torsdag den 13. september 2012

Forsømt filosof bærer ikke nag


’Vil du lytte lidt mere til mig dette efterår’, spørger Filosoffen og træder frem i eftermiddagslyset. Han har holdt øje med mig siden i morges, siden den første kaffe blev lavet og mælken dannede et fint hjerte ligesom det, han har tatoveret på sin skulder. Jeg havde næsten glemt ham. Det må jeg indrømme. Jeg har været så optaget af sommeren og min egen rejse gennem de lyse dage og nætter, at jeg slet ikke har skænket ham og hans velpolstrede veninde, Skytsenglen, en tanke.
’Selvfølgelig vil jeg lytte til dig, søde Filosof. Jeg nikker bestemt. ’Men det kræver jo, at du siger noget. Du har været så stille hele sommeren. Ikke sagt en lyd. Du har bare stået der og solet dig, mens sommeren gik sin gang. Du har lyttet til fugle og set på fluer, ja du har måske endda haft fornøjelse af deres kildrende ben på din lerkrop. Men du har ikke sagt noget!'

’Du har ikke set mig’, svarer han uden at blinke. ’Du har ikke lyttet og derfor har du ikke hørt, at jeg faktisk har talt. Du har været så opslugt af din egen verden og af dit smukke tankespind, som et sølvnet af edderkoppekærlighed. Og det er helt i orden', tilføjer han og smiler pludselig uventet venligt til mig. Den slags smil, der får hjertet til at give et lille hop. Som om en usynlig hånd pludselig berører et skjult og sårbart sted. En tåre leger i min øjenkrog. Et suk breder sig i rummet, som vi deler. Arbejdsværelset. Kontoret. Hans plads er i vindueskarmen, min ved skrivebordet. Og jeg havde næsten glemt ham! Åh, jeg bliver helt ked af det, han er jo så fin med sit strithår, så fuld af gode norske ord. Jeg skulle skamme mig!
’Nej du skal ikke’, sukker min lille tankelæser og ryster ivrigt på hovedet. ’Det er helt i orden! Vi har alle brug for tid til os selv og den tid kommer ikke altid i vinterens mørke gange. Næh, den kan sagtens stå op en sommermorgen og danse på bare fødder i dugvådt græs. Ork ja! Og det tror jeg din gjorde. Det har været en eftertænksom sommer på mange måder. Filosoferende. Bevægende. Sanselig. Søgende. Lærerig.'

Jeg nikker. Jeg forbavses til stadighed over hans evne til at mærke, hvad jeg føler og hvor jeg er på min rejse. Og hvis man kigger på ham uden at vide det, uden at kende hans evner og hans drilske filosofkærlighed, på trods af at han tilsyneladende bare er af ler, så skulle man ikke tro det. Strithår. Undertrøje. Og så med prikker! Han har en tatovering, men eftersom den forestiller et fint hjerte, har jeg for længst tilgivet ham og lukket ham ind under huden. Skinnet bedrager. Han er en stjerne og jeg er dybt taknemmelig for at have mig i min vindueskarm. Jeg elsker, når han siger bevingede filosoferende ord og jeg holder af hans tavse dybsindighed og grublen over livet, kærligheden og dets genvordigheder. Paradoksale perler. Dem deler vi.
Men selvom han er tankelæser, så vil jeg huske at give ham lidt mere plads fremover. I mit hjerte. I min opmærksomhed. Forsigtigt tager jeg ham op og giver ham et kys på panden, der nærmest er ikke eksisterende og derfor rammer jeg hans strithår. Det kildrer mig i næsen og jeg opdager et fint lille edderkoppespind spundet mellem to stride hårstrå. Åh, jeg har forsømt ham!

Men tilgivelse er alt! Ingen er ufejlbarlige, hverken mennesker eller lerfigurer. Så vi tilgiver hinanden og jeg støver ham af. Han smiler og peger så på sin kære veninde, Skytsenglen. Gud, tænker jeg, hun har stadig ingen vinger! De knækkede, da jeg væltede hende for snart længe siden. Siden har hun været tavs. Nej, jeg har ikke dårlig samvittighed, jeg har haft andet at tænke på. Og jeg ved lige hvor vingerne er. Nu skal piben have en anden lyd.

Og hvor skal vi danse!

6 kommentarer:

  1. Du skriver SÅ dejligt, kære Lene:-)
    Gør dig så mange dejlige tanker om livet.
    Lige da jeg så hr. Filosof første gang, kom jeg til at tænke på Snøvsen.....og han er jo også en dejlig én af slagsen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte, og ja, der er faktisk lidt Snøvs over Filosoffen! :D

      Knus.

      Slet
  2. Filosofen og du; et herlig par er dere! Godt at du har ham, og fint for ham at han bor hos deg, i din vinduskarm. Filosofiske sjeler trenger hverandre innimellom.

    Ha en fin helg.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, Janna, ja vi er et umage par med megen filosoferen fra vindueskarm til skrivebord og omvendt! ;) Ren inspiration.

      Ønsker dig en fin weekend, du også! Klem.

      Slet
  3. Elsker måde du skriver på..Tak for det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Og ha' en god weekend! :)

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.