onsdag den 19. september 2012

Hvad ville du gøre?


Dagene er travle i huset for enden af markvejen. Måske ser det ikke umiddelbart sådan ud, når man nærmer sig. Huset ligner bare et hus, men hvis man træder ind af døren og bliver stående musestille i gangen og lytter, kan man høre små fugle synge om forandring akkompagneret af Septembers eksperimenterende guitarspil. Og lister man op af trappen uden at gøre væsen af sig, kan man se mig sidde bag skærmen og lave både det ene og det andet. Der er papirer og planer på skrivebordet, et stearinlys blafrer i vindueskarmen, Skytsenglen og Filosoffen ligner til forveksling bare to norske lerfigurer og vinduerne trænger til en kærlig pudsende hånd.

Lister man forbi min dør og drejer lidt til højre, opdager man en lukket dør for enden af gangen. Det er bag den dør, at September slår sine folder. I gæsteværelset sidder hun på sengen dybt koncentreret, håret hænger ned som et kastanjebrunt gardin for hendes ansigt. I favnen har hun sin guitar. Hun spiller på den, så fingrespidserne bliver helt røde. Men det stopper hende ikke. Hun øver sig på en ny sang, siger hun og vifter afværgende med hånden, da jeg forsigtig stikker hovedet indenfor og spørger, om hun vil have en kop kaffe. Det svar er ikke til at tage fejl af. Hun er fordybet i sin kunst og jeg misunder hende på den gode måde. Jeg er ikke så god til fordybelse lige nu. Jeg har mange bolde i luften. Jeg jonglerer med både det ene og det andet, som handler om min vej videre.

Det er lidt som at navigere gennem kaos. Tage et par puslespilsbrikker op og lægge dem til rette på bordet. Se, om de umiddelbart passer sammen. Og hvis de ikke gør, så kan man måske få dem til det? Skal brikkerne indrette sig eller skal jeg? Kan jeg klippe en hæl og hakke en tå uden at forbløde? Eller skal jeg glemme alt om selvpineri af den slags og bare følge hjertet hele vejen. Gøre det, der gør mig glad? Vil resten så falde på plads, vil brikker på magisk vis forvandle sig og finde deres helt egen plads i et større perspektiv?
Det havde været spændende at høre Septembers bud på den gåde. Og så er jeg i øvrigt også interesseret i at få svar på de spørgsmål, jeg endnu ikke har fået stillet hende. Jeg venter bare på en lejlighed. Men hvad hvis hun slet ikke kommer ud? Skal jeg igen banke på, bryde ind og forlange, at hun kommer ned og slutter sig til os andre ved middagsbordet? At hun som tidligere drikker kaffe med mig og at vi har gode samtaler, hvor vi får vendt nogle af livets små og store spørgsmål?

Og hvad mente hun i øvrigt med det, hun råbte, da hun i søndags kom vandrede fra marken og klatrende over hegnet ind i mit liv? Man skal tilbage for at komme frem.  
Hvad ville du gøre, hvis du var mig? Og det er du jo ikke, det ved jeg, men nu leger vi en lille leg. Vil du være med? Hvad ville du stille op, hvis September boede på dit gæsteværelse?

Kom gerne med forslag, så bringer jeg det videre til den guitarspillende madame med det drømmende blik og ømme fingerspidser.

9 kommentarer:

  1. Hvis September boede i mit gæsteværelse, ville jeg ligeså stille nyde hendes guitarspil og stille en frisk kop kaffe af den gode slags ind til hende engang imellem. Jeg ville ikke forstyrre hende, men bare nyde, at hun var der i mit hus - finde ro i bevidstheden om, at har smukke September lyst til at tale med mig, så kommer hun og griber fat i mig :-)

    SvarSlet
  2. Tak fordi du legede med, Louise. Det lyder som en rigtig god plan. God kaffe, plads og ro til at være den, man er. Og det kan jo være, at hun dukker i køkken eller stue en af dagene! :)

    God torsdag til dig.

    SvarSlet
  3. Hvis September kom på besøk til meg, ville jeg byde henne hjertelig velkommen inn i Huset i skogen. Ho skulle få bo på vårt gjesteværelse, med alle fasiliteter ellers tilgjengelig - som på et godt gjestgiveri. I og med at jeg vet at September gjerne kan være litt lunefull og ubestemmelig, ville jeg latt det være opp til henne å bestemme rammene for besøket, men jeg hadde håpet på at jeg skulle få nyte godt av hennes beste sider, for jeg vet jo også at hun kan være både underholdende og en god og insiktsfull samtalepartner hvis hun vil og er i humør til det.

    Ha en fin torsdag, Lene.
    Klem til både deg og September.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så fint Janna, man får jo lyst til at være logerende på dit gæstgiveri! ;)

      Håber du har en god dag, klem og jeg giver en klem videre til September også! :))

      Slet
  4. Følge det hun viser dig......Følg dit hjerte, og du bliver sand (og tro mod dig selv)
    Tanker fra Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et godt råd, Gitte! :) Jeg er fortaler for at følge hjertet og det er September da vist også!

      Slet
    2. Det tror jeg også, Lene - faktisk tror jeg September er dit spejlbilleder.....smiler stort:-) Grib det! Ha' en SKØN weekend.

      Slet
  5. Jeg er en tilhenger av å følge hjertet, men sannelig synes jeg hjertet av og til tar rare veier! Og da blir man litt usikker, for noen valg kan virkelig være vanskelige å ta.
    Jeg vet sannelig ikke hva jeg ville gjort.
    Men tålmodighet er et stikkord. Tid...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du i grunden ret i. Af og til vælger mærkelige veje, som "man" står næsten uforstående overfor. Er det virkelig sådan, med alt det, det indebærer?

      Og ja, tålmodighed og tid er altid godt. Svært, men godt! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.