ;-) Vil også lige ønske dig en god søndag aften. knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anette. Håber I har haft en dejlig ferie! Knus tilbage.

      Slet
  4. Hi Megan,
    Thankyou for coming to visit me on my blog and for the honour of using one of my paintings to illustrate your words.
    I don't understand the language but can I share one my favourite Oscar Wilde quotes?
    "Be yourself, because everyone else is taken!"
    Jess xx

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi Jess

      So glad that you paid me a visit even though you cannot read Danish. Alas. :) Thank you for sharing the wise quote by Oscar Wilde and thank you for letting me use your paitings. They are truly magnicificent. Art from the heart, I love that! :))

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.