tirsdag den 25. september 2012

Tilsyneladende



Hun er ikke til at blive klog på. Bedst som jeg troede, at hun ville tilbringe resten af sine septemberdage bag en lukket dør, proklamerede hun, at hun havde lavet en stormende aftale. Guitaren lå henslængt på sengen, en notesbog vendte selv sine sider i trækket fra den åbne dør og jeg kunne se, at hun havde gjort sig notater. Var det noder? Eller bogstaver? Eller nogle helt andre tegn, en slags kode, jeg ikke kendte? Min nysgerrighed er som en loppe på spring. Altid parat til at følge sin næse, sin sans for subtil sensation, en slags dans man bare må bevæge sig til. En rytme, en underfundig tone.
Og jeg synes stadig, at jeg kunne høre musik, men September sad altså nede i køkkenet, drak kaffe og spiste syndige chokoladekiks. Det er lige vejr til det, sukkede hun med et smil, da hun fiskede dem ud af køkkenskabet. Hov, unge dame, går du i mine skabe? Du føler dig vist hjemme. Men jeg måtte jo bare smile. Sådan er hun. Måske er hendes nysgerrighed ligesom min? Og måske har hun også sans for syndige chokoladekiks gjort af speltmel og kildrende kærlighed?

Musikken følger mig ned af trappen. Tonerne fylder førstesalen. Og det er guitaren, der spiller, jeg er sikker eller også er jeg ved at blive skør. Efterhånden kender jeg fraseringerne, det er jo den melodi, hun har øvet og øvet. Dage med søgende fingre, musik og toner. Frem og tilbage. Øvelse gør mester, jamen det er sandt! Og hun har selvdisciplin, det må jeg give hende. Mere end du har, siger stemmen i mit hovedet, du ved, den man ikke skal give for meget plads. Jeg ryster på hovedet. Nu lytter jeg til hjertet, vrisser jeg. Koncentrerer mig om musikken, der smyger sig om trappetrinene. Det er fyldige toner, søgende, men alligevel med en slags sikkerhed. De ved, hvad de leder efter, tænker jeg og står så i gangen. Musikken bliver svagere. Jeg åbner døren ind til køkkenet, hvor September sidder ved det store bord og nyder udsigten. Kaffekop og et væld af krummer fra de spiste chokoladekiks. En sammenkrøllet pakke. Du skal vist købe flere kiks, mumler hun og sender mig et uskyldigt blik. Slår øjnene ned. Diva!
Jeg opdager, at jeg skriver i både nutid og datid. Leger med tidsangivelser og lader mig forføre af øjeblikke. Og hvad er tid i grunden? Er en lineær, som vi tror, eller fylder den i helt andre retninger, som vi ikke har begreb om? Det er spændende at tænke på, tænk hvis det slet ikke er, som vi bilder os selv ind? September ser på mig, nu er blikket fast, næsten gennemtrængende. Hun nikker voldsomt. Ja, er det ikke vidunderligt, hendes stemme er ivrig, jeg tror det er sådan det er. Hvilket forklarer en hel del om årstidernes gøren og laden og hvor jeg er, når jeg ikke er her! Hun ler og gør tegn til mig. Kom herhen, lad mig give dig et knus. Alting er helt anderledes, end du forestiller dig. Lad være at bekymre dig, kvinde. Hun lægger armene omkring mig. Jeg bliver helt rørt. Klump i halsen, tårer i øjenkrogene, den tid på måneden. Jeg er jo menneske!

’Jeg har brugt mine morgenord’, udbryder jeg og gør mig fri af hendes favntag. Pokkers også! Jeg ville jo fortælle om vores lille stormfest i går aftes. Den er virkelig et par linjer værd. Et helt indlæg endda.’

September rejser sig og udfører et par dansetrin. En slags efterårsballet.
’I morgen er der atter en dag’, ler hun. ’Eller. Senere. Lidt til højre. Venstre. Eller i en helt anden retning, som du ikke kender endnu’. Håret flagrer, øjnene slår smut.

Og i dag skinner solen.

2 kommentarer:

  1. Heisann
    Så deilig å lese om September, MIN mnd. Og hun er visst litt som meg.....særlig det med kaffe og sjokoladekjeks ;), og den gode klemmen. Jeg liker å dele klemmer med dem jeg setter pris på.
    Jeg har vært ute å gått tur i regnet i dag. Hadde et møte med en kjær venninne, hvor vi spiste lunch og drakk varm kaffe. Etterpå hygget vi med å gå i butikker sammen...... Det er deilig med en slik fridag, hvor man bare gjør det som faller inn.
    Ha en deilig dag, selv med September rotende rundt i din private sfære. Hun vil deg bare godt.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om du er indbegrebet af september og omvendt. Og måske er vi langt mere vores årstid og vores måned, end vi går og tror? Hvem ved.

      Kaffe og chokoladekiks er godt ja! Og klemmer ikke mindst.

      Håber du får en fin septemberdag. Knus.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.