torsdag den 2. august 2012

Giv mig lov


Jeg har en veninde, som har det svært lige nu. Den, hun elsker og har valgt at dele sit liv med, vil det anderledes. Hendes verden falder sammen. Da jeg fik det at vide, blev jeg både overrasket og ked af det på hendes vegne. Jeg kender det jo! Når kærligheden slipper op. Når der er tørke. Og når man erkender, at hverken vand eller gødning vil hjælpe. Det eneste er bruddet. Afskeden.
Jeg har selv været igennem en skilsmisse, men det er ikke det, indlægget skal handle om. Det skal handle om de havne, man kan søge ind i, når ens skib ligger med slagside og stormene raser. Når man tror, at alt håb er ude og at livet er forbi. Man ser kun horisonten gennem et sløret skær af regn og tårer.

På det tidspunkt kan man næppe sejle sit skib mod nye lande. Man har jo lyst til at blive. Tage tilbage og opdage, at alt er i skønneste orden, at det hele bare var en ond drøm. Et mareridt, man vågner op fra, badet i sved, og ser sin elskede ligge på puden ved siden af. Og man skynder sig ud af sengen for at lave kaffe og glæder sig over den nye morgen og kærligheden, der lever i bedste velgående. Eller. Selvom man har udfordringer, selvom kærligheden ikke altid er en dans på roser, så kan man få skibet på ret kurs igen. Gøre sig umage. Gøre noget anderledes, bedre, øve sig.

Men det er ikke en drøm. Man sover ikke engang. Så hvad gør man, når ens verden synker i grus og skibet tager vand ind? Hvor går man hen? Alt er tåget, uklart og så sørgeligt, at man næsten ikke kan rumme det. Og man gransker, søger i sig selv efter svar. Hvornår gik det galt, hvorfor, hvad gjorde jeg forkert, var det min skyld, er jeg ikke god nok, ikke attraktiv nok? Der kommer intet svar. Det findes ikke altid. Nogle gange tager livet og kærligheden nogle drejninger, man ikke kan forstå. Ikke når man står midt i det i hvert fald. Hvor går man hen?

Husk at du har venner. Husk at lade dem favne dig. Giv dem lov.
Jeg fandt en havn, dengang min skude sank. Jeg havde en veninde, som lagde hus og skuldre til i det omfang, jeg havde brug for det, og jeg benyttede mig ofte af det. Jeg flygtede ud af byen og jeg boede nærmest i min bil. På vejen. Frem og tilbage. Weekenderne blev tilbragt på landet, ved vandet, jeg gav mig selv en pause og lyttede til gode ord, selvom jeg ikke rigtig kunne rumme dem på det tidspunkt. Men jeg mærkede venskabet, mens mit skib lå for anker. Accepten. Og det var så underligt at være dér alene, at det nu kun var mig, for hvem var jeg uden ham og det liv, vi havde haft sammen? Og hvad skulle der ske fremover. Spørgsmålene buldrede i mig som et tordenvejr. Der var lyn af smerte.
Husk at du har venner. Kom! Lad mig være dit skib for en stund. Sæt dig i stavnen, så sejler vi ud.
Nu ønsker jeg at være sådan en havn. Jeg har inviteret min veninde til at komme i weekenden eller så snart hun vil og jeg håber hun gør det. Jeg vil rede op til hende i gæsteværelset og jeg vil give hende et frirum, et sted, hvor hun bare kan være. Lave mad, skænke vin og lytte, til hun ikke orker at sige mere. Tænde bål og lade augustnatten lægge sit bløde tæppe om os. Sidde. Lytte. Være. Jeg husker, i hvor høj grad det gjorde mig godt, da jeg havde brug for det. At vide, at der var et sted. En slags havn.

Giv mig lov til at være din ven, når livet er svært. Kom!

8 kommentarer:

  1. Hvor er det godt at hun har dig som veninde!!!

    SvarSlet
  2. Akkurat det du skriver om nå, har jeg også reflektert over. Både det at våre venner er viktige, vi må ta vare på dem, og at jeg selv vil være en som stiller opp i vanskelige situasjoner. Jeg håper jeg klarer å være noe for mine venninner, og vil gjerne takke dem for at de er der for meg.
    Takk for påminnelsen, venn! :)

    Det må være godt å ha deg som venninne!

    SvarSlet
  3. Godt å ha en venn. Som deg, Lene. En virkelig venn.

    SvarSlet
  4. Ekte venner er viktige. Bestandig. Men kanskje særlig når det blåser storm og man føler seg alene. Fint at du finnes for din venn. Fin tekst også :-)

    SvarSlet
  5. Venn som venter er ubetalelig.

    SvarSlet
  6. Så smukt at læse, Lene - ja, det er vigtigt med venner. Klem og god solskinsdag til dig!

    SvarSlet
  7. Det er godt at have venner, når livet er svært. Det er også godt at sørge for at have sit eget liv, selv om man er to - for på den måde står man stærkere, hvis man en dag kun bliver én igen. Men hvem tænker på det, når alt er nyt og dejligt?

    SvarSlet
  8. En viktig påminnelse om at livet er skjørt..og viktigheten av å støtte hverandre når det trekker opp til storm..takk for påminnelsen!Varm hilsen og god weekend til deg!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.