onsdag den 26. september 2012

Ord


 
Ord er ikke bare en lyd eller et skrevet symbol.
Ordet er en styrke; det er den magt, man har til at udtrykke sig med og meddele sig, til at tænke med og derved til at skabe begivenhederne i sin tilværelse. Vi kan tale. Ordet er det mest magtfulde redskab, du har som menneske, det er et magisk redskab. Men som et tveægget sværd kan dit ord skabe den smukkeste drøm eller ødelægge alt omkring dig. Dit ord er uforfalsket magi og misbrug af ordet er sort magi.
- Don Miguel Ruiz -

Ord. De slippes løs. En stemning opstår, man vil gerne udtrykke den. Ord opstår. Et forsøg på at gøre følelsen håndgribelig og sanseligt tilgængeligt for andre. Fordi man gerne vil dele. Fordi man gerne vil gøre sig forståelig og kommunikere. Fordi det at dele gør noget ved følelser. De både forstærkes og mister intensiteten på samme tid. Det er næsten magisk. Ord.
Og ord er ikke bare ord. Hvert eneste ord, bogstaver sat sammen i en bestemt rækkefølge, har en helt bestemt betydning. Og den betydning er forskellig alt efter hvem, der hører ordet. Det, der for mig er forbundet med noget positivt og dejligt, kan for dig være ensbetydende med svie og smerte. Fordi nogen sagde det ord. Fordi nogen brugte det i en sarkastisk sårende vending, som en giftpil af ondskab. Og jeg, helt uvidende om din historie og alt det, der er hægtet op på netop det ord, smiler glad, mens jeg fortæller dig om noget, som jeg allerbedst beskriver ved brug af netop det ord. Glæden. Giftpilen. Farligt.

Jeg stivner. Jeg mærker din smerte i det øjeblik, jeg har sagt ordet. Jeg gjorde mig endda umage med at udtale det, lod det rulle på tungen, smagte på det som et sødmefuldt jordbær. Det var gjort af sommer. Kunne du ikke mærke det, så du ikke smilet danse i mine øjne, mærkede du ikke min glæde ved at fortælle dig min lille historie, en slags frydefuld hemmelighed?
Min glæde bliver til en istap. Det er ikke længere sommer, det er midt i den dystre vinter og ingenting er som før. Hvad har jeg dog gjort? Sagt?

Du slår blikket ned, du skjuler en tåre, dine hænder er knyttede. Knoerne er kridhvide. Din krop er et levende fængsel. Et ord. Bare et ord. Som for mig var en softice af dryppende glæde. Der var endda chokoladedrys på. Men min is smagte bitter i din mund. Det mærker jeg nu. Din smerter forplanter sig, og bølgerne når mig. Nu ved jeg, at jeg sagde noget forkert. Men hvordan kunne jeg dog vide?

Og det kunne jeg jo ikke. Det var bare et ord. Et lille uskyldigt ord med så stor magt. Et ord, der på samme tid var gjort af sorg og glæde. Og vi delte som bedste venner, men du fik det brodne stykke. Uden at vide det blev jeg til en slags morder. Mit ord var mit sværd. Jeg huggede dig i tusind stykker med mit ord og det var ikke engang med vilje. Tværtimod. Jeg ville bare dele. Fortælle dig om min glæde, give udtryk for det, der rørte sig i mig. Men du?
Du vender dig væk, jeg ser dine tårer. Jeg ønsker at række ud for at nå dig. Holde om dig. Din smerte er min. Men hvad gjorde jeg, min ven, hvad sagde jeg? Hvilket ord brugte jeg? Sig mig, kan du fortælle mig det? Du ryster bare på hovedet. Ordet har slået dig omkuld.

 

2 kommentarer:

  1. Som altid i den tid jeg har fulgt dig er det altid spændende og givende at komme forbi bloggen. Du udtrykker så meget sjæl og følelse i dine ord, at jeg får gåse hud. Tak for du deler, og tydeligt du har udviklet dig og modig er hvad jeg vil kalde dig ...Knus Tina

    SvarSlet
  2. Ord som kommuniksjonsmiddel er en viktig og vital del av livene våre. En vanlig dag inneholder mange interaksjoner mellom oss selv og menneskene rundt oss, i alle sammenhenger. Men ord kan såre. "Sticks and stones may break my bones, but words can never hurt me", er det et engelsk ordtak som sier. Men som så mange andre ordtak er det ikke sant. Ord KAN såre skikkelig når de kommer ubetenkt, som kritikk, harde ord eller direkte angrep. Men ofte er det ikke hva vi sier, men heller hvordan vi sier det, som sårer en annen person. Og som du sier her i innlegget, ofte er det ikke så enkelt å vite hva det var vi sa, uttrykte, som gjorde at det ble feil, og da ender vi gjerne selv opp som såret og ulykkelig.

    Nei, det er ikke enkelt...

    Likevel; ha en fin ettermiddag og kveld videre.
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.