fredag den 10. august 2012

Sensommer


There's a crack in everything, that's where the light comes in.
- Leonard Cohen -
Jeg har rendt huset rundt med støvsugeren i hælene. Rengøring på morgenkvisten. Den slags skal jeg ikke tænke for meget over. Det er bare at gribe øjeblikket og gøre det. Og efter vi er flyttet ud i huset for enden af markvejen, er der jo alt andet lidt mere at gøre rent. Jeg fik følge af min iPod, god musik, dansede lidt rundt og vupti.
Huset. Nu nærmer vi os efteråret, vi har boet her i over et halvt år. Spørg ikke, hvor tiden bliver af. Eller sommeren for den sags skyld. Det gode vejr fik aldrig rigtig fat. Der tales stadig om højtryk og mere sommerlige dage, men herfra hvor jeg sidder, kan jeg se sorte skyer og høre rumlen i træerne. Efterårets ånde mærkes som en tung dugdyne, lugten af høst er tæt, selvom kornet ikke er helt modent endnu. Jeg har opgivet tvangstankerne om mere rigtig sommer på disse breddegrader og glæder mig over den nye tids kommen. Glæder mig til at se, hvad efterårets lys gør ved huset. Og omvendt. Det lever sin eget liv, hver eneste dag, og jeg er taknemmelig for at få lov at være her. Følge lyset gennem stuerne, høre vægge og murværk sukke, mærke tilfredsheden brede sig i hussjælen, fordi den igen har fået lov at være mere end bare ruin og murbrokker. 

Selv har jeg stor forståelse for den udvikling, huset har gennemgået. Og stadig gennemgår. Det bliver aldrig færdig. Jeg spejler mig.

Huset er klogt! 'Tag den med ro', hvisker det spillende og bruger vinden som solist, 'alting ordner sig'. Jeg ser ud på det ukrudt og de voldsomme tidsler, der har bredt sig baghaven. Ser, hvordan sandet på fra de nylagte fliser på terrassen er fløjet ind i mine smukke udelamper. Der er spindelvæv på mit cykelstyr. Flere af blomsterne i krukkerne er allerede visnet og gør klar til at dø. Fordærv. Forandring, et skridt af gangen, liv, død, åndedrag.

Jeg spejder ud i sensommeren og er ikke helt sikker på, hvor skillelinjen mellem den ene og den anden årstid vil blive trukket. Men når jeg går ved havet, og det gør jeg jævnligt i øjeblikket, kan jeg mærke høsten i vinden. En anderledes sprødhed og en rislende kulde. Bølgerne ved det. Tidevandet.
Det er godt, tænker jeg. Vi skal jo videre. August er et slags sensommer tomrum, sådan har det altid været. Jeg elsker faktisk, når mørket kommer tidligere, selvom jeg begræder de lyse nætters afsked. Jeg nyder at gå ud i aftenkøligheden og se på stjerner, når skyerne ellers tillader det. Se op, se ud og drømme. Vide, at året går sin gang, at alting er i skønneste orden og at jeg skal tillade mig selv at give slip og flyde med.

Modstand er en slags forsinkelse. Der er ingen tid at spilde. Livet er i øjeblikket, glæden findes i nuet og jeg vil mærke, at jeg lever. Glæde mig. Helt uden grund. Og dog. Sensommer.  

9 kommentarer:

  1. Jeg kigger straks mod gulvet og alle de krummer og flyvske nullermænd... Men fravælger rengøringen og slænker mig , endnu een kop kaffe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder fornuftigt, Miri. Nyd fredagen og lad nullermændene boltre sig! Her kommer min kusine på besøg og eftersom hun faktisk er allergisk overfor hunde, måtte jeg jo lige gøre en indsats. So be it. I did it! :)

      Ha' en fin Miri dag.

      Slet
  2. Min far lærte mig, at man altid skal tage sig tid og vente - det gælder både nye huse og nye haver. Og han havde selvfølgelig ret. Man vænner sig og ændrer planer undervejs. Med hensyn til tidslerne... tænk på, at visse sommerfugle kun går på tidsler og altså ikke kan klare sig uden. Tænk på de fugle, der kommer på besøg, fordi de elsker tidselfrø... Tidsler er gode planter... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan Mia, det vil jeg da tænke på! Og tidsler er ovenikøbet smukke! ;)

      Slet
  3. Jeg har rent glemt meg bort her jeg sitter og skriver. Jeg burde absolutt finne fram støvsugeren og kluten, jeg også. Siste feridag nærmer seg. Det er mandag - og da er det tilbake til en annen virkelighet. Eller? Nei, alt er min virkelighet.. enten jeg bare sitter og skriver - eller jeg jobber som lærer... Enten det er sommer eller høst... Konstrastene, liker jeg godt.
    Og når det gjelder sommeren...det kom kanskje ikke helt - men litt. Greit for meg. Jeg lever og har det godt! Fikk sol på Kreta, gjorde jeg også. Og snart er høsten her - jeg elsker høsten. Det er min beste tid - luften, fargene, mørket...
    Nyt dagen, kjære Lene! - og takk for nydelig kommentar hos meg.

    Klem fra meg

    SvarSlet
    Svar
    1. Herligt at du er i flow, Liv Hege! :) Og din indstilling er jo fin. Din virkelighed er dér, hvor du er og ønsker at være. Keep up the good work! ;)

      Klem og god weekend.

      Slet
  4. Sensommeren har sin egen charme. Meget mere blød og poetisk end højsommeren. Og duften af høst og modne æbler - mmmmmh.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mere blød og poetisk - det kan jeg li! ;) Tak for gode ord, nu skal sensommeren spises i mindfulde mundfulde!

      Slet
  5. Det er ren Loven om Tiltrækning Lene, med alle de krimier du slubrer i dig måtte du jo tiltrække lidt dramatik.
    God Søndag.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.