torsdag den 27. september 2012

Guitarglæde og speltboller ditto


 
Det er gode dage i huset for enden af markvejen. September spiller musik og jeg skriver. Vi har fundet melodien, det er samme slags sang og rytme. Hun der, jeg her, en akkord, et ord. En strofe, en sætning. Huset nynner og nyder at have fået så meget liv og glæde i sig. Og meget mere, tilføjer det med et kærligt host. Murværket sukker tilfreds. Glem ikke de svære ting. Nej tak, kære hus, det er også en svært. For ikke at sige umuligt. Tingene går hånd i hånd på samme måde, som September og jeg nu vikler os omkring hinandens kreativitet og skaber gode øjeblikke. For det er alt, hvad vi har. Øjeblikket. Nuet.
Der bliver drukket en del kaffe. Tænkt tanker. Der åbnes døre og lukkes vinduer, vi prøver os frem. Nye dansetrin opstår, vi snubler, falder, ler eller græder, fordi vi slår os. Der er toner i guitaren, som trækker i mine tårekanaler. Guitaren minder mig om min far. Han spillede altid guitar. Jeg husker ham nu som min far med guitaren. Og han var musikalsk og skabende, han legede med strengene, lod alle sine drømme strømme ind i den musik, der opstod. Hans stemme. Hans fingre. Når September sidder dér fordybet i sin musik, får jeg ofte tårer i øjnene og klump i halsen. Men på den gode måde. For jeg har arvet hans musik og de dybe undertoner og jeg har tænkt mig at gøre noget med dem.

I øvrigt har jeg også arvet hans guitar. Den står inde i lejligheden hos min mor og snart flytter den ind i mit arbejdsrum. Der var engang. Jeg har nemlig også spillet guitar. Og jeg ved, at jeg kommer til det igen. For sjov, af glæde og i kærlighed til min far, for det er hans guitar og hans musik, der strømmer ud, nu videregivet til mig. Jeg er den, der skal være noget ved musikken. Og det mener jeg ikke bogstaveligt!
Jo, vi er i godt humør og midt i kreativitetens glade cirkus opstod der speltboller. Sådan kan det gå. Nu er det ikke bare toner og ord, vi ælter, nej vi fik skam også gang i bolledejen. Jeg fandt mig selv i køkkenet med mel og opskrift. Og mens jeg stod dér med fingrene i dejen, tænkte jeg på, hvordan alle gode ting tager tid. De kan ikke skubbes og skyndes på. De skal modne eller som i dejens tilfælde, hæve. Og det var en god proces, den gav fuldstændig mening. Det blev en næsten symbolsk handling, den bollebagning. Tiden, kærligheden, kreativiteten. For jeg fulgte ikke helt opskriften, det gør jeg sjældent, i dette tilfælde udelod jeg hvedemelet og det gjorde ikke spor. Tværtimod. Først på aftenen kom de varme speltboller ud af ovnen og lidt senere spiste jeg en med smør og hybenmarmelade. Den smagte af tid og kærlighed tilsat Septembers guitarmusik og en god kop te.

Og sådan er der fine dage. Gode øjeblikke. Flow, der glider og tager mere godt med sig. Og hvis man tillader sig selv at flyde lidt med, opdager man ofte, at der kommer mere glæde til. Det er som en slags magnet. Pludselig har man skabt sig noget glædeligt. Et lille rum af velvære som øjebliksperler på en regnbuesnor.
Og det har intet med vejret at gøre, tro mig. Regnen siler, efteråret er løbet løbsk og giver den fuld skrue. Her i huset for enden af markvejen smiler vi bare. Lad bare regnen sile. Vi bager speltboller, spiller musik og skaber glæde. Lige nu.

7 kommentarer:

  1. De bollene hørtes gode ut. Jeg lukket øynene, og befant meg et øyeblikk der, i kjøkkenet, med duften av nybakt og varm urtete. Mmmm...
    Vi kan skape mye glede selv, hvis vi bare er oppmerksomme på det. Og hvis vi sitter helt stille, bare puster og ser, kan det snike seg en stille glede frem bak hjørnet...En glede som sier hei, og inviterer seg selv med videre i dagen.
    Ønsker deg en varm og god dag, til tross for regnet. Her er det sol. Høstsol.

    SvarSlet
  2. Høsten er en tid for både glede og melankoli; minner, savn og lengsel. Det ligger en underlig glede fylt av kjærlighet i det å kjenne på savnet av noen man elsker, noen som for alltid er borte - men som lever nettopp fordi vi elsket dem og savner dem.

    Jeg kjenner meg igjen i det du med slik inderlighet, presisjon og forståelse for nyanser, så metaforrikt og poetisk beskriver.

    Ha en fin ferd mot helg.
    Klem

    H

    SvarSlet
  3. Mange små glæder fører måske til et liv i glæde :)

    SvarSlet
  4. Så deilig at du nyter musikken. Jeg er også musikalsk, men spiller ingen instrumenter nå. Gitar har jeg aldri lært meg, men min sønn spiller gitar. Og han kommer hjem fra musikkskolen i morgen. Han flyttet dit i august, jeg har savnet ham. Det skal bli godt å høre hans lyder og musikk igjen.
    Dine speltboller ser nydelige ut, Lene. Nå fikk jeg også lyst til å bake noe. Jeg føler meg kreativ når jeg baker. Og man skal ta god tid med et bakverk.
    Jeg vasker hus i dag, så om jeg setter en deig, kan den bruke lang tid, mens jeg holder på med mitt. Ja, det skal jeg ;) Takk for at du gav meg en dytt. Knus

    SvarSlet
  5. Sitter her med frysninger når jeg leser om faren din :-) Så heldig du er som har arvet både hans musikalitet og gitar :-) Ble dessuten litt sulten av bollebildet ditt ;-)

    Her skrives det på nynorsk om dagen, men dessverre flommer ikke ordene over hos meg - det er sikkert fordi det er en obligatorisk oppgave :-P Er sikker på at du hadde likt studiet jeg har starta på :-))

    Ha det godt - klem Siv

    SvarSlet
  6. De speltboller ser rigtig lækre ud. Og skønt at læse om din glæde for / ved guitaren. ER spændt på om du kommer til at spille på den igen. KNus

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.