mandag den 3. september 2012

Fyrtårn

 Fra de varme vinde på Kreta blev jeg båret gennem natten og luftrummet, månen, skyerne og landede i København midt på natten. Det gik næsten for hurtigt, ferien, de lune dage, afskeden med sommeren. Jeg forsøgte at være til stede, drikke af nuet som blide dråber, slukke tørsten uden at være grådig. Jeg lod varmen indtage krop og sjæl, vandrede i Chanias gader og langs stranden på gyldent sand med bølgerne som følge. Turkis, blå, himmel, hav. En evighed så skrøbelig, at den kunne briste hvert øjeblik. Og dagen kom, da vi skulle tage afsked med Kreta, bussen kom med mørket, lyden af dens motor brød chikanernes skingre aftenmusik.
Det sluttede, da jeg tog det første trin op i bussen. Brat. Lyden af stemmer brød illusionen.  Stemmer fortalte om ferien, deres, ophidsede, leende, højt. For højt. Jeg havde lyst til at pakke mine egne oplevelser ind i det plastik, man får til skrøbelige genstande. Plastik med små luftbobler, der sprænges med et smæld, når man trykker på dem. Jeg forsøgte at lukke stemmerne ude, lod blikket hvile i det velgørende fløjsmørke, jeg nu blot kunne betragte gennem støvende busvinduer. Bussen fragtede os gennem aftenlys ud til lufthavnen, et sandt kaos af kufferter med mennesker i den anden ende. Lyde. Opbrud. Ferier, der var forbi.

Jeg nåede lige at gribe ud efter den. Ferien. Pausen. Det øjeblik, hvor den turkisblå farve trænger helt ind i sjælen og der ikke findes andet. Mit notatbog forblev tom bortset fra enkelte linjer. Jeg var ikke parat til at sætte faste ord på. De skulle have lov at svømme, boltre sig bølgerne, turkis, grønne, blå. De var fri. Lykkelige i øjeblikke af bølgeskvulp. Jeg betragtede. Andre. Mig selv. Siddende på en taverna i skyggen, lyttende, observerende.
På kanten til efteråret dansede jeg med solen som en svale tæt på havets overflade. Jeg behøver ikke mere end dette, tænkte jeg. Jeg mødte mig selv og så for første gang, hvem jeg egentlig er. Hvad der falder mig naturligt. Denne betragten, denne nysgerrighed, lyst til at forstå, sætte ord på, se de mennesker, der går forbi, mærke, hvad de mærker, når de står med ansigterne vendt mod havet og spejder mod fjerne himmelstrøg. Forbi fyrtårnet og videre mod afrikanske kyster.

Fyrtårnet om dagen midt i det turkisblå ocean. Fyrtårnet om aftenen, når mørket havde sænket sig. Fyrtårnet i fuldmånens søjler af sølvlys. Tændt. Slukket. Lys. Mørke.
Jeg har taget det med mig hjem, fyrtårnet, for man er nødt til at have et pejlemærke. Sit eget fyrtårn. Et lys, man kan gå efter. Sejle. Svømme. Mærke. Finde ud og finde hjem.

12 kommentarer:

  1. Så fint å lese ordene dine igjen..velkommen hjem-håper ferien har gitt deg masse varme og rikt påfyll i hverdagen- så ønsker jeg deg en deilig uke!:)Hilsen Else Britt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det var en dejlig ferie. Kreta er en skøn ø og jeg vil bestemt tilbage! :) God uge til dig også.

      Slet
  2. Dejligt at du er tilbage - men også dejligt, at du har nydt ferien i det græske - har selv været på Kreta i Chania for en del år siden, men husker det stadig som et vidunderligt sted:-)
    Skønt billede, du har taget med hjem og deler med os:-) TAK

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er fint på Kreta og jeg længes faktisk lidt tilbage nu! ;) Sådan skal det nok være. Men jeg har taget masser af inspiration med hjem. Selv tak! :)

      Slet
  3. Velkommen hjem. Du har vært savnet! :)

    Kan godt forstå følelsen av å ville bevare et øyeblikk, bevare en følelse samtidig som man er omgitt av mennesker og støy på alle kanter. Kjenner meg veldig igjen i den situasjonen. Kjenner meg igjen i det å betrakte andre, dvele ved det man sanser og ser.

    Takk for at du delte.
    Lill-Karin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og så dejligt at høre! Jeg kan forestille mig, at du har det på samme måde som jeg. Du skriver sådan! ;) Så selv tak og jeg glæder mig til vejen videre ind i efteråret, fulgt af ord, gjort af ord.

      Slet
  4. Velkommen tilbake Lene - fint å se deg igjen ; )

    Neste gang du reiser til Chania, ta lokalbussen sør-vestover fra Chania, til en liten plass som heter Paleochora. Der møter du ikke så mange turister... Der kan du leie rom for 290 NOK pr natt, svært enkelt, men det har det du trenger ; ) Første gangen vi var der var i 1994, og det beste er at det ikke har forandret seg mye på disse 18 årene!

    Ønsker deg ei riktig god uke! Klem til deg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære du. Jeg har fået vældig lyst til at tage tilbage til Kreta og besøge steder, som det du beskriver, hvor der ikke er så mange turister! ;) Jeg vil huske navnet. Måske vil kæresten med, vi talte om det i går, om at tage rutefly ned og leje en bil, køre rundt og finde mindre befærdede steder.

      Var det i Paleochora, du var denne gang? Og for et smukt navn! :)

      God uge til dig også. Klem tilbage.

      Slet
  5. Så flott å lese dine betraktninger om ferien - og det høres ut som du har kost deg å Kreta - og allerede lengter tilbake? :) Det er en vakker øy, så absolutt og jeg er gla for at den har fått deg til å tenke gjennom viktige, lure ting - og at du tar gode tanker om fyrtårn med deg videre. Takk for at du delte - du skriver så ofte slik at det treffer meg. Også denne gang. Må du ha en flott uke kjære deg :)klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Kreta er en smuk ø og fuld af inspiration, mærkede jeg. Det var bevægende at vandre rundt i Chania, at sidde på taverna og mærke livet gå forbi. Jeg kommer sikkert til at skrive lidt om det i tiden, der kommer! ;)
      God uge til dig og klem tilbage.

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.