onsdag den 8. august 2012

Kvinder og vejrguder


’Skal vi ikke tage på picnic en dag’, sagde jeg til veninden, da vi mødtes over en latte i en lokal café. Hun var netop kommet hjem fra en dejlig ferie og hverdagen bankede på. Så bliver man lidt melankolsk. Det kender jeg. Om! Hun trænger til lidt eventyr i hverdagen, tænkte jeg, og jeg trænger generelt til eventyr.
Heldigvis er det muligt at skabe sit eget eventyr. Lige dér hvor man er! Det gælder bare om at bruge sin fantasi og det, man har for hånden.

For livets formål er vel at glæde sig. Drage på eventyr. Lære. Og glæde sig ikke mindst.

’Det kan vi godt’, svarede hun og så talte vi om andre ting, som veninder nu gør. Jeg havde ikke glemt ideen om picnic, en lille tur ud en aftenstund, men havde blot skubbet den lidt foran mig, fordi vejret skubbede regn og blæst denne vej. Sommeren sejler mod efterår og dagene bliver kortere. Men august kan være så dejlig med sin stjernehimmel og lune aftenstunder i mørket. På kanten til efterår og alligevel ikke.

Og så kom der en SMS fra veninden i går. ’Er det i aften, vi skal på picnic?’, spurgte hun og jeg nikkede til tastaturet. Hvorfor ikke? Jeg kikkede ud af vinduet, vinden ruskede i træerne, skyerne sejlede over himlen og spredte regn. ’Lad os gøre det’, skrev jeg tilbage og glædede mig over den drejning, dagen tog. En impulsiv aftenplan. En tur ud i det blå. Et lille eventyr.

Picnic blev det dog ikke, vejret ville det anderledes, en storm kom ind over landet og regnen fulgte den lige i hælene. De legede muntert og højlydt, storm og regn. I mens kørte vi til Enø og fandt ly på en cafe, hvor vi i det mindste havde udsigt til havet. Der sad vi og snakkede, mens bølgerne slog mod land og vinden tudede i de svajende palmetræerne, caféen havde placeret ved bordene udenfor. Dér sad ingen. Palmerne dansede ensomt i vinden, mens de andre gæster gjorde som os. Søgte indendørs.

Vi talte om livet, om overgangen og om kvinder i deres bedste alder. På grænsen til noget nyt, akkurat som sommeren, der går på hæld. Ikke at vi er færdige med at blomstre, tværtimod, livet skal først for alvor til at begynde nu. Håber vi. Tror vi. Og man skal både tro, håbe og gå den vej, hvor glæden lyser op. Vi glædede os over hinandens gode selskab og et godt måltid og så begav os så ned på stranden for at blive blæst igennem. Himlen så to kvinder vandre i sandet, mens stormen sang en højlydt klagehymne til sommeren, der ikke blev. Bølgerne skyllede ind over land. Kvinderne så en enkelt modig mand bade i selskab med havmåger. Og solen sank i horisonten, mens et fantastisk lys malede med sine farver som på et lærred. En flygtig regnbue kom forbi og forsvandt ligeså hurtigt, som den var kommet.

Pandekager med råsyltet brombær blev fortæret på havnekajen, mens håret gjorde sig fri af frisuren. Bådene vippede faretruende og et dramatisk skuespil udspillede sig for vores øjne. Orange. Rød. Lilla. Blå. Der blev sunget opera mellem bådene. Tro mig, stormen har talent!  Jeg svajede i vinden som de dansende palmer foran caféen. Nu flyver jeg, tænkte jeg, men det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Jeg satte mig ind i bilen og veninden og jeg kørte i retning af hjem.

Det var en god aften. En picnic, der blev til noget andet. Et lille hverdagseventyr, hvor vi holdt fast i essensen af planen. Venindeaften og god snak. Eventyr. Resten lod vi vejrguderne om. Festlige fyre!

9 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt altid dejligt med lidt uventet oplevelse, tit er det den slags der bliver husket.
    Knus og god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig skønt Margith. Og tak for hilsenen gennem Miri! ;)
      Knus.

      Slet
  2. Ihhhh hvor lyder det hyggeligt:-) Og det er altså også gode pandekager, de har dér....smiler:-) Smukt skrevet....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak og ja, lækre lækre pandekager! :)

      Slet
  3. Å, dette var et herlig eventyr!:)Du skriver på en slik måte at jeg nesten følte uværet og regnet på kroppen..for en fin venninnekveld dere har hatt!:) Hilsen Else Britt

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal være sit eget eventyr, tænker jeg. Forsøger! :) Og dejligt at vide at mine ord når dig som de var i mig, da jeg skrev dem! Tak.

      Slet
  4. Så herlig med sånne fine venninne-kvelder, og så flott at man kan lage sine egne eventyr her og nå. Det syns jeg i grunn du har rett i, og kanskje burde vi skape slike eventyr litt oftere ? :) Det gir jo en aldri så liten piff på hverdagen, ikke sant? Du skriver så levende og fint. Takk for alt du deler :) Mange klemmer herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg. At vi skal være bedre til at skabe små eventyr lige dér, hvor vi er! :) Må du få en eventyrlig dag. Klem.

      Slet
  5. Ja, det var et eventyr, ét af dem, der sætter spor i sjælen, ligesom din beskrivelse også gør det og så fint rammer stemningen i den stormomsuste augustaften. Tak for sidst :) Knus

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.