tirsdag den 7. august 2012

Og morgenen talte til mig


Jeg vågnede tidligt. Det har været en af de nætter, hvor søvnen fragter fra havn til havn og hormonerne danser cancan på pudebetrækket. Sved på panden og andre gode steder. Jeg har besluttet mig for accept, at danse med så godt jeg kan, forsøge at ignorere i det omfang, det lader sig gøre, den slags. Så selvfølgelig er jeg ikke morgensur og tvær, fordi jeg har sovet dårligt og fordi denne fase giver mig dybe eksistentielle tanker. Sådan er det bare! Det er en del af rejsen, udbryder jeg tappert, og forsøger at betragte mig selv og det, der sker. Dømmer ikke.  Registrerer. Accepterer.
Jeg stod op før vækkeur og kæreste, satte kaffe over og gik tur med første hund ud af markvejen. Morgenen stod søvnigt og blinkede til mig fra sin himmelplads. En ny dag, en ny station. Og morgenen talte til mig. ’Hvad vælger du? At være tvær og fokusere på din træthed eller går du ud i dagen med dit tornyster på ryggen, søger efter eventyret og vender hvert blad for at finde glæden?’
Jeg skrev i min notesbog, mens jeg drak min morgenkaffe. Alene på skansen. Jeg tog mig selv i at savne Juli, siddende overfor mig med sit sommerhår og sine skriverier, hendes tilstedeværelse som et fjeld af ro. Jeg må klare mig selv, tænkte jeg og skriblede i den bog, Juli gav mig. En bog med gode ord om livet og rejsen. Påmindelser. Lektier. Ting, jeg så gerne vil huske og lære.

Og der er meget at huske på, når man rejser og tager til sig af lærdom. En ting er at læse dem. Ordene. De gode, de blide og bløde, de kloge og de vise. De smager som en vidunderlig kage gjort af glæde, men hvad når man har slugt den sidste bid? Smagen bliver hængende lidt, man kan fornemme det søde mod det syrlige og dejligheden fylder. Men snart er den bare en slags skygge, som også forsvinder. Går gennem systemet, fordøjes og kommer ud den anden vej. Og så ikke flere detaljer!

Men hvad så? Hvordan bibeholder man de gode følelser og hvordan husker man på det, man læste?

Måske vidste man det i forvejen. Måske kendte man allerede smagen af den gode vise kage og da man spiste den, opstod der en slags genkendelse. Aha! Selvfølgelig. Og man tror, at man hører det for første gang, men i virkeligheden opstår den søde genklang fordi man allerede ved det. Et sted dybt nede, derinde, helt inde i sjælen. Man er i gang med at lære, hvad man allerede ved. Man spiser en kage, man allerede har smagt. Det gælder blot om at få det frem, ud i lyset, finde det.  Og det sker ofte ved at man spejler sig. I smagen af en kage. I strålerne fra aftensolen, der synker i havet. I et kys. En andens øjne. Et smil. Et kærtegn. Gode ord og oliven sågar. Men man kan ikke plukke det på et træ i haven, selvom æblerne er ved at være modne og deres fine overflade er skinnende rød og grøn. Saftige uden tvivl. Det findes ikke. Det er bare en bid af noget, man allerede rummer. Uden at vide det. Fordi man ikke tror det.

Jeg ser på morgenen og den nikker.

’Du har forstået det. Subtilt, ganske vist, men noget begynder at dæmre. Det kaldes fremskridt. Du har al mulig grund til at være stolt af dig selv. Nuvel, kære ven, gå ud i dagen og tag eventyret med dig. Bring glæden derhen, hvor du ønsker at finde den. Og gå i kærlighed. Som dig selv.’

12 kommentarer:

  1. Det må være dejligt at have morgener, der taler til én. Jeg er døv for al den slags, for jeg er ikke noget morgenmenneske - og fordi jeg gik en lang, lang tur i går aftes, faldt jeg i søvn med et brag. Frisk luft er godt. Men det ved du jo alt om... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Frisk luft er nemlig godt Mia! Fås ikke bedre! :)

      Slet
  2. Det er ille å ikke få en god natts søvn. Det har jeg erfart mange ganger.
    Men vi kan alikevel komme igjennom en hel dag, uten så mye søvn.....
    Du er heldig som har hund, så får du deg en tur på morgenkvisten, får samlet tanker og tatt opp litt ny energi. Det har jeg nemlig ooppdaget, at jeg får energi av å bruke energi
    Så ønsker jeg deg en riktig fin dag! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må vist vænne mig til dårlig søvn i disse hormontider! ;) Pyt, som man siger. Du har helt ret, man får energi af at bruge energi og være aktiv. Og masser af frisk luft gør underværker.

      Håber du har en fin fin dag! :)

      Slet
  3. Tak fordi du viste mig vej til din blog:-) Dejlige skriverier og tanker om livet......her vil jeg bestemt følge med:-) Kig også gerne ind på min blog www.gittebarlev.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte. Og tak fordi du kiggede forbi. Jeg kommer fluks på visit hos dig også. :)

      Slet
  4. Aksept og innsikt i egne reaksjonsmønstre og reaksjoner er en god ballast når man skal krysse broer, er en viktig del av bagasjen, Lene. Denne ballasten har du i stort monn. Likeledes er din evne til å se det positive i enhver situasjon, og til å ta hindringer som en kilde til lærdom og mulig utvikling, noe som jeg som leser bloggen din setter stor pris på, og som er til oppmuntring og støtte; gjenkjennelsesaspektet medvirker ikke minst til dette.

    Så takk for at du deler; din evne til å sette ord på "ting" er fantastisk.

    Klem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Janna, som du ved sætter jeg stor pris på dine ord.
      Klem.

      Slet
  5. Kjære fine deg, aller først vil jeg si tusen, tusen takk for at du tar deg tid til å besøke meg og legge igjen noen ord - jeg blir bare så rørt, så glad og takknemlig for at du deler dine tanker og ditt engasjement. Tusen takk skal du ha :)

    Og så - dette innlegget var nydelig. Å sove dårlig, kaste seg hit og dit, det krever sitt når man omsider står opp. Men du takler det jo - og du setter ord på alle dine tanker rundt det å videreutvikles , det du lærer og vil huske, på en så utrolig fin, levende måte. Jeg ser for meg alt i bilder jeg, når jeg leser her hos deg...Takk kjære deg for alt du deler. Gla jeg fant deg og denne bloggen :) ønsker deg en fin august-uke videre. klem fra meg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tusind tak, gode du! :)

      Ha' en fin uge videre, du også. Klem.

      Slet
  6. Takk for et innlegg til ettertanke og med så positive vibrasjoner som kommer helt hit til meg!Det er så inspirerende!Dette med dårlig søvn..huff..kjenner meg igjen..men sånn er livet og alderen..akkurat nå!Ønsker deg alt godt i dag!Hilsen Else Britt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak! Ja, både livet og alderen har sine udfordringer, men kan vi lære og leve godt alligevel, så er det vel hele rejsen værd! ;) Håber du har en god dag, kære du!

      Slet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.